Underviser: Knud Hjulmand
På kurset vil den sociale lovgivning blive gennemgået med særligt henblik på tvangsmæssige afgørelser overfor børn, unge og forældre efter barnets lov. Lovgivningen på området sættes i et overordnet og historisk perspektiv, ligesom konkrete sagstyper og afgørelsessager specificeres. Der er særligt fokus på den psykologiske belysning af sagerne, dels i gennemførte undersøgelser i sagerne og dels i sagsbehandling og procedurer ved sagernes juridiske behandling i forbindelse med afgørelser.
Kurset vil særligt være relevant for psykologer, der medvirker som udpeget pædagogisk-psykologisk sagkyndig i børne- og ungeudvalg, er børnesagkyndig konsulent i Ankestyrelsen eller er børnesagkyndig dommer ved domstolene – men også psykologer, der praktiserer på området og foretager forældrekompetence- og tilknytningsundersøgelser m.v., vil have udbytte.
Knud Hjulmand, cand.psych., autoriseret psykolog, klinisk psykolog (psykolog med praksisuddannelse) er privatpraktiserende psykolog og børnesagkyndig konsulent ved Københavns Byret og Østre Landsret. Specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi, tidligere en årrække børnesagkyndig konsulent i Ankestyrelsen, fra 2026 psykologfaglig chefkonsulent i Styrelsen for Patientsikkerhed og sagkyndig konsulent i Styrelsen for Patientklager.
Selskab for børnesagkyndige. Evt. henvendelser kan rettes til Janni Niclasen (janni@familiepsykologi.dk)
Dansk Psykologforening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø
7. april 2026, kl. 9.00-16.00
500 kr.
Kurset er kun for medlemmer at selskab for børnesagkyndige. Det koster 200 kr./ året at være medlem af selskab for børnesagkyndige.
Tilmeldingen er bindende, når der er 6 uger eller mindre til kursusstart. Du finder salgs- og leveringsbetingelserne for din tilmelding her.