Advokatanalysen på 2 minutter

Generalforsamlingen 2018 besluttede at iværksætte åbent etikarbejde med revision af foreningens arbejde med etik. Revisionen skal sikre, at komiteen understøtter og stimulerer etisk refleksion, samt at procedurerne for arbejdet i komiteen er i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik og er gennemsigtigt og åbent. Derudover skal revisionen sikre, at bestyrelsens afgørelser, som indstilles fra komiteen, hviler på et sikkert grundlag samt at bestyrelsen har adgang til tilstrækkelig viden til at træffe disse afgørelser.

I forbindelse med revisionen af reglerne for Komite for Etik har DP fået udarbejdet en ekstern advokatanalyse. Analysen belyser udfordringer og mulige løsninger ved komiteens arbejde, herunder to mulige veje for fremtidens etikarbejde i foreningen. Her kan du læse et resume af advokatanalysen, der beskriver de vigtigste betragtninger og hensyn, der skal afvejes overfor hinanden som grundlag for at kunne tage stilling på den kommende generalforsamling.

Komite for Etik er i modsætning til Psykolognævnet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn oprettet på privatretligt grundlag. Det betyder, at komiteen alene har kompetence over for medlemmer af Psykolog Foreningen og at komitéen ikke har samme kompetence som offentlige myndigheder – for eksempel kan komitéen ikke afgøre bevisets stilling, hvis to parter ikke er enige om, hvad der er sket.

Advokatanalysen beskriver to mulige spor for Komite for Etik

  1. Komiteen fortsætter med at have såvel en sanktionerende som en rådgivende funktion.
  2. Komiteen overgår til alene at have en rådgivende funktion for medlemmer

Analysen opstiller to grundlæggende temaer, nemlig behovet for etiske regler og behovet for selvjustits af disse regler.

Temaerne har naturlig sammenhæng, da formuleringen af etiske principper naturligt medfører spørgsmålet om hvilke konsekvenser en evt. overtrædelse af de vedtagne normer skal have.

Såvel spor 1 som spor 2 viderefører de etiske principper. Forskellen er, om foreningens arbejde med principperne skal lægge vægt på klagesagsbehandling og sanktionering eller skal flytte vægten til at arbejde mere oplysende. Analysen peger på opmærksomhedspunkter ved muligheden for sanktion eller alene muligheden for rådgivning og stimulering af refleksion.

Det principielle spørgsmål om hvorvidt etik håndhæves bedst ved åben dialog og vejledning eller ved pålæg af sanktion kan ikke beskrives objektivt – Svaret på dette spørgsmål beror på en individuel og subjektiv vurdering hos den enkelte person.

Som støtte for stillingtagen peger analysen på følgende:

Der kan tales for og imod en juridisk præget detailregulering af fagetik. Der opnås større klarhed og forudsigelighed og konstatering af en overtrædelse vil ikke kunne overraske på samme måde, som en situation hvor en skønspræget standard anvendes i en ny situation. På den anden side kan det være svært at lave et udtømmende katalog over, hvorledes principper skal fortolkes (s.60).

Hvorvidt formen sædvanlig klagesagsbehandling kombineret med muligheden for disciplinære sanktioner er fremmende for formålet med de etiske principper eller om formålet opnås bedre ved rådgivning? Lidt forenklet kan problemstillingen udtrykkes som et spørgsmål om hvorvidt etik er bedre egnet som tema for dialog end domsfældelse. (s.59).

Det enkelte medlem må i sin stillingtagen endvidere spørge sig selv om hvorvidt en disciplinerende effekt opnås bedst ved at sanktionere evt. brud på de etiske principper, eller om en sådan effekt opnås bedst ved oplysning og rådgivning?

Advokatanalyse (73 siders pdf)

FAQ: Få svar på spørgsmål om fremtidens etikarbejde, tilsyn og principper

  1. Hvorfor skal vi arbejde med fagetikken i foreningen fremover?
    På generalforsamlingen i 2018 besluttede vi at sætte en revision af etikarbejdet i foreningen i gang. Det er udmundet i en ekstern advokatanalyse, der peger på to spor; Skal vi som forening fortsætte som hidtil med at bruge klagesagsbehandling og sanktioner som en del af metoden til at fremme etisk refleksion og god etisk praksis? Eller skal vi fremover udvide kommunikation og fælles dialog om etisk praksis som primære metode til at fremme etisk refleksion og god etisk praksis?Begge veje indeholder mange nuancer og muligheder og ingen er ekspert på, hvad der er rigtigt for foreningen at gøre – det er en beslutning om, hvad man vurderer virker bedst til at fremme etisk refleksion og god etisk praksis.Derfor lægger vi op til at diskutere fremtidens etikarbejde frem til generalforsamlingen i september 2021. Det er nemlig her, vi tager stilling til, hvordan vi bedst muligt fremmer den etiske refleksion fremover.

Se analysens to spor om det fremtidige etikarbejde

  1. Hvor finder jeg eksempler på foreningens fagetiske opgaver?
    Som medlem af DP er du forpligtet til at arbejde efter de etiske principper for nordiske psykologer. De etiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker og er udformet på en sådan måde, at de snarere fremmer refleksion over etiske dilemmaer, end de udgør et sæt adfærdsregler. Det er altså en slags værktøj til refleksion og et fælles værdisæt, der skaber vores professionsetik og er derfor en fælles fagetisk opgave. Komité for etik i DP har til opgave at udbrede kendskabet til de etiske principper for nordiske psykologer og øge psykologernes bevidsthed om de etiske dilemmaer, der knytter sig til de faglige funktioner, som psykologerne udfører. Komitéen har en telefonrådgivning, de samarbejde med de andre nordiske landes organer for etik og de kan behandle klager over psykologer, som ikke er autoriserede, samt sager, hvor psykologer klager over psykologer.Vi skal beslutte, om klagesagsbehandling og sanktion fortsat skal være blandt metoderne til at fremme etisk refleksion og god etisk praksis – eller om der skal lægges endnu større vægt på metoder baseret på kommunikation, dialog og rådgivning.Komitéen har tidligere udgivet pjecer om psykologens etiske refleksioner på forskellige områder.

Læs om komitéen

  1. Hvis opgave er det at føre tilsyn med psykologernes fagetiske arbejde?
    I Danmark er det de offentlige myndigheder, der har til opgave at føre tilsyn og kontrol med psykologer. Psykolognævnet under Socialministeriet udsteder autorisation og behandler klager over autoriserede psykologer. Disciplinærnævnet er en del af Styrelsen for Patientsikkerhed og behandler klagesager over autoriserede psykologer, der arbejder i sundhedsvæsnet herunder også psykologer med ydernummer. Når nogen klager over en psykolog, indhenter Disciplinærnævnet udtalelse fra Psykolognævnet.Komité for etik er i modsætning til Psykolognævnet og Disciplinærnævnet oprettet på et privatretligt grundlag. Det betyder, at komiteen ikke har hjemmel i lovgivningen og ikke kan føre tilsyn. Komiteen kan dermed ikke afgøre sager på et legitimt retligt grundlag. Komiteen kan behandle klagesager for foreningens medlemmer fx hvis et medlem klager over et andet medlem i det omfang, at den indklagede accepterer klagen. Komitéen har ikke, som for eksempel domstole, kompetence til at træffe afgørelse om bevisets stilling, hvis parterne ikke er enige om, hvad der er sket.

  1. Lever foreningen op til de etiske principper, hvis vi i fremtiden ikke kan sanktionere efter tilsyn?
    Ja.Traditionelt har de nordiske lande arbejdet meget forskelligt med at fremme etisk refleksion og god etisk praksis blandt deres medlemmer.Alle de nordiske psykologforeninger har korrigerende og disciplinære procedurer med henblik på at undersøge og tage stilling til klager over medlemmer. Der er ikke en udtalt forpligtelse til at have konkret klagesagsbehandling, så længe foreningen rådgiver det enkelte medlem om den etiske refleksion i et kortere eller længere forløb. DP’s bestyrelse har til enhver tid mulighed for at ekskludere et medlem, der forbryder sig groft mod en klient, fx i sager afgjort ved domstolene. Det korrigerende og disciplinerende kan ligge i, at man fremmer etiske refleksion i den brede medlemsskare for at skabe større opmærksomhed om, erkendelse af og dele erfaring med håndtering af etiske dilemmaer.Som national forening for psykologer er det foreningens ansvar at skabe gode betingelser for etisk refleksion, og foreningen kan forvente af deres medlemmer, at de løbende udvikler deres bevidsthed om etiske spørgsmål. Alle medlemmer af foreningen er derfor forpligtet af de nordiske principper for etik.Principperne er bindende for alle medlemmer af de nordiske psykologforeninger, og derfor er der en tilsvarende forventning om, at overholdelse af de etiske principper er en pligt, man som medlem accepterer.
  2. Hvilke konsekvenser får fremtidens etikarbejde for mig som medlem?
    Konsekvenserne afhænger af, om Generalforsamlingen vælger spor 1 eller spor 2.Spor 1: Den sanktionerende og rådgivende funktion
    Det første spor er, at komiteen fortsætter med at oppebære både den sanktionerende og den rådgivende funktion, som komiteen har i dag. Den sanktionerende funktion består i at behandle klagesager og indstille udkast til afgørelser til bestyrelsen, som derefter har mulighed for at sanktionere medlemmer. Bestyrelsen er således den instans som træffer endelige afgørelser i forhold til de etiske klagesager, hvor der skal sanktioneres. Komitéen bruger de etiske principper for nordiske psykologer som grundlag for stillingtagen til og vurdering af klager over psykologer.Både spor 1 og spor 2 indeholder fx telefonrådgivning og samarbejde med de andre nordiske lande, se en oplistning af de overordnede forskelle mellem de to spor i skemaet nedenfor.Spor 2: Den dialogbaserede og rådgivende funktion
    Det andet spor er, at komitéen overgår til alene at have en rådgivende og vejledende funktion med det primære sigte at stimulere etisk refleksion i medlemsskaren. Og dermed udgår den sanktionerende funktion. Komiteens opgave vil i stedet være oplysende og korrigerende gennem webinarer, cases med dilemmaer til diskussion, fagetiske artikler og undervisningsforedrag for at udbrede kendskabet til de etiske principper, øge bevidstheden i medlemskredsen om etiske dilemmaer samt tilbyde rådgivning. En af komitéens vigtigste opgaver er den oplysende virksomhed, og det er komitéen, som skal varetage og udvikle den kommunikative opgave i overensstemmelse med vedtægterne.

Både spor 1 og spor 2 indeholder fx telefonrådgivning og samarbejde med de andre nordiske lande, se en oplistning af de overordnede forskelle mellem de to spor i skemaet nedenfor.

*OBS: For både spor 1 og spor 2 gælder, at såfremt den problematiske praksis indeholder potentielt ulovlige forhold, er det ikke en sag for komité for etik, men for offentlige myndigheder og domstole.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge