Psykiatriundersøgelse: Behandlingen i psykiatrien er under massivt pres

En spørgeskemaundersøgelse blandt psykologer ansat i den regionale psykiatri viser, at arbejdsforhold og behandlingskvalitet er under pres.

Bag om undersøgelsen

  • Spørgeskemaundersøgelsen er blandt blandt psykologer ansat i den regionale psykiatri
  • Spørgeskemaet er udsendt til 1695 psykologer
  • I alt har 851 psykologer ansat i psykiatrien besvaret spørgeskemaet. Det svarer til 69%
  • Der er i alt 560 besvarelser fra psykologer i voksenpsykiatrien og 291 besvarelser psykologer fra børne- og ungdomspsykiatrien.
  • Blandt respondenterne er langt hovedparten (79 %) ansat i et ambulatorie (12 % på sengeafsnit og 9 % andet) og langt hovedparten (93 %) har ikke et ledelsesansvar.
  • Der er i alt ansat 1240 psykologer i psykiatrien i 2022.

Undersøgelsen viser, at der mangler ressourcer og behandlingskapacitet i psykiatrien – og det har store konsekvenser for både patienter og pårørende. Knapt 24 pct. af psykologerne mener ikke, at de kan udføre deres arbejde i psykiatrien forsvarligt på grund af arbejdsforholdene på deres arbejdsplads. Og over 50 pct. af psykologerne oplever, at der er centrale behandlingstilbud, som de ikke kan tilbyde patienterne på grund af manglende ressourcer – herunder fx behandling med psykoterapi, tilbagemelding på udredninger og psykoedukation.

Samtidig vurderer mange af psykologerne også, at ressourcemangel fører til, at patienter afsluttes, inden de er færdigbehandlede, at man alt for ofte kun stabiliserer patienternes tilstand i stedet for at behandle dem – samt at der ofte ikke er tid til tværfaglig behandling.

Knap hver fjerde psykolog mener ikke, at de kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt

Konsekvenser af manglende ressourcer på afdeling går ud over kvaliteten i behandlingen

Mere end hver femte vurderer, at der aldrig eller sjældent er tid til andet end medicinsk behandling

73 % af psykologerne vurderer i meget høj eller høj grad, at de patienter, som de møder i psykiatrien, kunne være hjulpet før

Over halvdelen af psykologerne oplever ikke at kunne give tilbud på baggrund af manglende ressourcer

Hovedresultater

Arbejdsforhold og konsekvenser for behandlingskvaliteten

  • Knap hver fjerde psykolog (24 %) mener ikke, at de kan udføre deres arbejde fagligt forsvarligt pga. forholdene på deres arbejdsplads.
  • Knap halvdelen af psykologerne (49 %) vurderer, at der i meget lav eller lav grad er et acceptabelt antal ansatte psykologer/specialpsykologer i den psykiatri, de arbejder i
  • Over halvdelen af psykologerne (54 %) oplever, at der er centrale tilbud som fx psykoterapi og tilbagemelding på udredning, som de ikke kan tilbyde pga. ressourcemangel.
  • Mere end hver femte psykolog (22 %) vurderer, at der aldrig eller sjældent er tid til andet end medicinsk behandling efter endt udredning
    Mere end hver fjerde psykolog (28 %) ansat på sengeafsnit vurderer, at de altid eller ofte inden for den seneste måned har været med til at udskrive patienter, før de var færdigbehandlede
  • Konsekvenser af manglende ressourcer på afdeling (Psykologerne kunne vælge flere muligheder):
    • 51 % af psykologerne oplever, at der kommer mere fokus på stabilisering frem for behandling
    • 47 % af psykologerne oplever, at patienter afsluttes inden de vurderer dem som færdigbehandlede
    • 38 % af psykologerne oplever, at der ikke er tid til tværfaglig behandling
    • 57 % af psykologerne oplever mindre inddragelse af patienter og pårørende
  • Knap hver fjerde psykolog (24 %) er altid eller ofte bange for at lave fejl eller lave forkerte vurderinger på grund af krav til at arbejde hurtigt

Forebyggelsesperspektiv

  • 73 % af psykologerne vurderer i meget høj eller høj grad, at de patienter, som de møder i psykiatrien, kunne være hjulpet før