En finanslov, der peger fremad

 I

I december blev regeringen og dens støttepartier enige om en ny finanslov – og med den er der nu taget hul på en række vigtige udfordringer, der længe har kaldt på handling. De fleste initiativer i finansloven er gode første skridt på vejen. Det gælder fx opnormeringer i daginstitutioner og folkeskolen, den grønne omstilling, de videregående uddannelser og, ikke mindst, initiativerne omkring psykiatrien.

Normeringer i vores daginstitutioner er noget, mange forældre over hele landet har været stærkt optaget af. Og det med god grund. For vi ved fra forskning, at adgangen til voksne, der reagerer nærværende på børns behov, står helt centralt i vores børns sociale og følelsesmæssige udvikling. Og når vi har spurgt vores medlemmer i Dansk Psykolog Forening, der arbejder inden for daginstitutions- og PPR-området, og som har oplevet en øget mistrivsel blandt børn over tid, så svarer 94 %, at netop normeringer er blandt de vigtigste forklaringsfaktorer. Ligesom de vurderer, at den pædagogfaglige kvalitet er central. Derfor er det også rigtig set af aftalepartierne, at der samtidig skal afsættes flere midler til at løfte pædagoguddannelsen. Høj kvalitet i uddannelserne er en forudsætning for at få skabt de nødvendige kompetencer og kunne sætte dem i spil.

Derfor er det også godt, at der på de videregående uddannelser nu bliver sat en række vigtige initiativer i søen, som skal være med til at sikre bedre rammer. For psykologistudiet er det først og fremmest videreførelsen af et midlertidigt takstløft, som ellers stod til at stoppe fra 2020, og så et stop for de 2 %’s-besparelser, der har skåret uddannelsens budgetter ind til benet i en årrække.

Det er en god start. Men det er ikke en færdig løsning. Ressourcerne vil efter 2020 stadig være knappe på psykologistudiet, og derfor skal vi blive ved at arbejde for at sikre bedre rammer. For psykologers viden og kompetencer er blevet mere og mere efterspurgt i de senere år, uanset om det gælder den stigende mistrivsel, vi ser særligt blandt de unge, at sikre mere og bedre behandling af psykiske lidelser eller noget tredje. Der er brug for psykologfaglighed i en verden, hvor samfundet er under forandring og løbende skaber nye problemstillinger, der kræver nye indsigter og svar – eller nye måder at indrette sig og tænke på. Og hvor det er helt afgørende for sammenhængskraften, at vi har et trygt fællesskab, hvor der tages bedst muligt hånd om de, der trænger.

I den gruppe kan der nok ikke være meget tvivl om, at mennesker med svære psykiske lidelser er nogle af dem, der trænger mest. For desværre har psykiatrien været nødlidende over en alt for lang årrække. Vi har set en stigende andel af patienter, som akut må genindlægges, fordi de bliver udskrevet før, de er raske. Vi ser også en tydelig ulighed. Patienter i psykiatrien lever i gennemsnit 7-10 år kortere tid end borgere, som aldrig har været i kontakt med psykiatrien.

Lige præcis den ulighed og utilstrækkelige behandling af mennesker med psykiske lidelser har regeringen med 600 mio. kr. til psykiatrien også taget hul på at ville udbedre i den nye finanslov.

Men flere penge til at øge kapaciteten og normeringerne i psykiatrien, som aftalt i finansloven, er kun et første skridt. Der skal meget mere til for at rette op på vores skrantende psykiatri: En helt anden tilgang. Vi skal have større fokus på patientens egne ønsker, og vi skal til at begynde at se ham eller hende i et langt mere helhedsorienteret perspektiv. Vi skal blive bedre til at bringe de mange faglige kompetencer hos de fagprofessionelle i spil. Det kræver tværfaglighed, mod til at samarbejde og en vilje til kulturforandring i psykiatrien, som sætter patienterne i centrum for måden, arbejdet er tilrettelagt på. En stor opgave, men ikke en umulig opgave. I Norge har man for længst gjort det med succes. Kulturforandringerne i Norge har både været faglige, organisatoriske og indholdsmæssige, når det gælder, hvad det er, borgeren kan få af behandling. De norske specialpsykologer har siden 2001 haft behandlingsansvar på linje med psykiaterne, og der findes tilbud om medicinfri behandling – hvis det er det, patienten ønsker. I samme ombæring skiftede man navnet ’psykiatri’ ud med ’psykisk helsevern’ og signalerede dermed et skifte i fokus på borgernes mentale sundhed frem for et fagligt speciale. Det kunne vi godt lade os inspirere af i Danmark.

Men der er også behov for at se på alt det, som kommer før – og efter – menneskers møde med psykiatrien. I dag skal man vente op mod 3 måneder på at komme til psykolog med offentligt tilskud, og for nogle borgere er den del af regningen, man selv betale, en kæmpe udfordring at få råd til. De ender derfor måske i psykiatrien – længe efter de burde have fået hjælp, og på et tidspunkt, hvor deres problemer har vokset sig meget større, end det var nødvendigt. Det gælder i øvrigt også børne- og ungeområdet, hvor de behandlingstilbud, man kan få, hænger sammen med, hvor man bor.

Heldigvis er der med finansloven også aftalt, at der skal laves en langsigtet 10-års psykiatriplan, hvor fokus skal være på både børn og unge og den sammenhængende indsats, fra forebyggelse til hospitalspsykiatri til socialpsykiatri.

Det fokus vil vi psykologer gerne holde aftalepartierne oppe på. Med finansloven har aftalepartierne taget en række gode skridt, nu gælder det om at sikre, at vi går videre ad den rigtige vej.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge