VIRTUELT – Neuropsykologiske tilstande, voksne

Specialiseringsmodulerne

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris
  • 401318
  • Virtuelt 
  • 3.2.2025 - 5.2.2025
  • 23.12.2024
  • 24
  • 3964 kr.
  • Tilmeld

Underviser
Anders Degn Pedersen, Selvstændig praktiserende specialist i neuropsykologi.

Formål 
At kende til de mest almindelige hjernesygdomme og neuropsykologiske funktionsforstyrrelser hos voksne med henblik på at kunne identificere tilstandene i klinisk praksis. Kurset skal gøre psykologer fra andre specialistuddannelser end den neuropsykologiske i stand til at genkende tegn og symptomer på de pågældende tilstande og foretage en kvalificeret vurdering af, hvornår det eventuelt måtte være relevant at viderehenvise til anden udredning.

Læringsmål

  • At kende til årsagen og symptomerne på de hyppigst forekommende hjernesygdomme
  • At kende til de neuropsykologiske funktionsforstyrrelser, der typisk er forbundet med de pågældende hjernesygdomme, og hvordan de udviser sig i klinisk praksis
  • At kunne skelne mellem uspecifikke og specifikke (fokale) kognitive klager forbundet med henholdsvis hjernesygdomme og psykiske lidelser
  • At kunne vurdere, hvornår kognitive klager sandsynliggør hjernesygdom og bør give anledning til viderehenvisning til anden udredning

Målgruppe
Kurset henvender sig til alle psykologer med behov for et introducerende kendskab til neuropsykologiske tilstande hos voksne. Til psykologer under specialistuddannelse: Kurset retter sig mod andre specialistuddannelser end specialistuddannelsen i klinisk neuropsykologi.

Undervisningsform
Primært mundtlige oplæg med slide-præsentationer og dialog vedr. særlige problemstillinger. Kasuistikker vil blive inddraget bl.a. med præsentation af testpræstationer.

Temaer i kurset

  • Hjernens blodforsyning og årsager til og sværhedsgrad af apopleksi
  • De almindelig kognitive symptomer efter højresidig, venstresidig, frontal og posterior hjerneskade
  • Biomekaniske forhold og vurderingen af sværhedsgrad i forbindelse med kranietraumer
  • Typiske kognitive, adfærdsmæssige og emotionelle følger efter milde og sværere kranietraumer
  • Differentialdiagnostiske overvejelser
  • Overvejelser vedr. minor cognitive impairment og demens

Forberedelse/mellem kursusdage
Læsning af bogkapitler/oversigtsartikler inden kursusstart. 

Litteratur
Kapitler fra:

  1. Starrfelt, R., Gerlach, C. & Gade, A. (Red.) (2021). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund. Kapitel 15, side 249-265 Traumatisk hjerneskade af Jens østergaard Riis. Kapitel 16, side 266-278 Hjernerystelse af Mille Møller Thastum og Jens østergaard Riis. Kapitel 18, side 295-314 Apopleksi af Palle Møller Pedersen, Kommer ikke i MitDP
  2. Burrell, J. R., & Piguet, O. (2015). Lifting the veil: How to use clinical neuropsychology to assess dementia. Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry, 86(11), 1216. At finde i MitDP

Godkendt til
Psykopatologi, emneområde 13.3.7 Psykopatologi Neuropsykologiske tilstande voksne 12 timer. 
For øvrige specialistuddannelser (voksen) kan timerne anvendes iht. retningslinjerne i det fleksible valg.
Kurset er godkendt til Systematisk Efteruddannelse.


Om underviseren

Anders Degn Pedersen, Selvstændig praktiserende specialist i neuropsykologi.

Praktiske informationer

Tid og varighed

3.-5. februar 2025
Alle dag kl. 10.00-15.00

Sted

Kurset afholdes virtuelt via zoom.

Deltagelse

På virtuelle kurser er det et krav, at du har aktiveret kameraet i Zoom, så de andre kan se dig.
Det er ligeledes et krav, at du deltager på en professionel måde, der gør det muligt at interagere fokuseret og med fortrolighed. Det indebærer bl.a., at du befinder dig i et uforstyrret lokale, hvor andre ikke kan høre eller se, hvad underviser, de andre kursister og du selv siger eller deler på skærmen.