Udpegning til bedømmelsesudvalg – Forskerpriser 2025

Foreningen skal udpege 3-5 medlemmer, som skal være en del af bedømmelsesudvalget, der uddeler forskerpriserne til Dansk Psykolog Forenings årsmøde. Du har nu muligheden for at indstille dig selv som kandidat til bedømmelsesudvalget.

Dansk Psykolog Forening afholder årsmøder de år, hvor der ikke er generalforsamling. Årsmøderne gennemføres som en virtuel forskningskonference. En vigtig del af årsmødet er foreningens hyldest til forskningen ved at uddele de eftertragtede junior- og seniorforskerpriser. Forskerpriserne uddeles efter indstilling fra medlemmerne og udvalgt af et bedømmelsesudvalg. Bedømmelsesudvalget består af 3 til 5 medlemmer udpeget af foreningen.

Vil du være med i bedømmelsesudvalget, har du nu mulighed for at indstille dig selv via dette Open Call. Der vil i udvælgelsen af bedømmelsesudvalget blive taget hensyn til repræsentativitet, forskningsbaggrund og habilitet.

Bedømmelsesudvalget udpeges til at udvælge modtagerne af juniorforskerprisen og seniorforskerprisen til Dansk Psykolog Forenings årsmøde d. 28. november 2025.

Du udpeges for hele GF-perioden, dvs. til årsmøderne i 2025 og 2026.

Der betales ikke honorar, men udvalget inviteres til at være med til prisoverrækkelsen af forskerpriserne og får en særlig position ift. at vælge, hvem der skal modtage årets forskerpriser. Opgaven er afgrænset til at bestå af:

  • Deltagelse i et forberedelsesmøde, hvor udvalget sammen med sekretariatet fastlægger kriterier og proces for udvælgelsen, samt et møde, hvor de modtagende kandidater drøftes og vælges.
  • Læse og vurdere kandidaterne på baggrund af indstillinger
  • Deltage i Årsmødet og overrækkelsen af priserne

Du kan forvente at få svar på din ansøgning mellem uge 3-6 2025. Deadline for at have udvalget på plads er 7. marts

Frist: 1. februar 2025

    Vedhæft CV:

    Vedhæft ansøgning:

    Er du medlem af DP?

     

    Har du spørgsmål til processen kan du kontakte Gitte Kjær-Westermann på e-mail: gkw@dp.dk.