Traumer, stressreaktioner og tilknytning – en neuroaffektiv forståelsesramme

Arrangementer

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 404837
  • Region Hovedstaden 
  • 22.1.2027 - 22.1.2027
  • 20.12.2026
  • 50
  • -
  • Tilmeld

Kreds Københavns Omegn afholder kursusdag med Susan Hart.

Om kursusdagen

Traumer påvirker både reguleringskapacitet, relationelle mønstre og personlighedsudvikling. Men hvordan adskiller traumereaktioner sig fra længerevarende belastningstilstande og stress? Og hvilken betydning har tidlige tilknytningserfaringer for menneskers sårbarhed, beskyttelsesstrategier og mulighed for udvikling efter belastninger?

På kurset introduceres en neuroaffektiv forståelsesramme for traumer med fokus på sammenhænge mellem nervesystem, tilknytning og følelsesmæssig organisering. Der arbejdes med, hvordan traumatiske erfaringer kan påvirke regulering, mentalisering og relationelle mønstre – og hvordan dette kan forstås i et udviklingspsykologisk perspektiv.

Temaer på dagen

  • Traumer og stressreaktioner – ligheder, forskelle og neurobiologiske processer
  • Det autonome nervesystems betydning ved belastning, alarmberedskab og kollapsreaktioner
  • Tilknytningens betydning for reguleringskapacitet og traumereaktioner
  • Indre arbejdsmodeller, selvbeskyttelsesstrategier og personlighedsudvikling
  • Hvordan tidlige relationelle erfaringer kan påvirke sårbarhed og modstandsdygtighed
  • Kliniske perspektiver på vurdering og forståelse af traumebetingede vanskeligheder
  • Fagpersonens rolle i arbejdet med regulering, kontakt og udviklingsstøtte

Om kursusholder

Cand.Psych., PhD Susan Hart har arbejdet som psykolog indenfor både voksen, børne- og familieområdet, i både kommunalt regi og i børnepsykiatrien. I 2018 modtog hun sin Ph.D. grad på Aalborg Universitet. Derudover er hun specialistgodkendt af Dansk Psykologforening i psykoterapi og børnepsykologi og supervisorgodkendt i børnepsykologi. I 2016 modtog hun Gyldendals Formidlingspris for sin mange publikationer på Hans Reitzels Forlag. Fra 2006-2021 har Susan Hart enten været hovedforfatter, medforfatter eller redaktør til 19 publikationer, og hun har skrevet en række artikler til fagblade og peer-reviewed artikler. En del af publikationerne er oversat og udgivet i Norge, Sverige, England, USA og Tyskland. Hun har ligeledes siden 2002 afholdt seminarer, kurser, foredrag og keynotes i neuroaffektiv udviklingspsykologi i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland Schweiz, Italien, Slovenien, USA og Australien.

Undervisningsform

Kurset veksler mellem teori, refleksion i plenum og praksisnære eksempler.

Kurset henvender sig til

Psykologer med forudgående kendskab til udviklingspsykologi, tilknytning eller traumeforståelse, som ønsker en dybere forståelse af sammenhængen mellem traumer, regulering og relationelle processer.

Kurset er godkendt til

6 timer i Tværgående modul for alle specialistuddannelser.

Litteratur:

  • Hart, S. (2011) (red.). Dissociationsfænomener. København: Hans Reitzels Forlag.
  • Perry, B.D. (1994). Neurobiological sequelae of childhood trauma: Posttraumatic stress disorders in children. I M. Murburg (red.), Catecholamine function in post traumatic stress disorder: Emerging concepts, s. 253–276. Washington, DC: American Psychiatric Press.
  • Perry, B.D. (1997). Incubated in terror: Neurodevelopmental factors in the “cycle of violence”. I J. Osofsky (red.), Children, youth and violence: The search for solutions, s. 124–148. New York: Guilford Press.
  • Perry, B.D., Pollard, R.A., Blakely, T.L., Baker, W.L. & Vigilante, D. (1995). Childhood trauma, the neurobiology of adaptation, and “use-dependent” development of the brain: How “states” become “traits”. Infant Mental Health Journal, 16, 271–291.
  • Perry, B.D. & Szalavitz, M. (2017). The Boy Who Was Raised as a Dog. New York: Basic Books.
  • Teicher, M.H. (2002). Scars that won’t heal: The neurobiology of child abuse. Scientific American, 286(3), 68–77.
  • Teicher, M.H., Ito, Y. & Glod, C.A. (1996). Neurophysiological mechanisms of stress response in children. I C.R. Pfeffer (red.), Severe stress and mental disturbances in children, s. 59–84. Washington, DC: American Psychiatric Press.
  • van der Kolk, B.A. (1987). Psychological Trauma. Washington, DC: American Psychiatric Press.
  • van der Kolk, B.A. (2015). The Body Keeps the Score: Brain, Mind, and Body in the Healing of Trauma. New York: Viking.
  • van der Kolk, B.A., McFarlane, A.C. & Weisaeth, L. (red.) (1996). Traumatic Stress: The Effects of Overwhelming Experien

Praktiske informationer

Arrangør

Kreds Københavns Omegn- evt. henvendelser kan rettes til: kreds.kbh.omegn@dp-decentral.dk

Sted

Stockholmsgade 27, Kbh. Ø

Tid og varighed

Fredag den 22. januar 2027 kl. 9.00 - 16.00

Pris

800 kr. max 50 deltagere

Andet praktisk

Tilmelding senest 20. dec. 2026.

Morgenmad fra kl. 8.30, frokost kl.12.30-13.30 og kaffe/kage om eftermiddagen.

Salgs- og leveringsbetingelser

Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.

Hvis der er afvigelser fra de generelle salgs og leveringsbetingelser, som gælder for dette konkrete kursus, beskrives de her: