De øjne, der ser

 I

Klumme af Eva Secher Mathiasen bragt i Kristeligt Dagblad d. 2. marts 2017.

Nogle gange skal vi ikke gå så meget op i, hvad det, de andre gør, betyder for os – indimellem kan vi blive klogere sammen, hvis vi interessere os lidt mere for, hvorfor de gør det, skriver Eva Secher Mathiasen

Vi er tilbøjelige til at tillægge andre motiver om at forårsage de konsekvenser, som deres handlinger fører til for os selv.

Den anden dag tillagde vores udlændinge- og integrationsminister en niårig pige og hendes familie et motiv om at være griske og spekulere i at skifte status fra familiesammenførte til flygtninge, fordi de derved opnår ret til en bolig.

Det kommer sig af, at det område, som Inger Støjberg (V) er minister for, får flere opgaver, og at løsningerne bliver dyrere, når nogen gør sådan. Og det var der cirka 400 eksempler på, at nogen havde gjort.

Det er selvfølgelig besværligt i en tid, hvor der samtidig er smalhals. Men et perspektivskifte er på sin plads. For eksempel en forsigtig formodning om, at forældrene har gjort, hvad der stod i deres magt for at beskytte det menneske, som alle vi andre i øvrigt forventer, at de tager ansvar for.

At ministeren, administrationen og kommunens budgetter ikke er deres verdens centrum. Men at det er deres datter.

At de har givet afkald på samvær med hende i en helt afgørende periode af hendes udvikling – fordi det var prisen for at bringe hende i sikkerhed. Og at nu vil de først og fremmest gerne bo sammen med hende igen og dernæst have en hverdag i en bolig, som kan danne rimelig ramme om et familieliv.

På de sociale medier findes mange bud på nederdrægtige motiver, som Inger Støjberg har. At hun vil dæmonisere, hænge ud og skræmme.

Også her er et perspektivskifte på sin plads. Oplagt er den enkelte families liv ikke Inger Støjbergs verdens centrum. Men centrum for den udmelding, som hun kom med, var vel den store opgave, hun har som minister med at forvalte en virkelig varm kartoffel, som på én gang handler om at sikre, at pengene rækker, at vi overholder konventioner, at hun får politisk opbakning og i det hele taget medvirker til fremdrift i et minefyldt regeringssamarbejde.

Med samtidige politiske vinde, der blæser i verden omkring os og minder om, at i en tid med krav om nedskæringer, men også behov for visioner og udvikling, er andre politikere kommet galt af sted med at overse strømninger i befolkningen, der kræver handlekraft og tydelige konsekvenser.

Vi er nok mange, som mener, at en anden retorik var sundere for helheden. Men nogle gange skal vi ikke gå så meget op i, hvad det, de andre gør, betyder for os – indimellem kan vi blive klogere sammen, hvis vi interessere os lidt mere for, hvorfor de gør det.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge