Eksperter efter terrorangreb: Kriseberedskab halter

 I

Myndighederne har ikke gjort deres arbejde og oplyst borgere om, hvor de skal henvende sig for at få krisebehandling efter terrorangrebet i København, vurderer eksperter. Flere hundrede kan udvikle posttraumatisk stresstilstand, hvis de ikke opspores i tide.

Af Henning Due

Ét tweet. Så meget skriftlig information har myndighederne sendt ud om krisehjælpstilbud efter weekendens terrorangreb i København.

Heller ikke på forsiden af Københavns Politis og Region Hovedstadens hjemmesider findes der oplysninger om, hvor borgere kan henvende sig, hvis de har spørgsmål om krisehjælp.

Den sparsomme informationsindsats får stærk kritik fra flere af landets førende eksperter i traumebehandling.

– Det største problem er, hvordan man opsporer alle de berørte mennesker, og derfor burde myndighederne allerede lørdag og søndag have sat en grundig kommunikationskampagne i gang og oplyst borgerne, hvor de kan henvende sig, hvis de oplever stress-symptomer eller lignende, siger Ask Elklit, professor i klinisk psykologi ved Syddansk Universitet og specialist i PTSD, posttraumatisk stresstilstand, til fagbladet Psykolog Nyt.

Han understreger, at indsatsen både skal foldes ud på den kortere og på den længere bane.

Ask Elklit vurderer, at flere hundrede berørte borgere i den kommende tid risikerer at udvikle PTSD, hvis de ikke får den nødvendige krisebehandling.

Også Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen, efterlyser en skarpere oplysningsindsats fra både region og kommune efter terrorangrebet.

– Almindelige borgere kan også få brug for hjælp i tiden efter den slags voldsomme begivenheder. Alle skal vide, hvor de kan ringe hen, hvis de får behov for det. Der er også behov for at oplyse alle borgere om, hvilke symptomer de skal holde øje med, så de ikke risikerer at udvikle PTSD, siger hun.

Samme melding lyder fra Keld Molin, psykolog med speciale i psykotraumatologi og forfatter til bogen Terrorangrebets psykologi.

– Myndighederne har ikke haft fokus på psykoedukation af borgerne. Altså oplysning til borgerne om, hvordan berørte kan håndtere begivenheden selv, hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på, og hvor de kan henvende sig for at få hjælp, siger han.

Ifølge sundhedsloven er det regionsrådets og kommunalbestyrelsens ansvar at udarbejde en kriseberedskabsplan, der sikrer, ”at syge og tilskadekomne får nødvendig behandling”.

Sundhedsstyrelsens vejledning til kriseterapeutisk beredskab uddyber, at regionen skal sætte en såkaldt “aktiv, opfølgende indsats” i gang i den efterfølgende fase, hvor ”der er behov for grundig information til både de ramte og familien samt det øvrige sociale netværk”.

Sundhedsstyrelsens vejledning slår også fast, at det først og fremmest er regionens ansvar – i samarbejde med politiet via pressen – at sikre information til borgerne om, hvor de kan rette henvendelse.

Lytter til kritik

Det ene tweet, som Københavns Politi sendte ud søndag formiddag, bragte beskeden, at ”borgere, der har været nær de alvorlige hændelser og føler stresssymptomer, kan modtage rådgivning hos Region Hovedstadens akutbedredskab”.

Mandag eftermiddag oplyste Region Hovedstadens presseafdeling og Københavns Politis presseafdeling til Psykolog Nyt, at akutberedskabet på det tidspunkt havde modtaget to henvendelser relateret til terrorangrebet.

Københavns Politi bekræfter overfor Psykolog Nyt, at man ikke har udsendt andre tweets eller anden skriftlig information med hjælp og vejledning til borgere om, hvilke symptomer man skal holde øje med.

– Vi noterer selvfølgelig, hvis eksperter vurderer, at vores kommunikationsindsats i denne type situationer kan forbedres, siger Sten Hansen fra Københavns Politis presseafdeling.

Københavns Kommune sekretariatschef Merete Evers Dewilde forklarer til Psykolog Nyt, at det er Borgerservice, der i denne type situationer fungerer som kommunens officielle kommunikationskanal, men at det ikke er Borgerservices opgave at beslutte, hvad der skal kommunikeres.

– Det er beredskabsledelsen og sundhedsmyndighederne med Region Hovedstaden i spidsen, der har de faglige kompetencer til at bestemme, hvad og hvordan der skal kommunikeres om behandlingstilbud på den længere bane, siger Merete Evers Dewilde.

Region Hovedstaden skriver i et skriftligt svar til Psykolog Nyt, at “det ikke er relevant at oplyse alle borgere” om regionens krisehjælp og om de symptomer, der kan udløse PTSD.

– Tilbud om krisehjælp gives til de, der har været direkte berørt af episoden, og de var bragt til Bellahøj politistation. Borgere som ikke har været direkte berørt, kan henvende sig til sundhedsvæsnet ad de sædvanlige kanaler – 1813, ved fremmøde i psykiatriske akutmodtagelser eller ved kontakt til egen læge, står der i Region Hovedstadens svar.

Tilstrækkelig information

Af svaret fremgår desuden, at ”telefonnummeret til Psykiatrisk Akutmodtagelse har været offentliggjort i medierne”.

– Det er vurderingen, at politiets information har været tilstrækkelig sammenholdt med, at borgerne kender til de normale indgange til sundhedsvæsnet, skriver Region Hovedstaden til Psykolog Nyt.

Ask Elklit påpeger, at der skal meget mere til end et par tweets, hvis symptomer på PTSD skal opspores og lidelsen skal forebygges hos de borgere, der er i risikozonen efter terrorangrebet.

Han henviser bl.a. til resultaterne af en undersøgelse af lokalbefolkningens reaktioner på fyrværkeriulykken i Seest i 2004.

– Efter ulykken så vi, at PTSD-reaktionerne blev ved med at være høje hos både involverede børn og voksne i et år efter ulykken. Selvom kommunen havde et åbent og gratis behandlingstilbud, reducerede det ikke forekomsten af PTSD. Det skyldtes, at kommunen ikke rykkede proaktivt ud til f.eks. lokale foreninger og tilbød borgerne den nødvendige hjælp, siger Ask Elklit.

Han påpeger, at det er endnu sværere at lokalisere risikogruppen, når det drejer sig om en gruppe mennesker, der er samlet til et bestemt arrangement, som tilfældet var under terrorangrebet i København.

– Det drejer sig jo også om tilfældige forbipasserende, som kan have fået et større chok, siger han.

Ask Elklit forventer, at op til ti procent af de borgere, der har været i tæt berøring med terrorangrebet i København – lige fra deltagerne i arrangementet på Krudttønden til forbipasserende og vidner til angrebene og pårørende til de direkte involverede i angrebet – kan være i risikozonen for at udvikle PTSD.

– Min umiddelbare vurdering er, at op mod 300 mennesker bliver påvirket i første omgang, og af den gruppe vil en del opleve reaktioner på længere sigt, siger han.

Typiske efterreaktioner på terrorangrebet vil ifølge Ask Elklit være angstsymptomer eller akutte stresssymptomer, og hvis der ikke reageres i tide, kan reaktionerne på sigt medføre PTSD, forklarer han.

– En del af de borgere, der har været direkte berørt af terrorangrebet, vil først udvikle PTSD efter noget tid, og derfor er den langsigtede opsporing af symptomer på PTSD også afgørende, siger han.

Region Hovedstaden oplyser til Psykolog Nyt, at der blev ydet krisehjælp til 40 mennesker efter første angreb på Krudttønden på Østerbro i København lørdag eftermiddag.

Efter angrebet mod synagogen på Krystalgade i København lørdag nat blev der ydet krisehjælp til endnu en gruppe “kriseramte”, heriblandt 30 børn.

Begge grupper blev ifølge Region Hovedstaden informeret om mulige krisereaktioner og om, hvor de efterfølgende kunne få hjælp.

hed@dp.dk

FAKTA OM PTSD OG KRISEBEREDSKAB

– Posttraumatisk stresslidelse, eller PTSD (Posttraumatic Stress Disorder), er en psykisk lidelse, som kan optræde, efter at man har været vidne til eller selv deltaget i livstruende hændelser som eksempelvis krigshandlinger, tortur eller voldtægt.

– Et typisk kendetegn for PTSD er den konstante frygt for igen at havne i en traumatisk situation. En PTSD-ramt person vil gøre alt for at undgå det, der minder om traumet.

– PTSD-ramtes dagligdag ”forstyrres” hele tiden af genoplevelsen af traumet og et mylder af tanker og følelser, som ikke lader sig kontrollere. De har kort lunte og har let til overdreven angst eller vrede.

– Andre sygdomssymptomer kan støde til som f.eks. depression, hukommelsesproblemer og kropssmerter.

– Af sundhedslovens § 210 fremgår det, at ”Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.”

– Ifølge Sundhedsstyrelsen har krisestyringsstaben i regionen og kommunen ansvaret for at sikre rådgivning og information af pressen – i samarbejde med politiet – og borgere i region/kommune med henblik på, hvor der kan rettes henvendelse til.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge