VIRTUELT – Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik

Specialiseringsmodulerne

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris ekskl. moms
  • 402293
  • Virtuelt 
  • 2.10.2025 - 3.12.2025
  • 21.8.2025
  • 24
  • 8346 kr.
  • Tilmeld

Kursustitel: Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik

Undervisere

Christian Møller Pedersen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, specialpsykolog i psykiatri.
Martin Lindhardt Nielsen, Speciallæge, Ph.d.
Line Hauptmann,
cand.psych.aut og specialist i Klinisk Neuropsykologi og Supervisor i Klinisk
Lea Halsboe,
cand.psych.aut og godkendt specialist i psykopatologi.

Formål

  • Formålet med kurset er at psykologen opnår et kvalificeret vidensniveau og kompetencer indenfor tilrettelæggelse af en klinisk psykologisk undersøgelse. Kurset fokuserer på diagnostiske og differentialdiagnostiske afklaringer samt på tilrettelæggelse af og progressionsmåling i psykoterapi. Psykologen sættes også i stand til at vurdere behovet for yderligere undersøgelser hos andre specialister.
  • Vigtige delmål er, at deltagerne opnår indsigt i de gennemgåede metoders konstruktion, egenskaber, indikationer, anvendelsesområder, fortolkningsmuligheder samt styrker og begrænsninger. Endvidere hvordan metoderne supplerer hinanden og vægtes i en samlet diagnostisk vurdering af klienten. Emner som tilbagemelding til klienten samt skriftlig rapportering berøres også.

Læringsmål

  • Viden: Viden om de pågældende undersøgelsesmetoders teoretiske baggrund, konstruktion, definerende egenskaber, indikationer, fortolkning samt styrker og begrænsninger. Viden om forskelle og ligheder mellem undersøgelsesstrategier som interviews, tests, ratingscales og hvordan de supplerer hinanden.
  • Færdigheder: Deltagerne vil opnå færdigheder indenfor brugen af de konkrete metoder som redskaber til at identificere symptomer og problemer, der skal adresseres i psykoterapi med voksne (bl.a. psykoedukation, caseformulering og accept- og forandringsmetoder) samt som værktøjer til at spore progression og vurdere behandlingens effekt
  • Kompetencer: Deltager vil opnå kompetencer indenfor tilrettelæggelse af et undersøgelsesforløb, under hensyntagen til klientens tilstand, situation og præferencer. Deltagerne vil blive i til at agere som en mere kompetent sundhedsprofessionel i forhold til klient, rekvirent og andre aktører.

Målgruppe
Kurset henvender sig til psykologer, som ønsker at styrke deres færdigheder med hensyn klinisk psykologisk undersøgelse i forbindelse med fokuseret behandlingsplanlægning og løbende vurdering af progression og effekt

Temaer i kurset

  • Diagnostiske interviewguides som PSE, DIVA, SCID-5,
  • ICD-10 klassifikationssystemet 
  • Anvendelsesområder af forskellige ratingscales som WHO-5, CMDQ, MDI, PSS, ASS, RTW-SE, RTTW
  • Generelle versus specifikke kognitive vanskeligheder ud fra redskaber som interview, observation og rating scales som f.eks. BRIEF
  • NEO-PI-3-testens relative styrker og begrænsninger

Undervisningsform
Kurset foregår virtuelt med fokus på aktiv læring, transfer og feedback. Kurset veksler mellem oplæg, dialog, gruppeøvelser og arbejde med egne cases.

Forberedelse/mellem kursusdage
Der er forberedelse til kursusdagene i form af litteratur og casearbejde.

Litteratur
Litteratur bliver tilgængeligt via MitDP ca. 3 uger før kursusstart.

Godkendt til

12.4.4.2.1 Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik, retning voksen (30 timer)
13.4.4.2.2 Klinisk psykologisk undersøgelsesmetodik, psykopatologi (30 timer)
11.4.4.2.3 Udredning, retning voksen (30 timer)

Om underviserne

Christian Møller Pedersen, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, specialpsykolog i psykiatri, fagchef hos AS3 Work&Care. (Kursusleder)

Foto følger
Martin Lindhardt Nielsen, Speciallæge, Ph.d.

Line Hauptmann, cand.psych.aut og specialist i Klinisk Neuropsykologi og Supervisor i Klinisk Neuropsykologi. Selvstændig praksis og konsulent Region Midt, Aarhus Universitetshospital enhed for personlighedsforstyrrelser og klinik for bipolar sygdom. Desuden ekstern lektor i neurovidenskabelig psykologi, Psykologisk Institut.


Lea Halsboe, cand.psych.aut og godkendt specialist i psykopatologi. Har i regi af både region og kommune blandt andet udarbejdet psykologiske undersøgelser med fokus på diagnostik og afklaring af funktionsevne, herunder bred udredning med vurdering af kognitiv, psykisk og personlighedsmæssig funktion. Desuden godkendt af Hogrefe til at afholde certificeringskurser i NEO-PI-3, klinisk.

Praktiske informationer

Sted

Kurset afholdes virtuelt via zoom. Link til zoom vil blive tilsendt 2-3 dage før kursusstart.

Tid og varighed

Den 2. oktober, 23. oktober, 5. november, 12. november og 3. december 2025.
Varighed: 30 timer.
Alle dage kl. 9.00-16.00

Deltagelse

På virtuelle kurser er det et krav, at du har aktiveret kameraet i Zoom, så de andre kan se dig.
Det er ligeledes et krav, at du deltager på en professionel måde, der gør det muligt at interagere fokuseret og med fortrolighed. Det indebærer bl.a., at du befinder dig i et uforstyrret lokale, hvor andre ikke kan høre eller se, hvad underviser, de andre kursister og du selv siger eller deler på skærmen.