Dansk Psykolog Forening har et særligt fokus på at sikre en god overgang for de unge 18-24-årige med angst og depression fra praksisordningen for psykologer med ydernummer (herefter ”Psykologordningen”) til det nye behandlingstilbud i regionerne. De 18-24-årige har de seneste mange år været en vigtig del af psykologordningen og Dansk Psykolog Forening har på tætteste hold fulgt det stigende behandlingsbehov hos de unge.
Dansk Psykolog Forening konstaterer, at regionerne er godt i gang med at etablere det nye vederlagsfri tilbud for de 18-24-årige med angst og depression og at der efter det oplyste er gode takter i det tilbud, der er på tegnebrættet. Det er positivt, at den tidlige forebyggende indsats styrkes, herunder gennem anvendelse af digitale tilbud, og at der opbygges et landsdækkende tilgængeligt tilbud uden lang ventetid. Det vil særligt komme de unge til gavn, hvor den tidlige indsats har stor effekt.
Det er vigtigt at sikre, at unge med sværere symptomer og komplicerende faktorer mødes med en ind sats på det rette niveau, og at de modtager tilstrækkelig behandling på et passende specialiseret psykologfagligt niveau. Samtidig skal den nødvendige behandlingskvalitet sikres på tværs af regionerne.
Hvis det regionale tilbud skal sikre et løft af indsatsen for unge med angst og depression og omsætte sundhedsreformens visioner til praksis, skal tilbuddet sikre behandling tæt på borgernes hverdag, mindske ulighed i adgang til hjælp og bygge på høj faglig kvalitet samt reel fleksibilitet i behandlingen.
Det kræver et helt særligt blik for, at man i regionerne sikrer den rette kvalitet, specialisering og psykologfaglighed til den mere sårbare og belastede del af målgruppen. Det er helt afgørende, at det nye tilbud bygger videre på den eksisterende kvalitet i indsatsen overfor disse unge – og ikke svækker den.
Regionerne er efter lovgivningen forpligtet til at sikre et tilbud af tilstrækkelig høj kvalitet i det regionale tilbud, men er ikke bundet til at vælge bestemte faggrupper og kompetencer, som skal varetage behandlingsindsatsen. Dansk Psykolog Forening appellerer til, at de sårbare unge fortsat sikres et til bud af samme høje kvalitet, som psykologer med ydernummer leverer i dag, og er bekymrede for, at
tilbuddet på tværs af regioner ikke bliver ensartet med tilstrækkelig faglig tyngde, hvis regionerne an vender faggrupper med mindre erfaring og formelle kompetencer end hos psykologer til borgere, der reelt har behov for psykologfaglig intervention.
Konsekvensen kan blive behandling på et for lavt specialiseringsniveau og der med et samlet tilbud af lavere kvalitet. Behandling af angst og depression for udsætter høj psykologfaglighed, og det er afgørende, at dette fastholdes i de nye regionale tilbud. De unge stilles med et forringet behandlingstilbud, hvis ikke regionerne vil betale for den nødvendige kvalitet i tilbuddet.
Dansk Psykolog Forening finder det afgørende, at behandlingsindsatsen af de unge med angst og de pression fortsat varetages af psykologer, og at de regionale klinikker og tilbud er ledet af psykologer med psykologfaglig praksisuddannelse.
Det regionale tilbud skal varetage den psykologiske behandling af de unge 18-24-årige, i tæt samarbejde med almen praksis, hvor det medicinske behandlingsansvar er placeret. Behandling af angst og depression er en central psykologfaglig kerneopgave, som i dag varetages af psykologer med minimum den 2-årige praksisuddannelse. I det nye tilbud bør de unge patienter mødes med høj behandlingskvalitet, relevant faglighed og patientsikkerhed. Regionerne bør sikre, at de unge med moderat til svære
belastninger af angst og depression får adgang til et tilbud om psykologbehandling på samme høje niveau, som i dag leveres af erfarne ydernummerpsykologer.
Dansk Psykolog Forening anbefaler, at behandlingsindsatsen af 18-24-årige med angst og depression tilrettelægges efter den enkelte borgers funktionsniveau og behov, og at det sikres, at den pågældende færdigbehandles.
Dansk Psykolog Forening er bekymret for de foreløbige udmeldinger om, at behandlingsforløb for de unge begrænses med et fast loft over antal konsultationer, f.eks. 8 konsultationer, som er væsentligt færre end Psykologordningens. Hvis behandlingen i praksis styres af økonomi og effektivitet frem for faglighed, er konsekvensen for de mest udsatte unge potentielt manglende effekt af påbegyndt behandling, manglende færdigbehandling og en øget risiko for forværring og senere behov for behandling i psykiatrien.
Behandlingsindsatsen skal ses som et helt forløb, både af hensyn til borgeren og for at forebygge behovet for mere specialiserede og dyrere indsatser.
Målgruppen af unge mellem 18-24 år med angst og depression er kendetegnet ved en væsentlig variation i funktionsniveau og behandlingsbehov. Mange unge er moderat til svært belastet af deres lidelse og symptomer og har behov for individuelt tilpasset behandling.
Manualbaserede indsatser i regionerne kan være relevante og bidrage til en grad af ensartethed, men tilrettelæggelsen af behandlingen skal ske på baggrund af psykologfaglig vurdering og med tilstrækkelig fleksibilitet til, at behandlingen kan tilpasses den enkelte. Det vil altid være nødvendigt at ind drage patientens sociale situation, historik, og evt. somatisk lidelse, herunder hvis der er medicinering, selvmordsrisiko, overforbrug af rusmidler, kognitive evner samt robustheden i nære relationer og familie.
Dansk Psykolog Forening bemærker i den forbindelse, at lovforslaget ved brug af selvstændige leverandører åbner for, at behandlingen ikke nødvendigvis skal svare én til én til det tilbud, regionen selv udbyder. Det understreger behovet for klare rammer og tydelige kvalitetskrav, herunder prioritering af at anvende selvstændige kliniske psykologer, hvor de rette faglige kompetencer er sikret.
Dansk Psykolog Forenings erfaring med de unge mellem 18-24 år med angst og depression, viser, at målgruppen er præget af stor variation i symptomer, sociale og kognitive ressourcer, og præferencer for behandling. Disse forhold har stor indflydelse på tilrettelæggelsen og afvikling af forløbene – især når vi skal modvirke ulighed i sundhedstilbud.
Det er derfor helt afgørende, at visitationen i det nye tilbud sikrer transparens, sammenhæng og tydelig opgavefordeling for både klienter, pårørende og fagpersoner.
Samtidig bør patienterne have reel mulighed for indflydelse på behandlingsformen. Hvis de unge mødes af et tilbud, som de ikke har tillid til eller formår at betjene vil dette medføre risiko for at de ikke følger forløbet, men at deres til stand i stedet forværres og bliver krævende på et mere indgribende niveau.
Regionerne har ansvaret for at sikre en passende geografisk dækning, så behandlingen ikke ligger i urimelig lang afstand fra patientens bopæl. Med et regionalt behandlingsansvar, med centraliseret drift og udlicitering af opgaver, risikerer man at øge den geografiske ulighed og fjerne nærhedsprincippet sammenlignet med den brede geografiske placering af ydernummerpsykologerne i dag. Med sundhedsreformen er der en intention om, at praksissektoren i højere omfang skal aflaste det sekundære sundhedsvæsen. Det er vigtigt, at det i forbindelse med udbud til private, herunder større netværksvirksomheder, fra regional side sikres, at denne intention understøttes.
Hvis regionerne i høj grad baserer sig på centraliserede tilbud eller udbud til få, private aktører, er der således en nærliggende risiko for øget geografisk ulighed i adgangen til behandling, og at kvaliteten ikke er tilstrækkelig høj, hvis økonomien ligeledes får for afgørende vægtning i udbuddet.
Det er derfor væsentligt, at udbud og aftaler med private leverandører bidrager til at sikre geografisk adgang til tilbuddet og ikke de facto udelukker mindre leverandører eller soloselvstændige fra at opfylde udbudsbetingelserne. På den måde sikres også et reelt valg for borgeren, hvis regionen ikke kan tilbyde behandling inden for fristen.
Dansk Psykolog Forening gør samtidig opmærksom på, at der allerede i dag er mulighed for at indgå lokalaftaler med ydernummerpsykologer, hvilket kan understøtte både kvalitet og geografisk nærhed i tilbuddet.