Vingsted 2023

Årets Vingsted tema er ”Når hverdagslivet traumatiserer. Den svære balance i moderne livsførelse”

Årets Vingstedkursus sætter fokus på traumer i bred forstand hos børn og unge og på forældrenes centrale rolle som sensitive omsorgsgivere og nødvendige grænsesættere.

I moderne tid har opfattelsen af børn ændret sig, og dermed også forståelsen af, hvad der er vigtigt i børns liv, hvad børn skal kunne og hvad børn må. Dette påvirker den måde voksne møder børn på, de krav der stilles og fordelingen af ansvar mellem børn og voksne.

Som kommunale psykologer, møder vi børnene, forældrene og fagpersonerne, når hverdagslivet ikke lykkes og de tilgange voksne møder børn med, bliver medskabende for fejludvikling og mistrivsel, og reaktionerne hos børn og unge, bliver svære at forstå og håndtere.

I løbet af kurset kommer oplægsholderne med forskellige bud på, hvordan vi undersøger, vurderer og arbejder med samspillet mellem børn/unge og voksne – og hvorfor det er vigtigt.

PROGRAM:Tirsdag den 26. september 2023 - Fælles temadag

Fælles temadag v. Marian J. Bakermans-Kranenburg &Marinus H. van IJzendoorn

Supporting familiesthrough Video-feedback Intervention promoting Positive Parentingand Sensitive Discipline (VIPP-SD)

Marian J. Bakermans-Kranenburg (Ph.d) og Marinus H. van IJzendoorn(Ph.d) har forsket i udviklingen af tilknytningsmønstre mellem forældre og børn, og samspillet mellembiologi og miljø- faktorer. Marinus H. van Ijzendoorn er en af hovedforskerne i ”Generation R” – et stort studie i Amsterdam, og Marian J. Bakermans-Kranenburg forsker i tilknytning og emotionel regulering i Lissabon.

Børneopdragelse er krævende og nogle gange udmattende, da forældre er nødt til at holdeflere bolde i luften på én gang. For at undgå, at forældre brænder ud og bliver ramt af afmagt, kan de have brug for tid til at reflektere over, hvordan de håndterer udfordringerne ved at opdrage børn, der både har brug for en sensitiv og mild tilgang og tydelig grænsesætning.

På temadagen præsenteres en Video-feedback interventionsmodel, der fremmer ”Positive Parenting” (VIPP-SD) ud fra tilknytnings- og social læringsteori, og det vil blive gennemgået, hvordan metoden kan bruges i praksis. VIPP-SD er blevet under- søgt i mere end 25 randomiserede studier, og resultaterne peger på, at metoden fremmer omsorgspersoners sensitivitet og tryg tilknytning hos børn.

På trods af fremherskende ideer om arvelighed som dominerende ift. børns udvikling (“Parents matter but don’t make a difference” according to geneticist Robert Plomin), argumenterer Marian og Marinus for, at omsorgsmiljøet har væsentlig indflydelse, og at ændringer i forældrenes adfærd fører til ændringer i deres børns tilknytningsstil, og at disse ændringer bliver indlejret i både forældrenes og børnenes neurobiologi, og derfor bliver vedvarende over tid. Miljøet bliver således også biologien: Nurture turned into nature.

Onsdag d. 27. september 2023 - Vælg 1 af følgende 2 temaer:

TEMA 1: Hvordan hjælperman som psykolog forældre med at hjælpe børn, pædagoger og lærere? v. Lars Rasborg

Lars Rasborg er cand.psych. og specialist i klinisk børnepsykologi med lang erfaring fra normal- og specialområdet. Lars Rasborg har skrevet flere bøger herunder bl.a. sunde børns problemer. Se www.lrpsykolog.dk for litteratur og yderligere oplysninger.

Et barns vigtigste voksne er forældrene. Når et barn har trivsels- eller udviklingsmæssige vanskeligheder, er forældrene derfor ofte de bedste primære hjælpere, forudsat, at de har tilstrækkelige personlige ressourcer.

Som primære hjælpere får forældrene en central rolle. Den rolle kan de have brug for hjælp til at varetage, og hjælpen kan en psykolog give dem.

Workshoppen retter opmærksomheden mod psykologens muligheder for sammen med forældrene at forsøge at forstå barnets vanskeligheder og traumatiserende oplevelser på baggrund af historien og hverdagen, at vejlede forældrene i at spejle barnet, og derved både delagtiggøre det i den forsøgs- vise forståelse og udvikle den sammen med det, at vejlede forældrene i at sænke krav og øge hjælp i en periode med hen- blik på en bedre trivsel og mere velreguleret funktion, at støtte forældrene i at fortælle pædagoger og lærere, hvad de gør og hvilke erfaringer, de høster – med henblik på at inspirere og hjælpe pædagogerne og lærerne.

Gennem oplæg samt dialog i plenum og grupper inviterer workshoppen deltagerne til at genoverveje vante tankegange om børns vanskeligheder og forældres muligheder

TEMA 2: Børn og traumer v. Thomas Nicolaj Iversen

Thomas Nicolaj Iversen er specialist i børnepsykologi. Thomas har bred erfaring med behandling af børn og unge, og psykolo- giske undersøgelser (herunder børnepsykologiske undersøg- elser, forældrekompetenceundersøgelser og traumeudrednin- ger). Derudover har Thomas erfaring med supervisionsopgaver og underviser bl.a. på specialistuddannelsen for psykologer ved Dansk Psykolog Forening.

Dagens undervisning har to spor. Begge ud fra en udviklingspsykologisk referenceramme. Formiddagen vil primært have fokus på traumer hos børn og unge. Herunder nyere teori- og forskning om børn og traumer,væsentlige elementer i traumeudredning, nye tilgængelige udredningsredskaber, samt viden om traumebehandling. I løbet af eftermiddagen, vil undervis- ningen sætte fokus på børns samspil med omsorgspersoner.

Der vil være fokus på konkrete metoder til dette, og hvorfor det er et vigtigt genstandsfelt. Både formiddagen og eftermiddagen indeholder drøftelser ved bordene.

Torsdag d. 28. september 2023 - Vælg 1 af følgende 2 temaer:

TEMA 1: Den grænseløse opdragelse v. Frej Prahl

Frej Prahl er uddannet Cand. Psych. Aut. og arbejder til daglig med individuel terapi, parterapi samt familieterapi ud fra en systemisk tænkning.Han har skrevet flere bøger, herunder bl.a. ”Aargh! Den sunde vrede i familielivet” Frej Prahl er derudover ekspert i DR’s program Fede Forhold samt fast panelmedlem i Radio4’s ”Hjælp jeg er forældre”.

I løbet af dagen kommer Frej Prahl omkring emner, der omhandler tendenser i moderne opdragelse. Mange forældre giver hellere fortabt end at risikere at træde forkert, og børn har i høj grad styringen i hjemmet og inddrages i mange beslutninger, som de ikke nødvendigvis er modne nok til - om alt fra aftensmad til lægelig behandling. Stress og usikkerhed hos børn og unge samt vanskeligheder ved at skulle gøre noget, som de ikke er motiveret for, kan være konsekvenser af en sådan ”lystbetonet” tilgang til opdragelse.

Frej Prahl har tidligere beskrevet, at tilknytningsprocessen både er hierarkisk og horisontal, og han giver bud på hvordan der etableres et sundt hierarki i familien, og hvordan tendenserne i moderne opdragelsesstil og ”de viljestærke børn” kan hænge sammen med andre samfundstendenser og sættes op imod en markant stigning i antallet af børn og unge, der mistrives.

TEMA 2: ”Han gør umotiveret tarvelige ting ved de andre og alle er bange for ham” v.Camilla Obel og Maria Dressler

Camilla Obel er uddannet lærer og efterfølgende i forskellige terapeutiske og traumeorienterede tilgange. Hun har været skoleleder og har sammenmed Maria Dressler, der er uddannet psykolog stiftet HAFU – institut for liv.

Dagen har: Et kærligt blik på de børn og unge, som viser os, at livet er svært med vrede og aggressive udtryksformer.

”Hurra for vreden”. Vreden hjælper os til at sige fra, sætte grænser og være handlekraftige. Det giver derfor god mening, når vreden fylder meget hos børn og unge, som er belastede af deres liv, utrygge eller oplever deres udviklingsbetingelser truet. Men vreden udtrykker sig ofte uhensigtsmæssigt og med konsekvenser både for omgivelserne og for børnene og de unge selv. Ofte opstår der dynamikker i det sociale, som forstærker vreden. De vrede børn og unge tillægges dårlige hensigter og fortolkes og håndteres på måder, der gør det værre, når vi vil gøre det bedre. Det genererer afmagt og smerte.

Men hvad reagerer børn og unge på– hvorfor er børnelivet blevet så udfordrende for børn - også dem, der viser det på andre måder?

Dette ser vi på i dagens workshop, hvor vi også vil introducere metoder og greb til at reducere problematiske udtryksformer og styrke tryghed og tillid. Vi vil blandt andet have fokus på skamreducerende og tolerancevindueudvidende metoder, sammenhængen med søvn, spise og kontaktproblemer, hvordan børn og unges problemer er løsninger og forskellen på at tage børn bogstaveligt og alvorligt.

Workshoppen tager afsæt i en almenpsykologisk (social udviklingspsykologisk) og traumeinformeret tilgang.