7. Arbejde for udvidelse af relevante behandlingstilbud

Relevante indsatser: Arbejde for udvidelse af den økonomiske ramme for sygesikringsordningen, herunder ikke mindst rammen for behandling af klienter med let til moderat angst og depression.

Det har vi gjort

Vi har løbende og vedholdende gennem politisk påvirkning, lobby- og medieindsatser arbejdet for og argumenteret for flere penge til den offentlige psykologordning og praksisoverenskomsten.

Vi har fx. haft møder i Sundhedsministeriet og med Folketingets sundhedsordførere for at argumentere for større økonomisk ramme med baggrund i de lange ventetider til psykologbehandling, som vores løbende ventetidsundersøgelser har afsløret.

Både formanden og sekretariatet har desuden hyppigt været i dialog med journalister, som har bragt historier om ventetiderne både i regionale og nationale medier.

Du kan finde den seneste ventetidsundersøgelse her og genfinde medieindsatsen i nogle af de mange presseklip her.

Næsten ti uger må angst- og depressionsramte i gennemsnit vente på at komme i behandling:

“Det er helt uacceptabelt. Jo længere tid, der går før disse mennesker kommer i behandling, des større er risikoen for, at de bliver alvorligt syge, og for at deres liv braser fuldstændig sammen”

Eva Secher Mathiasen

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge