Evas banner er kommet på museum

 I

Det håndlavede banner, som foreningens formand, Eva Secher Mathiasen, tegnede i samarbejde med andre OK-18-aktive – og som medlemmer, bestyrelse og ansatte brugte under OK18 demonstrationerne ved Forligsinstitutionen i foråret, er nu kommet på Arbejdermuseet.

Det skete den 21. november 2018 i forbindelse med et udsolgt fyrarrangement på Arbejdermuseet i København ”Bag facaden på Forligsen. OK18 indefra!”. Her kunne man møde forligskvinden fra OK18, opleve debat med nøglepersoner fra konflikten, synge med på konfliktens slagsange og ikke mindst aflevere personlige genstande fra konflikten til Arbejdermuseets store indsamling.

Banneret blev fulgt på Arbejdermuseet af Heidi Hilmar Svane og Jan Arup Pedersen. Banneret vil på et senere tidspunkt indgå i en udstilling på museet om overenskomstforhandlinger.

Se mere om aktiviteterne i DP under OK18 på DP´s historie.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge