Erstatning på kvart million til fyret gravid

 I

Dansk Psykolog Forening har i januar 2015 vundet en sag for en kvindelig psykolog, som blev fyret under sin graviditet. Arbejdsgiveren kunne ikke bevise, at opsigelsen ikke skyldtes psykologens graviditet og skal derfor betale en erstatning på 250.000 kr. samt sagsomkostninger og renter, i alt 327.000 kr.

Psykologen blev som helt nyuddannet ansat først med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 15 timer, siden 30 timer. Efter et halvt år blev hun på grund af graviditet sygemeldt i et par uger og varslet ned i tid, ligesom de øvrige ansatte, men da den gravide kom tilbage på arbejde, blev hun i modsætning til sine kollegaer opsagt.

Sagen blev ført til doms, fordi arbejdsgiverens advokat afviste at forlige sagen. Dansk Psykolog Forening glæder sig både over, at medlemmet bliver holdt skadesløs efter sin uretmæssige afskedigelse, og over at arbejdsmarkedet er understøttet af en lovgivning, der sikrer kvinders ret til at blive gravide og få børn, selv om de er ansat på en arbejdsplads.

Historien uddybes i et kommende nummer af Psykolog Nyt.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge