12. Arbejde for flere lønkroner til psykologer trods økonomisk krise og trængte offentlige budgetter

Relevante indsatser: Understøtte tillidsrepræsentanter i lokale forhandlinger samt arbejde mere systematisk med nye forhandlingsmetoder.

Det har vi gjort

Et klassisk omdrejningspunkt i fagforeningernes indsats er at arbejde for bedre løn og arbejdsforhold til deres medlemmer. Det skete i foråret 2015, hvor hele den offentlige sektor fik nye overenskomster for de næste tre år.

Overenskomster

Foreningen deltog under de traditionelle natteforhandlinger og fik løbende på hjemmesiden informeret medlemmerne om status på krav, forhandlinger og resultater. Læs mere om det her.

Men overenskomsterne indeholder efterhånden kun en fremskrivning og sikring af reallønnen, og dette afspejles desværre i stemmeprocenten, hvor kun 19, 3 % af medlemmerne denne gang deltog i afstemningen. Det betyder, at Psykologforeningen stadig har en af de laveste stemmeprocenter blandt fagforeningerne. Bestyrelsen anbefalede et ja til de offentlige overenskomster, og den anbefaling fulgte 85 % af psykologerne.

Ud over løn gik vi også målrettet efter andre dagsordner, der har psykologernes interesse.  Og vi fik øremærket barsel til mændene, fokus på det psykiske arbejdsmiljø og tiltag der gerne skal få den lokale løndannelse, som er særligt væsentlig for psykologernes aflønning, til at fungere bedre. Overenskomstresultatet, der særligt vedrører psykisk arbejdsmiljø, kan du læse mere om under arbejdsprogrampunkterne ”10. Bedre psykiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser” og ”13. Godt arbejdsmiljø for psykologer”.

For Dansk Psykolog Forening er det en særligt god sejr, at vi sammen med Kommunernes Landsforening blev enige om at lave et fællesprojekt, der skal undersøge psykologernes opgaver på PPR.  Det er første gang i historien, at Dansk Psykolog Forening kan sætte sig sammen med arbejdsgiverne og i et overenskomstprojekt være med til at sætte en udviklingsdagsorden.

Vi er i gang med at beskrive projektet sammen med Kommunernes Landsforening, der kort sagt handler om bedre inklusion i folkeskolen understøttet af psykologer samt en sikring af, at det er psykologer med de rigtige kompetencer, ikke mindst nyuddannede cand.psych.’er, der skal have en plads i PPR. Læs mere under punkt “4. Psykologbistand i inklusion og socialfaglige opgaver“.

De daglige forhandlinger

Et er overenskomster, noget helt andet er de daglige forhandlinger, der foregår tæt på og sammen med medlemmerne. Vi har, siden overenskomsten kom på plads, deltaget i et regionalt udviklingsprojekt omkring lokal løndannelse. Projektets formål er at få lønforhandlingerne til at virke helt ude på den enkelte arbejdsplads og foregår sammen med tillidsrepræsentanterne.

Men det er ikke kun i samarbejdet med arbejdsgiverne, vi har fokus på at få forhandlingerne til at fungere bedre. Efter de centrale overenskomstforhandlinger tog vi fat på vores egen måde at forhandle på. Vi kalder det ”Projekt forbedret forhandling”.

Her er der sat ekstra fokus på at være tilstede på den enkelte arbejdsplads enten som sekretariat eller via foreningens tillidsrepræsentanter. Vi er dermed rykket tættere på vores medlemmer, fordi det er her, man har bedst mulighed for at få konstruktiv indflydelse og aftale de løn- og arbejdsvilkår, der passer til den enkelte arbejdsplads og det enkelte medlem.

Endnu et emne, som kræver tilstedeværelse, er den offentlige sektors fokus på sektorovergange, hvor der er fokus på, hvor opgaverne skal løses og af hvem. Vi forsøger løbende at tage plads i disse diskussioner og påvirke beslutningerne. Strategien er involvering, enten ved medlemmer, der er centralt placeret, eller ved at vi på andre måder lader os repræsentere. Det kræver prioritering, men det virker ,og vi får stadig flere gennembrud. PPR-projektet med Kommunernes Landsforening ved OK15 er et eksempel, regionernes beskrivelse af specialpsykologerne med væsentlige opgaver i psykiatrien er et andet, og her sidst i 2015 har vi fået en central plads i Akademikernes forhandlingsdelegation, der skal lave fremtidens overenskomster på hele hospitalsområdet. Her sidder vi side om side med Lægeforeningen og Dansk Sygeplejeråd, som de store på sundhedsområdet.

OK15: Ud over løn gik vi også målrettet efter andre dagsordner, der har psykologernes interesse.  Og vi fik øremærket barsel til mændene, fokus på det psykiske arbejdsmiljø og tiltag der gerne skal få den lokale løndannelse, som er særligt væsentlig for psykologernes aflønning, til at fungere bedre.

VIDEO

Hør chefkonsulent Niels Kjeldsen fortælle om psykologernes løn og arbejdsmarkedsforhold.

Løn, vækst og ledighed

Psykologernes løn

En gennemsnitlig psykologløn i den offentlige sektor er nu på 37.657 kr. pr. måned eksklusiv pension. Psykologerne er dermed stadig under det akademiske gennemsnit, og den økonomiske krise og opbremsningen i den lokale løndannelse har ikke hjulpet på det. I perioden frem til krisen i 2010 bevægede psykologernes løn sig i langt mere positiv retning, fordi Dansk Psykolog Forening fik væsentligt mere hentet hjem i lokalløn end andre organisationer, men opbremsningen satte den udvikling i stå.

Ses der isoleret på den offentlige lønudvikling i perioden, har den været beskeden, og særligt de lokalt aftalte lønmidler er stagneret. Denne udfordring har også ramt alle andre akademikere, og foreningen arbejder sammen med akademikerne på at få gang i lønudviklingen igen. Psykologernes lønudvikling følger dog i disse år pænt med lønstigningerne til djøf’erne, lægerne og øvrige akademikere.

Vækst

Endnu en forklaring er den konstante vækst af stillinger i den offentlige sektor, da det primært er nyuddannede, der ansættes, hvilket hæmmer lønudviklingen. Generelt har den kommunale og regionale sektor i generalforsamlingsperioden fået 2 procent færre ansatte, og mens akademikerne generelt i perioden er vokset med 8 %, så har psykologerne haft en vækst på lige under 10 %. Ser man helt tilbage til årtusindskiftet, er den offentlige sektor vokset med 2,9 %, mens psykologsektoren er vokset med hele 292 %. Det svarer til en tredobling af antallet af psykologer i kommuner og regioner på 15 år.

Psykologers-loen-og-ledighed-2013-2015

Ledighed

Psykologerne har pr. 1. december 2015 en ledighedsprocent på 4,1 mod akademikernes på 4,2 procent. Det betyder, at 266 psykologer er uden arbejde; halvdelen af disse er nyuddannede. Siden dagpengeperioden blev forkortet er 127 psykologer faldet ud af dagpengesystemet, hvilket er mange, men dog væsentligt under det andre akademiske faggrupper har oplevet.

Det meste af perioden har vi haft en lidt lavere ledighed end akademikerne generelt, men vores sæsonkorrigerede ledighedsprocent har svinget omkring de 4 procent i hele perioden. At ledighedsprocenten stadig er høj skyldes primært, at vi stadig har en periode med lav vækst både i den private og offentlige sektor.

Sekretariatet vurderer, at det fortsat vil lykkes at skabe de nødvendige psykologjob i fremtiden, og at fokus på jobbredde og jobskabelse kan holde ledigheden lavt. Målet er en ledighedsprocent på under 2, og den har dermed ligget lidt for højt det meste af GF perioden.

En gennemsnitlig psykologløn i den offentlige sektor er nu på 37.480 kr. pr. måned eksklusiv pension,

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge