Udpegning til arbejdsgruppe om reduktion af dokumentationskrav i børne- og ungdomspsykiatrien

Dansk Psykolog Forening er blevet anmodet om at udpege repræsentanter til arbejdsgruppe om reduktion af dokumentationskrav i børne- og ungdomspsykiatrien.

Dansk Psykolog Forening er blevet bedt om at udpege repræsentanter til en tværregional arbejdsgruppe, der skal arbejde med at reducere dokumentationskravene i den ambulante børne- og ungdomspsykiatri.

Arbejdsgruppen er nedsat på baggrund af anbefalinger fra en tværregional task force under sundhedsdirektørkredsen, som har haft til formål at nedbringe ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien. En central prioritet er at sikre, at klinikere får mere tid til direkte patientkontakt ved at gøre dokumentationskrav mere målrettede og digitalt understøttede.

Arbejdsgruppen skal bidrage til at:

  • Prioritere og forenkle, hvad der skal dokumenteres
  • Identificere digitale løsninger, herunder standardisering, automatisering og genbrug af data
  • Udarbejde konkrete og implementerbare anbefalinger

Det forventes, at første møde afholdes i august 2026, og at arbejdet afsluttes ultimo september 2026.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har indgående kendskab til dokumentationspraksis i psykiatrien
  • Har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien
  • Har interesse for eller erfaring med digitalisering og administrative arbejdsgange
  • Kan bidrage med praksisnær viden og et konstruktivt samarbejde

Hvis du er interesseret i at blive udpeget, bedes du sende dit CV samt en kort motiveret ansøgning.

Frist: 3. august

    Vedhæft CV:

    Vedhæft ansøgning:

    Er du medlem af DP?

     

    Har du spørgsmål til processen er du velkommen til at kontakte foreningen pr. telefon eller e-mail: mos@dp.dk, tlf.: +45 24 77 03 04.