Er du blevet sagt op eller er du nervøs for at blive det?

 I

Kontakt DP hurtigst muligt. Vi rådgiver om mægling, partshøring eller forhandler dine vilkår.

Af Nana Lykke, webredaktør

– Jeg var med som bisidder ved en tjenstlig samtale for nyligt, hvor medlemmet var blevet indkaldt efter nogle samarbejdskonflikter med lederen. Her havde jeg en mæglende rolle i en konflikt, der virkelig var trappet op, men hvor vi fik talt problemerne igennem og fik drøftet ledelsens krav til at fortsætte ansættelsesforholdet. Det lykkedes at få lavet en god plan med klare aftaler for arbejdet, og medarbejderen vendte tilbage til god gænge på jobbet, fortæller Tine Andresen, DP’s forhandlingskonsulent for de offentligt ansatte i Region Syddanmark.

Hvis man er indkaldt til en tjenstlig samtale, er det en samtale af alvorlig karakter, og så er det vigtigt at kontakte Dansk Psykolog Forening for at få rådgivning om, hvad man skal gøre.

Varsling af tjenstlig samtale

Når man indkaldes til en tjenstlig samtale, så skal det fremgå af ens indkaldelse, at det er en tjenstlig samtale, og der skal også være en dagsorden.

– Hvis man bliver kaldt ind til et møde, og ledelsen så begynder at tale om, at det kommer i ens personalemappe, og at det er alvorligt, så skal man kontakte os, for en tjenstlig samtale skal være varslet på forhånd.

– Vi har oplevet nogle gange, at der er nogle medlemmer, der har fået får en indkaldelse til tjenstlig samtale i deres e-boks, hvor de ikke har været opmærksomme eller bare har troet, at det var en lønseddel fra arbejdsgiver. Men arbejdsgiveren er i sin gode ret til at indkalde til tjenstlig samtale via e-boks. Hvis man ikke har opdaget sin indkaldelse før i sidste øjeblik, så går vi gerne i dialog med arbejdsgiveren om at sikre et varsel, der giver den ansatte mulighed for at skaffe en bisidder og forberede sig til samtalen.

Mægling ved samarbejdskonflikter

Handler det om samarbejdskonflikter, kan tillidsrepræsentanten eller den konsulent, der har kendskab til den konkrete regions arbejdspladser, rådgive eller deltage i samtalen med arbejdsgiveren, måske med det formål at mægle mellem parterne.

– Det føles ofte som et overgreb at være indkaldt til tjenstlig samtale, og alene af den grund kan det være rart at have en med. Man kan være vred på ledelsen eller føle sig uretfærdigt behandlet. Men efter en samtale, hvor ledelsen har fået skærpet, hvad det er arbejdsstedet vil have, og der er blevet snakket om de forventninger, som man har til hinanden, så retter medlemmet måske ind efter de forventninger og kan fortsætte i jobbet på det grundlag.

– Samarbejdskonflikter opstår ofte i forbindelse med lederskifte eller store organisationsændringer. Så skal der ligesom laves nye samarbejdskontrakter, hvor man skal lære hinanden at kende og få afstemt forventningerne. Hvis dette ikke sker, er det ofte der vi ser, at der opstår konflikter.

– Andre gange sker det over tid. Og kommer man først i bad standing, så kan det hurtigt være forkert at gøre, hvad man ellers har kunnet tillade sig at gøre før.

Rådgivning om rollen som bisidder

Man bør altid have en bisidder med til en tjenstlig samtale i form af TR, kollega eller konsulent. Dansk Psykolog Forening rådgiver gerne om bisidderrollen, også hvis det er en helt anden, man vil have med.

– Vi kan hjælpe med dagsorden forud for mødet, hvor vi først taler med medlemmet og derefter med lederen. Vi eller en anden bisidder kan hjælpe med, at der bliver taget et referat, og at det bliver brugt bagefter. Under mødet er bisidderen ekstra ører og øjne. En bisidder kan bedre holde hovedet koldt i forhold til, hvad der er kernen i problemet, hvad medarbejderen bliver anklaget for, om det kan løses, og hvem der skal gøre det. Som bisidder kan man også gribe ind, hvis der sker noget, der ikke er i orden. Måske presses medarbejderen for meget til at acceptere et ”krav”. Det er vigtigt at få juridisk bistand, for der er mange spidsfindigheder, siger Tine Andresen.

Opsigelse skal være sagligt begrundet

En opsigelse skal være sagligt begrundet, og derfor skal den også være varslet på forhånd, så den ansatte ved partshøring har haft en mulighed for at begrunde eller ændre på de forhold, som ledelsen finder utilfredsstillende.

– Arbejdsgiveren vil som regel først orientere dig personligt om, at han har tænkt sig at opsige dig. Siden skal arbejdsgiveren sende et brev om afskedigelsen, hvor arbejdsgiveren meddeler, at han påtænker at opsige dig. I det offentlige skal man altid have en påtænkt opsigelse med høringsfrist inden den endelige opsigelse falder.

– Hvis man fx får, hvad man kalder en påtænkt opsigelse, så kan vi rådgive om, at man skal skrive et høringsbrev. Det er selvfølgelig medlemmet, der selv skriver, men vi hjælper gerne og læser igennem.

– Høringssvaret tager udgangspunkt i begrundelsen for opsigelsen. Hvis det er en besparelse, er der så rimelighed i besparelsen? Er det samarbejdsproblemer, er der så gjort nok for at løse de dem, inden man skrider til opsigelse? Eller handler det om sygdom, er der så gjort nok for at tilrettelægge arbejdet, så medarbejderen kan genoptage sit arbejde?

Hvis opsigelsen ikke er sagligt begrundet

Ifølge reglerne om usaglig opsigelse i funktionærlovens § 2b er en opsigelse usaglig, hvis den ikke anses for rimeligt begrundet i virksomhedens eller funktionærens forhold.

I forhold til virksomhedens forhold så tilsidesættes arbejdsgiverens skøn over, hvem der bedst kan undværes i forbindelse med nedskæringer eller omstrukturereringer kun sjældent, men begrundelsen skal være rigtig. Opnår arbejdsgiveren kun uforholdsmæssigt lidt økonomisk ved at opsige medarbejderen, eller kunne den afskedigede have været lært op til at varetage en anden stilling, så kan opsigelsen vise sig at være usaglig og give mulighed for en godtgørelse – og størrelsen på den godtgørelse, man kan gøre krav gældende om, stiger med ens anciennitet i virksomheden.

– Hvis det er en usaglig opsigelse, så tager vi selvfølgelig fat i det partshøringsbrev, der er skrevet, og så tager vi en forhandling med arbejdsgiver om, hvorvidt der skal være en godtgørelse, fordi afskedigelsen er usaglig, siger Tine Andresen.

Kontakt DP før du bliver sagt op

Når først opsigelsen er modtaget, er det svært at omgøre den.

– Det er rigtigt ærgerligt, hvis man først henvender sig, når man har fået sin opsigelse, altså hvor der har været en påtænkt opsigelse, hvor man ikke har kontaktet foreningen, og så selve opsigelsen er kommet.

– Inden kan vi gå i dialog med arbejdsgiver. Måske kan vi have en mæglende rolle, hvis der er noget, som den ansatte selv kan ændre på. Men er man først opsagt, så kan vi jo ikke få opsigelsen trukket tilbage. Men det er som sagt stadig vigtigt at kontakte os, for så kan vi til gengæld hjælpe ved at forhandle de vilkår, du er opsagt under, siger Tine Andresen.

Tæt på opsigelse? Kontakt DP.

Vi rådgiver om mægling, partshøring eller forhandler dine vilkår. Læs mere om afskedigelse og opsigelse her.

Tæt på opsigelse? Kontakt DP.

Hør forhandlingskonsulent Tine Andresen fortælle om, hvorfor det er vigtigt at kontakte DP, hvis du er i fare for at blive opsagt.

– Det er rigtigt ærgerligt, hvis man først henvender sig, når man har fået sin opsigelse. Inden kan vi gå i dialog med arbejdsgiver. Måske kan vi have en mæglende rolle, hvis der er noget, som den ansatte selv kan ændre på.

– Men er man først opsagt, så kan vi jo ikke få opsigelsen trukket tilbage. Til gengæld kan vi så hjælpe ved at forhandle de vilkår, du er opsagt under, siger Tine Andresen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge