CASE: En fejlslagen udredning

Publiceret 28.06.2022

I denne case fortæller en nyuddannet psykolog om udredningen af en patient og reflekterer med denne over psykologiens fagetiske principper. Casen er relevant for dig, der er nyuddannet eller har interesse i etiske dilemmaer i psykologifaget. Casen beskrives først fra den nyuddannedes side, og derefter præsenterer Komité for Etik en række refleksioner knyttet til casen.

En nyuddannet psykologs etiske refleksion over egne kompetencer

Formål

Målet er at give dig stof til eftertanke og inspiration til etisk refleksion praksis. Casen og psykologen er anonymiseret af hensyn til de involverede i det konkrete forløb.

Psykologer har pligt til at reflektere over og følge almindelige etiske principper i deres praksis. Nordiske psykologer har udviklet egne fagetiske principper, der i hele Norden benyttes til at vejlede og understøtte etisk refleksion i komplekse situationer, hvor den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning.

Case

Psykologen, der er ansat som behandler i psykiatrien, bedes om at lave en udredning for en diagnose. Der var mange faktorer i patientens sag, der gjorde, at udredningen var kompliceret, og der skulle tages højde for mange faktorer. Diagnosen var udenfor psykologens erfaringsområde, men psykologen kendte både diagnosekriterierne og de grundlæggende principper for udredning.

Den relativt nyuddannede psykolog beskriver sig selv sådan:

”Som nyuddannet psykolog kan det første møde med ’den virkelige verden’ være overvældende. Ifølge eksamensbeviset har man nu en bred vifte af kompetencer. På papiret er man er f.eks. stand til at udrede sager, tilrettelægge behandling og formidle psykologiske problemstillinger. Der er rigtig mange ting på en gang, og for mit eget vedkommende kan jeg i hvert fald sige, at jeg ikke bestred alle kundskaber fra dag ét.

For mig var det at blive færdig som psykolog en lettere skræmmende følelse. Efter flere år med næsen i bøgerne skulle jeg nu endelig ud på arbejdsmarkedet og bruge min viden til at gøre en forskel. Det var en tid præget af usikkerhed, men også af ambitioner. Jeg ville gøre det godt, og jeg ville gøre det rigtigt. Jeg var startet som behandler i psykiatrien, og jeg elskede det. Der var fart over feltet, og jeg havde mange patienter. Jeg kendte allerede en del til målgruppen og den terapeutiske metode, jeg skulle arbejde inden for. Jeg følte mig derfor helt tryg ved opgaven. Jeg fik positiv feedback fra patienter og kollegaer, og min selvtillid var god.”

Patienten i den pågældende sag var meget sårbar og forpint af betydelige vanskeligheder. Forudgående behandling havde ikke hjulpet, og mistanken var, at årsagen var den underliggende diagnose. Psykologen vurderede, at det var vigtigt for patientens videre forløb, at der blev stillet en diagnose og følte ansvar for at tilvejebringe en udredning. Psykologen var på dette tidspunkt alene i teamet, da flere kolleger var sygemeldte. Den tilknyttede supervisor havde ikke erfaring med det specifikke udredningsværktøj, så psykologens leder anviste, at psykologen skulle læse manualen og gøre det så godt som muligt.

Psykologen foretog udredningen og landede efter drøftelser i supervision på en konklusion, som var i modstrid med hendes egen mavefornemmelse. Konklusionen viste sig efterfølgende at være forkert, og patienten var ikke tilfreds med tilbagemeldingen. Da psykologen også selv havde tvivl, blev patienten inviteret til en uddybende tilbagemeldingssamtale med pårørende. I mellemtiden havde en anden kollega læst udredningen og var også uenig i konklusionen. Efter et møde med kollegaen og supervisoren blev sagen overdraget til en ny specialpsykolog, som kunne revurdere sagen. Psykologen orienterede selv patienten om dette, og patienten gav i slutningen af forløbet udtryk for at have oplevet processen som positiv, især fordi hun havde følt sig hørt og imødekommet gennem hele processen.

I dag siger psykologen sådan:

”I bagklogskabens klare lys, er det nu helt tydeligt for mig, at jeg ikke skulle have taget opgaven, og sagen skulle ikke have været taget op i en gruppesupervision, men individuelt. Selv har jeg nok haft en lidt for høj tillid til egne evner og har måske haft en tendens til overinvolvering. Jeg følte ikke, at jeg kunne svigte patienten nu, efter jeg havde lovet at lave udredningen. Personligt er jeg taknemmelig for at være blevet taget i hånden og passet på i denne situation, så det hele endte på den bedste måde både for mig selv og ikke mindst for patienten.”

Etisk refleksion

– ved Komité for Etik
Casen om den nyuddannede psykolog kan vurderes fra mange vinkler. Man kan diskutere uddannelse, ledelse, ressourcer, systemer mv. Her diskuterer vi alene etik og den etiske vinkel på casen, fordi casen er et godt eksempel på, hvordan man som nyuddannet psykolog kan anvende etikken og den etiske refleksion som et værktøj til egen kompetenceudvikling.
I casen er den nyuddannede psykolog gennem hele forløbet opmærksom på sin egen kompetence, sit ansvar, sin faglighed og hun udviser respekt for opgaven og for patienten. Og det er bl.a. de etiske refleksioner, som psykologen gør sig undervejs, der gør, at patienten får mulighed for en ny udredning.

God udredning kræver erfaringer

Det etiske princip om kompetence handler bl.a. om, at psykologen skal bestræbe sig på et højt fagligt kvalifikationsniveau i sit arbejde, og har bevidsthed om sine faglige og menneskelige stærke og svage sider, og reflekterer over dette ved tildeling af nye opgaver.
I denne sag vidste psykologen godt, at hun ikke havde de nødvendige kvalifikationer, men blev bedt om at sætte sin lid til værktøjer og tilgængelig supervision. Hendes bevidsthed om manglende kompetencer gjorde dog, at hun kunne være åben om sine bekymringer både overfor leder, kolleger og patient.

Hun beskriver selv de erfaringer, som sagen har givet hende sådan:

”I dag ved jeg mere end jeg gjorde dengang, men der er stadig meget, jeg ikke ved. Jeg ved for det første, at god udredning kræver erfaring. Jeg ved, at man bør bruge god tid på at sætte sig ind i et udredningsværktøj, gerne med individuel og evt. livesupervision, hvor man observerer eller bliver observeret af mere erfarne kollegaer under udredningen. Jeg har fået en forståelse af, at man inden for udredning skal have en betydelig viden ikke bare om den diagnose, man undersøger for, men også om de øvrige diagnoser, om fx misbrug, og normaludvikling hos børn og voksne. Alt det vidste jeg ikke, at jeg ikke vidste.”

Som ung og nyuddannet kan det være meget svært at navigere i, hvilke opgaver man skal tage eller ikke tage, og man kan derfor nemt komme galt afsted, hvis ikke der er mere erfarne kollegaer til at guide og supervisere.

At tildele en diagnose er en form for magt

Det etiske princip om ansvar handler bl.a. om at psykologen undgår at forvolde skade, er ansvarlig for sine egne handlinger, og bestræber sig på at sikre, at egne ydelser ikke misbruges.
Denne case handler bl.a. om den magt, som psykologen får over patienten i forbindelse med udredningen. En udredning kan sikre at patienten kan forblive i sit forløb, og det var vigtigt for psykologen at hjælpe patienten videre. At tildele en diagnose er en form for magt, der giver patienten adgang til bestemte typer af behandling, og den kan være udslagsgivende i forhold til støtte og økonomiske ydelser. I denne sag bliver psykologen langsomt opmærksom på denne magtstruktur. Både psykologen og patienten selv tog et stort ansvar ved bl.a. at være åbne om deres egne usikkerheder.

Stod ikke stejlt på egen faglighed og holdninger

Det etiske princip om professionel integritet handler bl.a. om, at psykologen skal stræbe efter faglig integritet, optræder ærligt, upartisk og respektfuldt og gør sin rolle klar og tydelig i alle arbejdssammenhænge.

I denne case var det vigtigt for psykologen at processen fra begyndelsen var transparent og gennemskuelig for patienten, og informerede allerede patienten i begyndelsen om, at hun ikke var autoriseret.

Hun har følgende refleksioner om at være åben om sin faglighed:

”Måske blev det lettere for patienten at sige sin mening og sige fra i forbindelse med den fejlslagne konklusion, fordi jeg var åben og ikke stod stejlt på min egen holdning, og at jeg var åben overfor alternative synspunkter og fortolkninger. Jeg lagde mig derfor også fladt ned, så snart jeg blev gjort opmærksom på fejlen. På trods af fejlen gav patienten i slutningen af forløbet udtryk for at have oplevet processen som positiv. Især fordi hun havde følt sig hørt og imødekommet gennem hele processen.”

Mange patienter har negative erfaringer med at få underkendt deres subjektive oplevelser, enten i opvækst eller i samarbejdet med professionelle. Åbenheden om egen tvivl, blev i dette tilfælde en måde at vise respekt, som sikrede at patienten ikke genoplevede sine dårlige oplevelser med ’systemet’.

Imødekommenhed overfor patienten og kolleger

Det etiske princip om respekt handler bl.a. om, at psykologen viser respekt for menneskers rettigheder, værdighed og integritet. Psykologen respekterer klienternes og de berørte parters viden, opfattelse, erfaring og ekspertise og handler om at psykologen respekterer kollegers kvalifikationer, forpligtelser og ansvar.

I denne case havde patienten givet udtryk for et stort ønske om at få en udredning. Det at få en diagnose kan være terapeutisk i sig selv. Hvis man har kæmpet med noget gennem flere år, kan man føle sig spejlet i endelig at få en diagnose. I dette tilfælde var det psykologens ambition at være lydhør og imødekommende overfor patientens ønsker. Og i denne sag kom princippet om respekt også at omhandle respekten for kollegaers kvalifikationer og anerkendelsen af patientens følelser i forbindelse med udredningen. Det resulterede i at patienten blev inviteret til den uddybende tilbagemeldingssamtale med pårørende og fik mulighed for en ny udredning.

Forslag til etiske refleksionspunkter

 

Nyuddannet psykolog

  • Hvad ville du gøre, hvis du blev bedt om at varetage en opgave uden for dit erfaringsområde?
  • Hvordan kan det etiske princip om Respekt anvendes til at tale med dine kolleger om dine nuværende eller kommende opgaver?

Kollega til nyuddannet psykolog

  • Hvad gør I på arbejdspladsen for at introducere  nyuddannede til nye arbejdsopgaver, som de ikke har erfaring inden for?
  • Hvilke (etiske) dilemmaer viser sig i overdragelsen af opgaver?
  • Hvordan kan de etiske principper om Respekt, Kompetence, Ansvar og Professionel integritet benyttes til fælles refleksion med kolleger og den nyuddannede?

RÅDGIVNING fra DP's Komité for Etik


Har du spørgsmål eller søger du rådgivning om etik eller et etisk dilemma?
(Rådgivningen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening)

Telefonrådgivning onsdage og torsdage kl. 8:00 – 9:00 | Tlf.: 92 44 94 81 (telefonrådgivningen holder ferielukket indtil 3. august)
Eller skriv en mail:

Kontakt rådgivningen om etik

De fire fælles etiske principper for nordiske psykologer

1. Respekt
Handler om fortrolighed og tavshedspligt, informeret samtykke og om valgfrihed og selvbestemmelse.
2. Kompetence
Handler om etisk bevidsthed, om kompetence og kompetenceudvikling og om begrænsninger i metode og rammebetingelser.
3. Ansvar
Handler om ansvar og udvidet ansvar, undgåelse af misbrug og skade, håndtering af etiske dilemmaer og om kontinuitet i ydelser.
4. Professionel integritet
Handler om redelighed og tydelighed og om interessekonflikter og udnyttelse i den professionelle relation.
Etik i psykologifaget