Etik i psykologifaget

Psykologernes arbejdsbetingelser stiller store krav til psykologers etiske bevidsthed. Psykologer følger almene etiske principper, om f.eks. retfærdighed, lighed og værdighed, men i psykologernes arbejde opstår jævnligt etiske dilemmaer, som kræver at der tages mere specifik etisk stilling.

Der stilles således store krav til den enkelte psykologs etiske bevidsthed, ansvarsfølelse og faglige kvalifikationer. Nordiske psykologer har derfor udarbejdet et sæt fælles etiske principper, der kan benyttes til og fremme den etiske bevidstgørelse og refleksion i psykologfaget.

Etiske spørgsmål kan hurtigt identificeres, når der findes tydelige retningslinjer og standarder. Når der er konflikt mellem principperne (et etisk dilemma), kan vurderingerne være mere tidskrævende og komplicerede.

Følgende trin er vigtige i en etisk beslutningsproces:

1. Identificering af etisk relevante temaer og problemstillinger.
2. Udvikling af alternative fremgangsmåder.
3. Vurdering af kortsigtede og langsigtede fordele og ulemper ved hver af fremgangsmåderne i forhold til alle, som er involveret eller kan blive berørt.
4. Valg af fremgangsmåde efter grundig vurdering ud fra værdier, principper og retningslinjer.
5. Handling – med forpligtelse til at tage ansvar for konsekvenserne af handlingen.
6. Evaluering af resultatet af fremgangsmåden.
7. Psykologen retter eventuelle negative konsekvenser eller genoptager beslutningsprocessen, hvis det viser sig, at det etiske spørgsmål ikke er løst.

Psykologer, som er i gang med komplicerede vurderinger, rådfører sig med kolleger eller rådgivende organer. Beslutninger om handling ligger hos den enkelte psykolog, men det at søge hjælp er i sig selv udtryk for en etisk bevidsthed.

En psykolog, som bliver bekendt med, at en kollega har problemer med at håndtere et fagetisk spørgsmål, tilbyder sin hjælp og støtte i den etiske refleksion og beslutningsproces.

Etisk refleksion bør præge enhver faglig aktivitet. Etiske konsekvenser bør betragtes som en del af arbejdskonteksten på linje med juridiske og faglige spørgsmål.

De nordiske psykologers fælles etiske principper er i overensstemmelse med EFPA’s metakode og generelle etik-kode, men søger så vidt muligt at dække de nordiske psykologer som faggruppe og deres behov for fælles principper med henblik på at fremme etisk bevidstgørelse og refleksion.

De fire principper som er beskrevet ovenfor skal:

• Tjene som støtte for nordiske psykologer ved stillingtagen til etiske spørgsmål.
• Beskytte klienter mod uhensigtsmæssig og/eller skadelig intervention.
• Støtte samarbejdet mellem psykologer indbyrdes og mellem psykologer og andre faggrupper.
• Være et grundlag for, at tilliden til psykologfaglig professionsudøvelse opretholdes.
• Tjene som grundlag for at udarbejde fagetiske retningslinjer og råd inden for specielle områder.

Læs også: Hvorfor har vi etiske principper? af Johanne Bratbo, Formand Komité for Etik

Hvor gælder de etiske principper?

De fagetiske principper regulerer psykologers faglige virksomhed, altså enhver situation, hvor psykologen udøver faglig virksomhed i relation til individ, gruppe eller organisation. De gælder også i arbejdsmæssige situationer, hvis indhold ikke umiddelbart kan karakteriseres som psykologfaglig virksomhed, men som udøves af psykologer og bygger på færdigheder opnået gennem psykologuddannelsen.

Som medlemmer af de nordiske psykologforeninger har psykologer pligt til at reflektere over deres virksomhed og optræde i overensstemmelse med de etiske principper.

De nordiske psykologforeninger har ansvar for:

• at undersøge, vurdere og i påkommende tilfælde, sanktionere enhver klage vedrørende deres medlemmer.
• at motivere til og fremme etisk refleksion og debat blandt deres medlemmer bl.a. ved indsats i form af undervisning og rådgivning.