Virtuelt fyraftensmøde om sygdomsbekymringer og helbredsangst

Fyraftensmøde

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402803
  • Virtuelt 
  • 3.6.2025 - 3.6.2025
  • 3.6.2025
  • 500
  • -
  • Tilmeld

Line Sørensen, Cand.psych.aut., specialist i klinisk psykologi. Har arbejdet med funktionel lidelse i regi af regionalt specialiseret enhed (Funktionel Lidelse, AUH, Region Midt) de sidste fire år.
Lisbeth Frostholm
, professor, Cand.psych.aut, specialist i klinisk psykologi. Forsker og kliniker igennem mange år indenfor funktionel lidelse, kroniske smerter, længerevarende fysiske symptomer og helbredsangst.

De fleste mennesker kender til at bekymre sig for at fejle noget alvorligt i kortere perioder og vi skal alle forholde os til symptomer fra kroppen, og tage stilling til hvornår vi skal søge læge. Det er hensigtsmæssigt og gør forhåbentligt, at vi ikke overser en alvorlig sygdom. For nogen mennesker kan sygdomsbekymringerne og tankerne om at fejle noget alvorligt blive invaliderende og gå ud over både humøret og dagligdagen. Så er der tale om helbredsangst.

Sygdomsbekymringerne ved helbredsangst kredser typisk om kræftlidelser, hjertelidelser, virussygdomme, neurologiske sygdomme som atrofisk lateral sklerose (ALS), dissemineret sklerose (DS), eller demens. Bekymringerne kan også dreje sig om frygtede psykiske lidelser såsom skizofreni. På trods af gentagne undersøgelser og lægens forsikringer om, at alt er normalt, kan personen kun kortvarigt beroliges heraf. I dette oplæg vil vi beskrive, hvordan vi behandler helbredsangst ved hjælp af metoder fra kognitiv adfærdsterapi og Acceptance & Commitment Terapi.

Praktiske informationer

Arrangør

Dansk Psykolog Forening - evt. henvendelser kan rettes til kursuscenter@dp.dk

Sted

Kurset afholdes virtuelt via zoom og du vil modtage et link 2-3 dage før start. 

Tid
3.juni 2025, kl. 17-19

Pris

Gratis fyraftensarrangement for alle medlemmer.

Gebyr ved udeblivelse

Du vil blive opkrævet et gebyr på 150 kr. ved udeblivelse på gratis arrangementer i Dansk Psykolog Forening. Hvis vi har modtaget dit afbud umiddelbart inden arrangementets start i ’MitDP’ vil du ikke blive opkrævet gebyret. Du kan kun melde afbud via mitdp.

Deltagelse

Til fyraftensmøder og medlemsmøder behøver du ikke have kameraet tændt, medmindre du ønsker ordet. Men du skal stadig være opmærksom på, at andre ikke har adgang direkte eller indirekte.