Book et gratis oplæg til Psykologifestival 2023

Psykologien har så meget at byde på i samfundet, og nu kommer den tættere på dig til Psykologifestival 2023, der foregår 9., 10. og 11. oktober rundt om i landet. Her kan du bestille en psykolog til at holde et gratis oplæg om et psykologisk emne.

3 dage med psykologiske oplæg

Dansk Psykolog Forening hylder psykologifaget til Psykologifestival 2023, der foregår 9., 10. og 11. oktober 2023. Festivalen er for dig og dit netværk og handler om at få gavn af psykologers viden og erfaringer og udbrede psykologien ved, at du kan bestille et gratis oplæg om et psykologisk emne i festivaldagene.

Alle kan bestille en psykolog til et oplæg.

Hvad skal oplægget handle om?

Du har mulighed for at bestille et oplæg om et psykologisk emne, der interesserer dig og din omgangskreds, arbejdsplads eller fritidsklub. Oplægget kan handle om kærlighed, børn og unges udvikling, jobsamtaler, stress og alderdom, udviklingspsykologi, mental sundhed, trivsel, traumer, sport og performance og meget andet.

Se og book de mulige oplæg

Oversigt over oplæg

Se alle oplæg

Se betingelser for en bestilling

Opfyld 4 enkle betingelser, før du booker et oplæg

Se betingelser

Sådan gør du rent praktisk

Få svar på alle praktiske spørgsmål

Sådan gør du

4 betingelser for at få et gratis oplæg

For at bestille et oplæg skal du opfylde følgende betingelser:

  • Du skal kunne samle nogle deltagere eller et publikum (aftal nærmere med psykologen)
  • Du skal kunne stille passende fysiske rammer til rådighed for både deltagerne og psykologen (en stor stue kan være nok)
  • Oplægget/arrangement skal afvikles enten 9., 10. eller 11. oktober 2023. Det nærmere tidspunkt aftaler du med psykologen.
  • Oplægget er gratis, men du skal kunne dække psykologens eventuelle transportomkostninger.

Sådan gør du

  • Du går ind på det enkelte oplæg, som har din interesse, og så klikker du på ”book psykologen”, hvorefter du kan skrive en mail direkte til psykologen.

  • Der er ikke et fast antal, og du aftaler det nærmere med den enkelte psykolog, der holder oplægget.

  • Ja, det er dit ansvar at stille passende fysiske rammer til rådighed for både deltagerne og psykologen (en stor stue kan være nok). Lokationen kan evt. kobles til oplæggets tematik (fx som en gåtur) og aftales under alle omstændigheder nærmere med psykologen.

  • Oplæggene skal foregå i dagene fra den 9.-11. oktober 2023, og den konkrete dato og tidspunkt aftaler du med psykologen.

  • Det er gratis. Psykologifestivalen handler om at udbrede psykologien og få psykologien mere på banen i samfundet til gavn for borgerne. Du skal dog kunne dække psykologens evt. transportomkostninger.

  • Alle psykologer holder deres oplæg ganske gratis. Skulle du få afslag, kan det skyldes, at psykologen er optaget af et andet oplæg eller andet arbejde. En aftale om et oplæg er først indgået, når du har fået psykologens accept. Hvis din bestilling/forespørgsel afvises, kan du kontakte DP’s sekretariatet, som vil prøve at hjælpe med at finde et andet relevant oplæg.

  • Hvis dit spørgsmål handler om de enkelte oplæg, skal du kontakte psykologen. Hvis dit spørgsmål handler om Psykologifestivalen generelt, kan du kontakte konsulent i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, Thomas S. Sarup

  • Dansk Psykolog Forening holder Psykologifestivalen i forbindelse med World Mental Health Day 10. oktober, og derfor ligger oplæggene mellem 9. og 11. oktober. Det er derfor ikke muligt at få et gratis oplæg uden for disse dage. Det gælder heller ikke, hvis psykologen må aflyse pga. sygdom eller lignende.