2. Deltage i og påvirke kvalitetsindsatserne på sundheds- og socialområdet med fokus på kvalitet og effekt for borgerne frem for kontrol og manualisering

Relevante indsatser: Påvirke kvalitetsreformer på socialområdet, kliniske retningslinjer på sundhedsområdet, sikre bredere repræsentation af faglige selskaber i arbejds- og følgegruppe til officielle faglige retningslinjer, programmer, metodebeskrivelser mv.

Det har vi gjort

Sundheds- og socialområdet

Nationale kliniske retningslinjer

På sundhedsområdet har Dansk Psykolog Forening påvirket kvalitetsindsatserne ved psykologernes medvirken til udarbejdelse af de nationale kliniske retningslinjer.

De kliniske retningslinjer udgives af Sundhedsstyrelsen og er faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale.

Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.

Mange psykologer lægger et stort arbejde i at repræsentere Dansk Psykolog Forening. Det sker fx med udformningen af de faglige retningslinjer med metodeundervisning, systematisk læsning, vurdering af forskningslitteratur og faglige diskussioner i arbejdsgruppen.

Hver retningslinje indeholder 8-10 udvalgte og afgrænsede kliniske problemstillinger eller punktnedslag i patientforløbet. Den faglige arbejdsgruppe prioriterer de kliniske problemstillinger ud fra, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensgrundlaget.

Typisk består en arbejdsgruppe af 8-10 eksperter fra forskellige fagområder, så de psykologer, der har siddet i arbejdsgrupperne, har typisk arbejdet sammen med læger, fysioterapeuter, sygeplejesker og andre relevante faggrupper om retningslinjerne.

Repræsentanterne har lagt en kæmpe arbejdsindsats i udformningen af retningslinjerne, der blandt andet omfatter metodeundervisning, systematisk læsning og vurdering af forskningslitteratur på området og faglige diskussioner i arbejdsgruppen.

Når arbejdsgruppen har et færdigt udkast til en retningslinje, sender Sundhedsstyrelsen det i høring hos relevante parter – heriblandt Dansk Psykolog Forening, som videresender det til interesserede selskaber og sektioner, der får mulighed for at kommentere fagliget på udkastet. Sekretariatet sender de samlede kommentarer til Sundhedsstyrelsen.

Alle foreningens høringssvar med relation til de faglige retningslinjer er løbende blevet publiceret i foreningens nyhedsbrev og lagt på hjemmesiden her.

Der blev afsat midler til 50 kliniske retningslinjer i perioden 2013-2015. Se i boksen til højre, hvilke retningslinjer repræsentanter fra Dansk Psykolog Forening medvirker til.

ICD11
I forbindelse med arbejdet omkring revisionen af diagnosesystemet ICD har bestyrelsen løbende behandlet muligheden for et proaktivt uddannelsesberedskab over for foreningens medlemmer men i sidste ende vurderet, at de potentielle gevinster ikke står mål med indsatsen. Det skyldes både at der er tvivl om hvorvidt det kommende ICD 11 implementeres i Danmark og samtidig at de øvrige nordiske interessenter har trukket deres støtte til initiativet.

Her finder du alle DP's høringssvar og udpegninger

Disse faglige retningslinjer har DP påvirket

Dansk Psykolog Forening har haft og har fortsat repræsentanter i de arbejds- og referencegrupper, der har udarbejdet følgende af de i alt 50 kliniske retningslinjer, der blev afsat midler til i perioden 2013-2015:

  • Multipel sklerose (1 repræsentant)
  • ADHD hos børn og unge (2 repræsentanter)
  • Epilepsi hos børn og unge (1 repræsentant)
  • Emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type (2 repræsentanter)
  • Kompliceret skizofreni (2 repræsentanter)
  • Moderat og svær bulimi (2 repræsentanter)
  • ADHD hos voksne (2 repræsentanter)
  • Behandling af alkoholafhængighed (2 repræsentanter)
  • Smerter i bevægeapparatet (1 repræsentant)
  • Bipolar lidelse (referencegruppe)
  • Alkoholmisbrug (behandling af dobbeltbelastede) – igangværende (3 repræsentanter)
  • OCD (behandling af børn, unge og voksne) – igangværende (3 repræsentanter)
  • Unipolar depression (diagnostik og non-farmakologisk behandling) – igangværende (3 repræsentanter)
  • Rehabilitering af patienter med prostatakræft (2 repræsentanter)
  • Udredning og behandling af angst hos børn og unge– igangværende (3 repræsentanter)
  • Behandling af børn og unge med anoreksi– igangværende (1 repræsentant)

Forløbsmodeller for mennesker med psykiske lidelser

Dansk Psykolog Forening har desuden udpeget en repræsentant fra foreningens Selskab for Psykiatri til følgegruppen for udvikling af en generisk model for forløbsprogrammer for mennesker med psykiske lidelser. Modellen er udarbejdet af Socialstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og med inddragelse af relevante parter fra beskæftigelses-, undervisnings- og uddannelsesområdet.

I august 2015 blev der udmeldt en pulje, hvor kommuner og regioner kan ansøge om penge til at arbejde og implementere lokalt tilpassede forløbsprogrammer på baggrund af modellen. De lokale forløbsprogrammer udarbejdes i 2016-2017.

Visitationsretningslinjer for børn og unge med erhvervet hjerneskade

Endvidere udpegede Dansk Psykolog Forening i juli 2014 to repræsentanter via foreningens neuropsykologiske selskaber til en arbejdsgruppe for visitationsretningslinje for børn og unge med erhvervet hjerneskade med psykiatrisk komorbiditet.

Videoafhøring af børn

På socialområdet udpegede foreningen via Selskab for Børnesagkyndige Psykologer et ad-hoc medlem til Strafferetsplejeudvalget under Justitsministeriet. Dansk Psykolog Forening blev bedt om at udpege en psykolog i forbindelse med udvalgets afgivning af betænkning vedrørende om udvidet brug af videoafhøring af børn i straffesager. Se betænkning her.

Terapimanualer

Dansk Psykolog Forening har derudover arbejdet på at fremme kvalitet og effekt på sundheds- og socialområdet ved vedvarende at italesætte behovet for psykologfaglig vurdering frem for automatisk anvendelse af fastlagte terapimanualer over for regionerne og Sundhedsstyrelsen.

Foreningen har i den forbindelse udarbejdet flere notater, der fremlægger dokumenterede effekter af psykoterapi. Foreningen har yderligere indgået samarbejde med andre faglige organisationer, der opererer på praksisområdet og dannet et netværk, der har til formål at sætte fokus på praksissektorens afgørende bidrag til det danske sundhedssystem. Praksisnetværket diskuterer blandt andet LEON, øget sammenhæng for patienten, tidligere indsatser i patientens nærmiljø samt sundhedshuse.

Ydelsesstyring i psykiatrien

Endnu et emne, der har fyldt på kvalitetsdagsordenen ,er ydelsesstyring i psykiatrien. Dansk Psykolog Forening mener, at ydelsesstyringen i psykiatrien modarbejder kvalitet og patientinddragelse, der ellers fra politisk side fremhæves som vigtige prioriteter på området. Derfor har foreningen sammen med en række andre faglige organisationer rettet officiel henvendelse til Danske Regioner. Henvendelsen har resulteret i en pågående dialog med regionerne om, hvordan psykiatrien skal styres, herunder hvordan man sikrer bedre sektorovergange mellem den regionale psykiatri og kommunale indsatser.

Dansk Psykolog Forening har bl.a. arbejdet på at fremme kvalitet og effekt på sundheds- og socialområdet ved vedvarende at italesætte behovet for psykologfaglig vurdering frem for automatisk anvendelse af fastlagte terapimanualer over for regionerne og Sundhedsstyrelsen.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge