Investér i børn og unges trivsel – psykologerne er en del af løsningen
Input til regeringsgrundlaget: Mistrivsel blandt børn og unge er en voksende samfundsudfordring. Hvis udviklingen skal vendes, kræver det politiske prioriteringer, der sikrer tidligere hjælp tæt på børns hverdag – og at psykologernes faglighed bringes langt bedre i spil i både PPR og børne- og ungdomspsykiatrien.
Mistrivsel kommer med en høj pris. For børnene og de unge selv. For familierne. For uddannelsessystemet. For arbejdsmarkedet. Og i sidste ende for velfærden i hele vores samfund.
Flere og flere børn og unge mistrives og har svært ved at fungere i deres hverdag med skole, venner og fritidsliv. Hver femte elev har et bekymrende højt skolefravær, mens udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for forældrene rundede 2,5 mia. kr. årligt i 2024. Investeringer i at forebygge og sætte tidligt ind mod mistrivsel er således sund fornuft, for det kan simpelthen ikke betale sig at lade være med at handle.
I dag venter børn, unge og deres familier alt for længe på den rette hjælp og behandling. Imens vokser udfordringerne sig større. Børne- og ungdomspsykiatrien er reelt brudt sammen, og kun 19 % af børn og unge er blevet udredt inden for fristen på 30 dage i fjerde kvartal af 2025.
Der er brug for nytænkning, mere tværfaglighed og handling, så vi kan gribe børnene og de unge meget bedre end i dag. Samtidig skal vi investere i en stærkere og tidligere indsats, der sætter ind, før ufrivilligt skolefravær og mistrivsel slår dybe rødder.
Psykologerne oplever børn og unges udfordringer helt tæt på, og de står klar til at hjælpe tidligere og bedre. Tidligere og bedre. Men det kræver bedre rammer og investeringer, så vi sammen kan styrke den tidlige indsats fra PPR-psykologer på skoler og daginstitutioner og få løftet børne- og ungdomspsykiatrien, så kapaciteten og tilbuddene matcher det stigende behov.
Vi har kendt til udfordringen med børn og unges mentale trivsel i mange år, men vi er stadig ikke i mål. De nyeste tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025 viser desværre, at vi stadig har massive udfordringer med særligt de unges mentale helbred, og vi ved, at det alt for ofte har konsekvenser for skole, uddannelse og fællesskab – og dermed også konsekvenser for voksenlivet. Investeringerne i børn og unges mentale trivsel bør være et hovedfokus – både under og efter valgkampen.
Børn i mistrivsel skal have tidligere hjælp
Børn mistrives sjældent i et vakuum. Mistrivsel hænger ofte sammen med læringsmiljøet, hjem–skole-samarbejdet og det, der sker omkring barnet hver eneste dag. Derfor er indsatser tæt på barnets hverdag helt centrale – og her spiller PPR-psykologerne en nøglerolle.
Der er heldigvis taget vigtige politiske skridt. Der er etableret et lettilgængeligt behandlingstilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel, som dog bør udvides til også at omfatte de yngste børn.
Og der er indgået en politisk aftale om at give børn i mistrivsel og med skolefravær hurtig hjælp fra PPR. Men uden den nødvendige finansiering risikerer aftalen at blive gode intentioner på papir. Hvis PPR skal kunne bidrage tidligere og mere forebyggende i børns hverdag kræver det flere ressourcer. Med de rigtige investeringer vil børnefællesskaberne kunne styrkes og de mere specialiserede tilbud som specialskoler og hospitalspsykiatrien aflastes.
Dansk Psykolog Forening foreslår:
Finansiere ny aftale om hurtigere hjælp til børn med mistrivsel og ufrivilligt skolefravær
I januar 2025 landede en aftale, som styrker hjælpen fra PPR, når børn mistrives. Aftalens intention om tidlig hjælp tættere på børnene er god – men der er ikke tilført økonomi. Hurtigere og bedre hjælp fra blandt andet psykologerne kommer ikke uden finansiering. Dansk Psykolog Forening vurderer, at det vil kræve en investering på omkring 500 mio. kr. årligt at implementere aftalen.
Udbred styrket PPR til alle landets 98 kommuner
De 10 mest udsatte kommuner fik i 2024 en saltvandsindsprøjtning til at løfte PPR og reducere ventetiden på psykologernes supervision og rådgivning til skoler og daginstitutioner. Det løft mener Dansk Psykolog Forening skal udbredes til alle landets kommuner, så ressourcerne i PPR står mål med den stigende mistrivsel. Vi skal gå fra brandslukning til forebyggelse, så udfordringer ikke vokser og bliver til store problemer. En investering på omkring 250 mio.kr. pr. år vil svare til 300 ekstra psykologer på landsplan, i gennemsnit tre ekstra pr. kommune.
Indfør lettilgængelig hjælp for forældre til 0-5-årige børn
Mange af de børn, som havner i alvorlig mistrivsel, viser meget tidligt tegn på at have det svært. Derfor bør forældre til helt små børn have adgang til støtte og vejledning fra psykologer i det kommunale lettilgængelige behandlingstilbud. På den måde kan man tidligt støtte forældre i at håndtere udfordringer og identificere børn med mere alvorlige symptomer, der har brug for hjælp i psykiatrien. Derfor bør udvidelsen af det lettilgængelige tilbud, som blev vedtaget med aftalen om 10-års planen for psykiatri, finansiere hjælp til forældre med små børn, så det bliver muligt at forebygge og håndtere symptomer på mistrivsel og psykisk lidelse endnu tidligere.
Akut behov for fokus på børne- og ungdomspsykiatrien
Trods gode politiske intentioner og tiltag i 10-årsplanen for psykiatri går udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien for langsomt. Selvom medarbejderne løber stærkt, venter børn og unge med symptomer på psykisk lidelse og deres forældre alt for længe på hjælp. Kun 19 % af børn og unge blev i fjerde kvartal af 2025 udredt inden for fristen på 30 dage. Det er helt uacceptabelt for de børn og unge samt deres familier, der venter på hjælp. Behovet for behandling og hjælp i psykiatrien er samtidig stigende. Der er behov for politisk handling, og det skal være nu!
Dansk Psykolog Forening foreslår:
Akutpakke skal afhjælpe uacceptabel ventetid her og nu
Ventetiden i børne- og ungdomspsykiatrien skal ned, og der er brug for flere hænder og bedre og mere tværfaglig behandling. Lige nu går udviklingen for langsom. Der er kommet mange flere patienter, og kapaciteten og ressourcerne skal følge med. Vi er nødt til at investere mere i børne- og ungdomspsykiatrien og bruge pengene på flere hænder og bedre og mere tværfaglig behandling, hvor vi bringer den voksende kapacitet af psykologer langt bedre i spil. Men vi skal også tænke nyt. Vi skal have langt mere helhedsorienteret behandling og en tværfaglig tilgang med patienten i centrum. Alt for ofte står medicinen alene, og der er brug betydelig mere non-farmakologisk behandling. Det haster med forandringen, så lad os komme i gang. Børnene, de unge og deres familier har ventet længe nok.
Gør straksbehandling før eventuel diagnose til en rettighed
I 10-årsplanen for psykiatri er der aftalt et initiativ, der giver børn og familier mulighed for hurtig hjælp parallelt med udredning og inden en eventuel diagnose i børne- og ungdomspsykiatrien. Desværre er initiativet underfinansieret i forhold til behovet, hvis det virkelig skal have en effekt og kunne understøtte det, som Dansk Psykolog Forening mener er den rette vej at gå, nemlig at der indføres en egentlig ret til straksbehandling for alle børn og – altså tværfaglig hjælp, der kan sættes i værk i løbet af kort tid, når en familie kommer ind i psykiatrien. På den måde kan vi gribe familierne bedre og hurtigere, så vi mindsker risikoen for forværring. Læg hertil at det er cost effektivt, fordi der ofte er betydelige afledte samfundsøkonomiske omkostninger fx tabt arbejdsfortjeneste til forældre, når et barn får en psykisk lidelse.
Uddan flere specialpsykologer
Fokus på kvalitet og tværfaglighed i behandlingen er afgørende. Specialpsykologer har særlige faglige forudsætninger for at udrede, stille diagnose og behandle komplekse psykiske lidelser hos børn, unge eller voksne. Derfor foreslår Dansk Psykolog Forening, at der uddannes flere specialpsykologer (øge optaget med 30 psykologer pr. år). Og at regionerne påtager et større ansvar for at udbrede kendskabet til uddannelsen blandt psykologer. Anslået investeringsbehov: minimum 21-22,5 mio. kr. årligt + indirekte udgifter til fx vejledning og supervision.
Fasthold medarbejderne gennem faglig udvikling og efteruddannelse
En af de store udfordringer i psykiatrien er fastholdelse og rekruttering af medarbejdere – ikke mindst med rette specialiseringsniveau. Alt for mange søger væk. Derfor skal det gøres mere attraktivt at arbejde i psykiatrien, herunder for psykologer. Kun på den måde kan vi tilknytte og tiltrække de medarbejdere, som er afgørende for, at investeringerne i psykiatrien får fuld effekt. Løsningen er blandt andet bedre efteruddannelsesmuligheder og faglig udvikling. Det er vores vurdering, at investeringsbehovet til strategisk uddannelsesløft af psykologerne i psykiatrien vil beløbe sig til ca. 46 mio. kr. pr. år.
Forpligt jer på Psykiatriplan 2.0.
Dansk Psykolog Forening opfordrer politikerne til at forpligtige sig til Psykiatriplan 2.0 i den kommende regeringsperiode – psykiatrien skal løftes og udvikles også i fremtiden. Psykiatriplan 2.0 skal bygge videre på den nuværende 10-årsplan, som ad tre omgange har sikret et solidt fagligt og økonomisk grundlag for et opgør med mange års urimelig behandling af mennesker med psykisk lidelse og deres pårørende. Alligevel ser vi, at der stadig er massive udfordringer i psykiatrien, især i børne- og ungdomspsykiatrien – og der er behov for at tænke nyt.
I denne valgperiode bør politikerne igangsætte et arbejde med at opdatere det faglige oplæg fra 2022, som så kan danne et tværfagligt grundlag for en Psykiatriplan 2.0. Tiden er kommet til at give psykiatrien et nyt fundament, der sikrer reel helhedsorienteret behandling. Vi skal udfolde tværfaglige og non-farmakologiske behandlingsmuligheder – i dag står medicinen alt for ofte alene. Der er behov for nye måder at se og inddrage patienter som hele mennesker.