ICD-11 medfører en fundamental ny måde at diagnosticere og klassificere personlighedsforstyrrelse på. I stedet for ICD-10s klassifikation af typer, fokuserer ICD-11 på hvad det generelt vil sige at have en personlighedsforstyrrelse og hvilken sværhedsgrad der er tale om (”Let”, ”Moderat”, ”Svær”). Herudover giver ICD-11 også mulighed for beskrivelse af fem overordnede personlighedstræk, som kaster lys over forstyrrelsens individuelle udtryk eller stil. Der forventes således at være et særlig behov for en omskoling blandt psykologer og andre professionelle, hvad angår diagnostik og forståelse af personlighedsforstyrrelser jf. ICD-11.
Formålet med dette introducerende kursus er at du får kendskab til rationalet i den nye ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse inklusiv det videnskabelige fundament – samtidig med at du opnår en indledende forståelse af, hvordan denne nye måde at diagnosticere på kan finde anvendelse i daglig klinisk praksis.
Underviser
Bo Bach, cand.psych., ph.d., specialist og supervisor i psykopatologi, faglig leder ved Center for Forskning i Personlighedsforstyrrelser, Psykiatrisygehuset Slagelse.
Bo har i en årrække beskæftiget sig både klinisk og forskningsmæssigt med nyere modeller til vurdering af personlighedsdysfunktion, inklusiv den alternative model for personlighedsforstyrrelser i DSM-5 Sektion III samt udkast til ICD-11 klassifikation af personlighedsforstyrrelse. Han har bl.a. fungeret som fagkonsulent for WHO arbejdsgruppe for personlighedsforstyrrelser og været med til at forberede ICD-11 field trials.
Formål
Personlighedsforstyrrelse skønnes at påvirke omtrent en tiendedel af almenbefolkningen, cirka halvdelen af psykiatriske patienter, omtrent hver fjerde patient i almen lægepraksis og størstedelen af stof- og alkoholmisbrugere. Den diagnostiske procedure har dog været krævende for klinikere og præget af videnskabelige problemer.
Der vil være fokus på det nye i de faglige guidelines i ICD-11 og den forventede betydning for diagnostik og behandling i klinisk psykologisk praksis. Herunder også differentialdiagnostiske overvejelser i forhold til Kompleks PTSD samt andre vedvarende psykiske lidelser.
Læringsmål
Dette kursus giver dig grundlæggende og forskningsbaseret viden om klassifikation af personlighedsforstyrrelse i ICD-11.
Dette vil gøre dig i stand til (færdigheder) på et introducerende niveau:
Målgruppe
Kurset er på introducerende niveau og henvender sig til psykologer og andre professionelle, der arbejder med eller har interesse for personlighedsforstyrrelser. Det er en væsentlig fordel, hvis du som kursist har nogen erfaring med undersøgelse, diagnostik og/eller behandling af personlighed og personlighedsforstyrrelser.
Undervisningsform
Kurset tager udgangspunkt i oplæg som suppleres med off-screen øvelser samt diskussioner i plenum. Der inddrages case-materiale, hvor kursisten selv får mulighed for at afprøve ICD-11 modellen.
Temaer i kurset
Litteratur
Bach, B., & Simonsen, S. (2023). ICD-11 Personlighedsforstyrrelser – En Klinisk Vejledning. Hogrefe Psykologisk Forlag. - Meget af litteraturen er der open access adgang til og kan herudover lånes på biblioteker.
Bach, B., & First, M. B. (2018). Application of the ICD-11 classification of personality disorders. BMC Psychiatry, 18(1), 351. https://doi.org/10.1186/s12888-018-1908-3
Bach, B., Simonsen, S., Kongerslev, M. T., Bo, S., & Kongerslev, M. T. (2021). Hvornår er man personlighedsforstyrret? Alt Om Psykologi. Retrieved from https://altompsykologi.dk/2021/07/hvornaar-er-man-personlighedsforstyrret/
Bach, B., & Simonsen, S. (2021). How does level of personality functioning inform clinical management and treatment? Implications for ICD-11 classification of personality disorder severity. Current Opinion in Psychiatry, 34(1), 54–63. https://doi.org/10.1097/YCO.0000000000000658
Bach, B., & Presnall-Shvorin, J. (2020). Using DSM-5 and ICD-11 Personality Traits in Clinical Treatment. In K. L. Gratz & C. Lejuez (Eds.), Cambridge Handbook of Personality Disorders (1st ed., pp. 450–467). Cambridge University Press.
Simonsen, S., & Bach, B. (2021). Grad af ængstelig, evasiv personlighedsforstyrrelse. Best Practice, August. Retrieved from https://bpno.dk/artikler/grad-af-aengstelig-evasiv-personlighedsforstyrrelse/
Bach, B., & Mulder, R. T. (2022). Empirical Foundation of the ICD-11 Classification of Personality Disorders. In S. K. Huprich (Ed.), Personality Disorders and Pathology: Integrating Clinical Assessment and Practice in the DSM-5 and ICD-11 Era (2nd ed.). American Psychological Association.
Bach, B., Brown, T. A., Mulder, R. T., Newton-Howes, G., Simonsen, E., & Sellbom, M. (2021). Development and initial evaluation of the ICD-11 personality disorder severity scale: PDS-ICD-11. Personality and Mental Health, 15(3), 223–236. https://doi.org/10.1002/pmh.1510
Mulder, R. T., & Bach, B. (2022). Assessment and Treatment within the ICD-11 Framework. In S. K. Huprich (Ed.), Personality Disorders and Pathology: Integrating Clinical Assessment and Practice in the DSM-5 and ICD-11 Era (2nd ed.). American Psychological Association.
Hansen, S. J., Christensen, S., Kongerslev, M. T., First, M. B., Widiger, T. A., Simonsen, E., & Bach, B. (2019). Mental health professionals’ perceived clinical utility of the ICD-10 vs. ICD-11 classification of personality disorders. Personality and Mental Health, 13(2), 84–95. https://doi.org/10.1002/pmh.1442
Bach, B., Somma, A., & Keeley, J. W. (2021). Editorial: Entering the Brave New World of ICD-11 Personality Disorder Diagnosis. Frontiers in Psychiatry. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2021.793133
Mulder, R. T. (2021). ICD-11 Personality Disorders: Utility and Implications of the New Model. Frontiers in Psychiatry, 12(May), 10–14. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2021.655548
Blüml, V., & Doering, S. (2021). ICD-11 Personality Disorders: A Psychodynamic Perspective on Personality Functioning. Frontiers in Psychiatry, 12(April), 1–8. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2021.654026
Rishede, M. Z., Juul, S., Bo, S., Gondan, M., Bjerrum Møeller, S., & Simonsen, S. (2021). Personality Functioning and Mentalizing in Patients With Subthreshold or Diagnosed Borderline Personality Disorder: Implications for ICD-11. Frontiers in Psychiatry, 12. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2021.634332
Lind, M. (2021). ICD-11 Personality Disorder: The Indispensable Turn to Narrative Identity. Frontiers in Psychiatry, 12. https://doi.org/10.3389/fpsyt.2021.642696
Godkendt til
Psykopatologi specialiseringsmodul: 13.4.4.2.1. Diagnostik og psykopatologi med 6 timer.
Diagnostik og psykopatologi: 6.4.4.2.1. 6 timer.
Godkendt til det tværgående modul med 6 timer for følgende specialistuddannelser:
Klinisk Neuropsykologi med børn og unge Øvrige
Pædagogisk Psykologi Øvrige
Sundhedspsykologi Øvrige
Psykoterapi Øvrige
Psykotraumatologi Øvrige
Klinisk Neuropsykologi Øvrige
Gerontopsykologi Øvrige
Kurset er omfattet af Systematisk Efteruddannelse for psykologer med ydernummer. Læs mere her.
Sted
Kurset afholdes virtuelt via zoom. Link til zoom vil blive tilsendt 2-3 dage før kursusstart.
Tid og varighed
4. marts 2024
Kl. 10.00-17.00.
På virtuelle kurser er det et krav, at du har aktiveret kameraet i Zoom, så de andre kan se dig.
Det er ligeledes et krav, at du deltager på en professionel måde, der gør det muligt at interagere fokuseret og med fortrolighed. Det indebærer bl.a., at du befinder dig i et uforstyrret lokale, hvor andre ikke kan høre eller se, hvad underviser, de andre kursister og du selv siger eller deler på skærmen.