VIRTUELT – NYT! Psykologen online – terapeutiske færdigheder i internetbaseret terapi

Det tværgående modul

  • Ref nr.
  • Sted
  • Dato
  • Tilmeldingsfrist
  • Max. deltagere
  • Pris u. moms
  • 22039991
  •  
  • 26.9.2022 - 4.11.2022
  • 5.9.2022
  • 24
  • 3871 kr.
  • Tilmeld

Undervisere
Marie Drengsgaard Jørgensen, cand.psych., har omfattende erfaring med videobaserede udredende og terapeutiske samtaler, primært fra flere års ansættelse ved Internetpsykiatrien i Region Syddanmark. Marie er aktuelt ansat ved Forskningsklinikken for Ludomani i Region Midtjylland, hvor hun fortsat arbejder med videobaseret udredning, terapi og rådgivning samt tekstbaseret støtte til online behandlingsprogrammer.

Hildur Finnbogadóttir, aut. cand.psych., ph.d., ansat hos Dialog med vold. Hildur har flere års erfaring fra sit arbejde i Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark, hvor hun har arbejdet med telepsykiatri, herunder behandling og udrening over video, tekstbaseret støtte til online behandlingsprogrammer samt blended care. Hildur har desuden arbejdet med udvikling af internetbaserede behandlingsprogrammer.

Ditte Hoffmann Frydendal, aut. cand.psych., ph.d. er ansat ved Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital hvor hun arbejder som klinisk psykolog og forsker. I sit ph.d.-projekt har hun udviklet og undersøgt effekten af et internetbaseret behandlingsprogram til patienter med helbredsangst. Herudover har hun erfaring med videobaseret diagnostik og terapi samt undervisning i brugen af online værktøjer i det terapeutiske virke.

Formål
Flere og flere psykologer arbejder i en eller anden udstrækning online. Særligt under Corona-pandemien har mange flyttet dele af deres praksis online og har gjort sig erfaringer med telefon- eller videobaseret terapi, chat eller skriftlige konsultationer. Og en del ønsker fortsat at praktisere internetbaseret terapi. Fælles for de nye praksisformer er, at det samme terapeutiske indhold som ved ansigt-til-ansigt terapi, skal formidles på nye måder.   
På dette onlinekursus over tre dage vil vi hjælpe dig til at styrke dine færdigheder i det online format, så du kan udføre internetbaseret terapi med styrket faglighed. Gennem korte, forskningsbaserede oplæg og drøftelser med udgangspunkt i deltagernes daglige arbejde vil vi fokusere på at give dig viden og færdigheder, så du kan bruge dine faglige kompetencer i det digitale møde med klienter og patienter.
Kurset bliver afholdt online for at understøtte mulighederne for at afprøve og reflektere over formatet, og består at to sammenhængende dage med fokus på teori og praksisøvelser, samt en afsluttende dag, hvor deltagernes egne erfaringer drøftes og konsolideres. Deltagerne forventes at afprøve relevante dele fra kurset i egen praksis mellem 2. og 3. kursusdag.

Læringsmål
Kurset er praksisnært, men du vil også blive præsenteret for relevant teori og forskning om online terapi. Virker det? For hvem? Hvilke terapiretninger? Hvad med den oplevelsesbaserede eller følelsesfokuserede samtale? Og hvornår virker det ikke?  Du vil også få mere viden om etiske og juridiske aspekter såsom fortrolighed og terapeutisk alliance online samt GDPR og praktiske overvejelser, så psykologens arbejde online også beskytter klientens persondata.

Du udvikler og afprøver følgende færdigheder:

  • At skabe en god online alliance med dine klienter
  • At skelne mellem hvilke af dine terapeutiske færdigheder der kan oversættes til online brug, og hvilke der ikke kan
  • At udvikle terapeutiske færdigheder, som kun er mulige og relevante ved online behandling
  • At udføre internetbaseret terapi ud fra etiske refleksioner og juridiske opmærksomhedspunkter
  • At tilpasse og udvælge dine terapeutiske færdigheder til det online format og målgrupper for onlinebehandling

Målgruppe
Kurset henvender sig til psykologer, som i nogen udstrækning allerede arbejder online og som ønsker at skærpe sine færdigheder i det digitale møde. Det kan dreje sig om fx videoterapi, skriftlig terapi, støtte til online behandlingsprogrammer eller noget helt fjerde.

Undervisningsform
Kurset er tilrettelagt med en blanding mellem korte oplæg, gruppedrøftelser og rollespil og fordrer dermed aktiv involvering og deltagelse. Den gennemgåede teori og forskning danner sammen med deltagernes medbragte cases rammen for praktiske træning gennem rollespil. Du skal være parat til at indgå aktivt i alle dele og være forberedt på, at øvelser kan omhandle både skriftlig og videobaseret terapi. 

Temaer i kurset

  • Generel god skik og etik i online behandling
  • Rammesætning
  • Målgrupper for online behandling
  • Den terapeutiske alliance online
  • Tilpasse sine terapeutiske færdigheder til det online format
  • Passe på sig selv som terapeut online / selvomsorg

Forberedelse/mellem kursusdage
Underviserne forventer, at du har læst den relevante litteratur før undervisningen.
Du bedes forberede en eller flere konkrete problemstillinger med udgangspunkt i dit online arbejde som kan bruges aktivt i undervisningen. Det kan fx være en konkret patientgruppe, der er svær at arbejde med online, en bestemt type terapi der har været svær at oversætte til online format eller konkrete øvelser, der har været svære at udføre online.
Imellem anden og tredje kursusdag arbejder du videre med et konkret, individuelt mål for din online praksis, og du deler dine erfaringer med dette arbejde på tredje kursusdag.

Litteratur
Litteraturlisten vil være tilgængelig på MitDP senest tre uger før kursusstart

Godkendelse
Alle specialistuddannelser på det tværgående modul med 12 timer.

Om kurset

  • Kandidatmedlem kr. 3871,00
  • 22039991
  • Det tværgående modul - VIRTUELT - NYT! Psykologen online - terapeutiske færdigheder i internetbaseret terapi
  • 24
  • 15. august 2022.

    Der er stadig ledige pladser. Du skal tilmelde dig kurset via "Mitdp" indtil 3 uger før kursusstart.
    Ved mindre end 3 uger til kursusstart kan du tilmelde dig til kursuscenter@dp.dk

  • Mandag 26. - tirsdag 27. september og 4. november 2022.

    Alle dage fra kl. 9.00-14.00.

  • Kurset afholdes virtuelt via zoom

    • Du skal melde afbud mere end 6 uger før kursusstart for 100% refundering af kursusprisen.

    Læs mere om de nye regler her