Vingsted 2026: Psykologen i praksis – Men hvordan?

Årets Vingsted tema er ”Psykologen i praksis – Men hvordan?”
Den politiske dagsorden i mange kommuner er, at psykologerne, ansat i PPR skal tættere på praksis og udvikle børnefællesskaberne, så der gives plads til flere.
Men hvad vil det sige? Og hvilken position sætter det os i, når vi samtidig oplever en stor efterspørgsel efter individuelle udredninger og et stærkt pres for individuelle og patologiserende forståelser?
Psykologerne i familiebehandlingen kan opleve at deres faglighed defineres af andre. De kan opleve at et stort fokus på diagnoser fra myndigheds side, til en vis grad indskrænker deres muligheder for at arbejde ud fra de forståelser de finder bedst egnede til den enkelte familie.
Årets Vingstedkursus sætter fokus på, hvordan vi holder fast i almenpsykologien i en diagnosekultur, hvordan vi kan positionere os i krydsfeltet mellem vores egne ambitioner og faglige ståsted og alle de dagsordener, der er på spil for vores samarbejdspartnere og familier. Vi får konkrete metoder til, hvordan vi gennem observationer kan undersøge det praksisfelt, vi skal tættere på, om det så er de nære eller større samspil mellem mennesker. Endelig får vi ideer til, hvordan vi kan arbejde med unge, der har trukket sig væk fra de voksne de er tæt på og med hele børnegrupper og fællesskaber.

PROGRAM: Tirsdag den 22. september 2026 - Fælles temadagMenneskeetik og diagnosekultur v/ Svend Brinkmann

Svend Brinkmann er cand. psych. og har været professor i almenpsykologi på Aalborg Universitet siden 2009. Han har længe forsket i psykologiens filosofi og forskningsmetodologi, men de seneste cirka 10 år har han primært arbejdet med at forstå implikationerne af de mange psykiatriske diagnoser, som stilles i disse år.

På temadagen vil han argumentere for betydningen af et almenpsykologisk udgangspunkt for psykologers virke, også når det gælder forståelsen og behandlingen af mennesker med psykiske lidelser. Dagen vil tage udgangspunkt i Svend Brinkmanns nyeste bog ”Menneskeetik”, som på almenpsykologisk grundlag formulerer en etik for det professionelle arbejde med mennesker. En grundpointe er her, at faglige og etiske kompetencer er to sider af samme mønt, når man beskæftiger sig professionelt med at hjælpe andre mennesker. Der vil være et særligt fokus på tidens ”diagnosekultur” – altså en kulturel situation, hvor diagnoser bruges som forståelsesramme for mange slags problemer i livet.
Programmet vil veksle mellem oplæg, deltagerdialoger og fælles diskussioner.

Onsdag den 23. september 2026 - Vælg 1 af følgende 2 temaer:

TEMA 1: Hvordan krammer man en kaktus? v/Sheila Redfern

Sheila Redfern er psykolog og Ph.d. Hun er tilknyttet Anna Freud Centeret, London og er Direktør for Redfern Psychology. Hun har arbejdet med børn, unge og deres familier i over 30 år og har deltaget i programmer på både BBC og Channel 5. Sheila har derudover udgivet to bøger: “Reflective Parenting” and “How do you Hug a Cactus?” og hendes model for: “Reflective Parenting” bliver brugt af omsorgsgivere og professionelle over hele verden.
Modellen for ”Reflective Parenting” har en positiv virkning på børns emotionelle og adfærdsmæssige velvære, når der er vanskeligheder i forældre-barn-forholdet. Temadagen har fokus på, hvordan professionelle kan bruge modellen i deres praktiske og kliniske arbejde både individuelt og i grupper med forældre til unge, så de hjælper forældrene til at forbinde sig til deres teenagere på positive og meningsfulde måder.

Vi dykker ned i den praktiske anvendelse af mentalisering, tilknytningsteori og refleksiv funktion i arbejdet med at fremme følelsesmæssig regulering og funktionsniveau hos unge. Temadagen kommer også omkring ungdommens risikofaktorer, betydningen af sociale medier på angst og depression hos unge, og hvordan neurologiske forandringer kan påvirke udvikling og adfærd.

Dagens mål er:

• At lære om nøglefunktionerne i “Reflective Parenting”, deres teoretiske link til refleksiv function, tilknytning og “theory of mind”, og deres anvendelse i arbejdet med forældre og unge.
• At fremme evnerne hos de professionelle til at tage en mentaliserende position i arbejdet med forældre.
• At udvikle de professionelles kompetencer til at give praktiske værktøjer som fx ”Parent APP” og ”Parent Map” til forældre for at understøtte forståelsen og træningen af ”Reflective Parenting”.
• At beskrive og delvist træne professionelle i at køre en gruppe ud fra ”Reflective Parenting”.

På temadagen får deltagerne en kopi af Sheilas: ” Reflective Parenting manual (for teenagers) or workbook” og det vil være muligt at melde sig til opfølgende supervision hos Sheila, hvis man ønsker at arbejde videre med modellen.

TEMA 2: At finde brugbare veje midt i stærke krydspres v/Anne Stærk 
Anne Stærk er cand.psych, supervisor og partner i Inpraxis.
Anne har mange års erfaring med undervisning og supervision i arbejdet med børn, unge og familier – med særligt fokus på konsulentrollen. Hun er kendt for at gøre undervisningen levende, konkret og direkte anvendelig i hverdagen.

Som kommunalt ansat psykolog skal man navigere i komplekse krydspres, hvor mange parter har forskellige – og ofte modsatrettede – forventninger. Der kan være ønsker om hurtig diagnoseudredning, samtidig med politiske og (egne) faglige ambitioner om mere forebyggende og kontekstuelle indsatser. Man skal ud i praksis og samarbejde med lærere og pædagoger om at udvikle deres tilgang til børn, mens de måske oplever afmagt og har mistet troen på at kunne gøre en forskel i deres hverdag.
På denne kursusdag arbejder vi med, hvordan man som psykolog kan håndtere disse krydspres og skabe meningsfulde samarbejder, der gavner barnet eller børnegruppen bedst muligt. Vi sætter fokus på, hvordan man kan forhandle sig til brugbare positioner og opgavedefineringer og kigger på konkrete procesdesigns, der kan åbne for kreative og udviklende refleksionsrum.
Dagen giver deltagerne begreber, færdigheder og konkrete metoder til at udvide psykologens værktøjskasse og styrke handlemulighederne i praksis.

Torsdag den 24. september 2026 - Vælg 1 af følgende 2 temaer:
TEMA 1: Observation som psykologisk strategi og arbejdsredskab v/Pernille Hviid

Pernille Hviid er cand.psych. og Ph.d. fra Københavns Universitetet og har undervist og forsket som lektor i 20 år indenfor pædagogisk-, community- og udviklingspsykologi. Efter 3 år i praksis på forskellige PPR-kontorer er hun som lokal Studieleder aktuelt i gang med at opbygge og lede SDU’s nye samfundspsykologiske cand.psych.-uddannelse i Esbjerg. Pernille har derudover været med i diverse råd og udvalg - herunder medlem af Børnerådet i 8 år.

Observation er (sammen med interview og eksperiment) et grundlæggende psykologisk arbejdsredskab. Men hvad bruges observationen til i psykologisk praksis, og får observationen den plads og professionalisme, den fortjener? Når vi skal vælge observationsmetode, må vi spørge os selv: Hvad er det observationen skal svare på?
Dagen skal skærpe det blik, observationen er så afhængig af. Vi starter helt grundlæggende og teoretisk og bevæger os herfra ud i forskellige mulige optiker, hvormed vi ser, professionelt og systematisk. Vi bevæger os fra det klassiske individualiserede og normative blik, til observationen af samspil mellem mennesker og videre til observationer der også har et fokus på de kulturelle rammer og scripts som børn eller unge har som hverdagsbaggrund. Vi kommer omkring eventsampling, som er rigtig god til at undersøge særlige begivenheder (som fx ”trøst”) og hvordan, hvor ofte og hvornår, der ”trøstes”.
En god observation er et fantastisk samarbejdsmateriale. Vi kan tale med børn og unge om det, vi så, der skete og de vil uvægerligt forklare os, ”hvorfor” det var sådan. Pernille skriver: ”Min egen erfaring er, at børn og unge elsker at blive observeret, men ikke ”udspioneret””. Dagen skal selvfølgelig også handle om etik.

TEMA 2: Psykologfaglighed i det praksisnære PPR-arbejde v/Anna Crawford

Anna Crawford Kromann er cand.psych. og har mere end 20 års erfaring fra PPR både som distriktspsykolog, faglig konsulent og tovholder. Hun var med til at implementere Nest i Danmark og har siden arbejdet med at udvikle pædagogisk personales, lederes og PPRs praksis - og med at udvikle den praksisnære tilgang i PPR – både i Aarhus og andre kommuner. Anna har desuden bidraget til flere bøger og artikler og har været redaktør på antologien ”Praksisnær PPR”.

PPR-psykologer står aktuelt i et krydspres, hvor vi både skal understøtte arbejdet med enkeltbørn, og arbejde med fællesskaber. Vi skal arbejde mere forebyggende, men også indgribende. Og vi skal tættere på andre fagprofessionelles praksis, samtidig med, at vi skal fastholde egen faglighed. Traditionelt har PPR stået på to ben – det udredende og konsultative. I de seneste år har den praksisnære tilgang vokset sig større som et bud på, hvordan PPR kan bidrage mere virkningsfuldt og meningsfuldt i arbejdet med både enkeltbørn og fællesskaber.
Temadagen vil give indsigt i den praksisnære bevægelse i PPR og forståelser af, hvordan vi som psykologer spiller en vigtig rolle heri. Deltagerne vil blive præsenteret for faglige argumenter for, hvorfor det kan give mening at arbejde mere praksisnært, og hvordan man som PPR-psykolog kan samarbejde praksisnært med skoler og dagtilbud, så de professionelle får kompetenceløft, og læringsmiljøerne kan udvikle både enkeltbørn og børnefællesskaber på måder, der opleves meningsfulde og anvendelige.
Der vil være bud på konkrete modeller, materialer og metoder. Der vil blive arbejdet med cases og eksempler. Endelig vil der være mulighed for at gå på opdagelse i - og videreudvikle eget praksisnært arbejde. Dagen vil veksle mellem oplæg og små refleksioner og øvelser.