Tilknytningsmønstre i psykologisk arbejde

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402965
  • Region Midtjylland 
  • 9.5.2025 - 9.5.2025
  • 16.4.2025
  • 35
  • -
  • Tilmeld

Underviser: Sarah Daniel, autoriseret psykolog, phd, specialist og supervisor i psykoterapi med voksne.

Om arrangementet

Tilknytningsmønstre betyder noget for de relationer, vi danner til klienter i vores arbejde som psykologer - også selv om tilknytning ikke nødvendigvis er et direkte fokus for arbejdet. Utrygge tilknytningsmønstre kan give forskellige karakteristiske udfordringer i relationsdannelsen, som det kan være godt at kende til og have redskaber til at håndtere uafhængigt af ens specifikke opgave eller terapeutiske referenceramme. Dette uanset, om man i sit psykologarbejde primært arbejder med voksne eller børn, idet børns trivsel og udvikling i høj grad præges af deres omsorgspersoners tilknytningsmønstre.

Arrangements formål

På denne kursusdag vil vi beskæftige os med voksnes tilknytningsmønstre i psykologisk arbejde. Hvad er tilknytningsmønstre, og hvordan kan man få øje på dem i praksis? Hvordan hænger tilknytning og tilknytningsmønstre sammen med nogle af de psykologiske og relationelle udfordringer, som klienter opsøger hjælp til? Hvilke udfordringer giver de utrygge mønstre, og hvordan kan man håndtere dem? Hvordan kan ens egen tilknytning komme i spil i psykologarbejdet, og hvad betyder det for opgaveløsningen og for vores trivsel i arbejdet? På kurset vil vi veksle mellem oplæg og forskellige refleksionsøvelser, som giver mulighed for at koble begreberne til egen praksis.

Læringsmål

  • At kunne danne sig begrundede hypoteser om klienters tilknytningsmønstre
  • At kunne reflektere over, hvordan psykologisk indsats kan afstemmes efter klienters tilknytning
  • At kunne reflektere over egne tilknytningstilbøjeligheder, og hvordan de spiller ind i arbejdet med klienter med forskellige mønstre

Undervisningsform

På kurset vil vi veksle mellem oplæg og forskellige refleksionsøvelser, som giver mulighed for at koble begreberne til egen praksis.

Målgruppe

Psykologer

Litteratur

  • Daniel, S.I.F. (2012). Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst. København: Samfundslitteratur
  • Daniel, S.I.F. (2021). Tilknytning og omsorgsarbejde. Personlige rødder og faglig praksis. Humlebæk: Arboreta.

Godkendt til

  • Godkendelse: 6 timer i Tværgående modul for specialistuddannelser i voksenretning. Der godkendes ikke timer i specialiseringsmodulet, for kun en kursusdag.
  • SE: Godkendt SE - i forhold til behandling og årsagerne 3 (pårørende til alvorligt psykisk syge, 5 (pårørende til personer med invaliderende sygdom), 6 (efterladte), 8 (provokeret abort efter 12. uge) og 9 (ofre for incest eller andre seksuelle overgreb)

Om underviseren

Sarah Daniel, autoriseret psykolog, phd, specialist og supervisor i psykoterapi med voksne.

Sarah har i 14 år været ansat på Københavns Universitet som forsker og underviser, hvor hun primært har beskæftiget sig med voksne menneskers tilknytningsmønstre i en klinisk psykologisk kontekst. Hun har siden 2018 haft selvstændig psykologpraksis, hvor hun arbejder med terapi, supervision og faglige kurser. Hun er forfatter til bøgerne Relation og fortælling. Tilknytningsmønstre i en behandlingskontekst (Samfundslitteratur, 2012) og Tilknytning og omsorgsarbejde. Personlige rødder og faglig praksis (Arboreta, 2021).

Praktiske informationer

Arrangør

Kreds MIDTVESTjylland- evt. henvendelser kan rettes til Kredsmidtvestjylland@dp-decentral.dk

Sted

Café Utopia, Danmarksgade 3, 7500 Holstebro

Tid og varighed

Kl. 8.30-15.45

Pris

  • Kredsmedlemmer 1500kr
  • DP-medlemmer udenfor kredsen: 1800kr
  • Deltagere uden DP-medlemskab: 2700kr

Andet praktisk

Inkl. frokost og kaffe/kage

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her. Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: