Vær med til at forme arbejdsprogrammet 2024-2027

Vær med til at forme arbejdsprogrammet for 2024-2027 på en fælles workshop. Arbejdsprogrammet udgør DP's pejlemærker og opgaver og bliver vedtaget på generalforsamlingen 2024 (GF24) for de næste tre år.

Hvad er arbejdsprogrammet?

Arbejdsprogrammet udgør foreningens pejlemærker og arbejdsopgaver, og den valgte bestyrelse forpligter sig på at realisere indsatserne beskrevet i programmet . Du kan derfor som medlem få helt afgørende indflydelse på, hvad Dansk Psykolog Forening skal prioritere de kommende år.

Se arbejdsprogrammet for 2021-2024

Der er to medlemsmøder med samme indhold. Tilmeld dig det møde, som passer bedst i din kalender.

Medlemsmøde 28. september 2023

Deltag og fortæl os, hvad der er de vigtigste temaer for psykologerne nu, og hvad du mener, vi skal have øjnene rettet mod de næste tre år.

Tilmeld dig medlemsmøde

Medlemsmøde 2. oktober 2023

Deltag og fortæl os, hvad der er de vigtigste temaer for psykologerne nu, og hvad du mener, vi skal have øjnene rettet mod de næste tre år.

Tilmeld dig medlemsmøde

Hvorfor skal du komme til medlemsmøderne?

Medlemsmøderne er en chance for dig som medlem til direkte at påvirke og sætte dit præg på foreningens arbejdsopgaver. Mødet er en fælles faciliteret workshop, hvor forperson Dea Seidenfaden fortæller om arbejdsprogrammet, hvorefter alle får mulighed for at bidrage med idéer, temaer og indsatser, rammesat af de fire strategiske mål:

  1. Psykologerne skal have et godt arbejdsliv og en god indtjening
  2. Psykologien skal bruges til gavn for samfundet
  3. Forskning og uddannelse skal udvikle psykologernes praksis
  4. Fællesskabet skal gøre psykologerne stærkere

Har du spørgsmål til arbejdsprogram eller generalforsamlingen?

Vi har samlet alt, du skal vide på GF24. Se spørgsmål og svar eller brug vores kontaktformular.