Vejledning til brug af GF21 webapp på IPhone, tablet, PC og Android

OBS: Hvis du vil tilgå GF21 appen via PC, så kan du springe ”1. Find App” og ”3. Placer App på hjemmeskærm” over. 

  1. Find App

For at åbne GF21-appen skal du trykke på dette link på din IPhone, tablet eller computer. Hvis du bruger Android, så brug internetbrowseren Google Chrome.

https://my.eventbuizz.com/event/generalforsamling-dansk-psykolog-forening-9328

  1. Login

Skriv din mail i det felt, hvor der står e-mail. Det skal være den samme mail, som du tilmeldte dig GF med. Nu er du logget ind.

  1. Placer App på hjemmeskærm

For at placere appen på din hjemmeskærm, så du nemt kan tilgå den, skal du trykke på den lille blå firkant med en opadvendt pil i.

Den finder du nederst i midten på din skærm. Når du har trykket der, kommer der en ny fane op. Den skal du hive op, så den fylder hele skærmen. Her skal trykke ”Tilføj til hjemmeskærm”.

Når du har trykket der, så ligger appen på din hjemmeskærm.

Android: Tryk på de tre små prikker i øverste højre hjørne. Vælg ”Føj til startskærm” og bekræft. Så er appen på din startskærm.

  1. Indsæt foto og rediger profil

Når du er logget ind på appen, så kommer du ind på forsiden som det første. Hvis ikke tryk da på det lille hus i venstre øverste hjørne, så kommer du til forsiden.

Hvis du vil indsætte et foto af dig selv eller redigere dine personlige oplysninger, så skal du trykke på det lille tandhjul til højre for dit navn.

Tryk derefter rediger profil. Her kan du redigere personlige oplysninger, arbejdsplads og nederst indsætte et foto ved at trykke på den knap, hvor der står ”Choose file”. Du kan herefter vælge om du vil tage et nyt billede med det samme eller vælge et billede fra dit kamera-bibliotek.

Når du har valgt et billede tryk da ”Choose”.

Tryk til sidst afsend i højre øverste hjørne.

Nu er dit billede gemt.

  1. Deltagerliste

Deltagerlisten viser, alle der deltager til GF21. Her vil dit navn fremgå samt dit billede og din arbejdsplads, hvis du vælger at tilføje det under din profil.

Du kan søge på en kollegas navn i søgefeltet.

  1. Ankomstregistrering

Ved ankomst til GF skal du tjekke ind.

Login, gå til appens forside og tryk på Indtjekning.

Så kommer du til en side, hvor der er en QR-kode.

Den skal scannes ved ankomst.

  1. Dagsorden og dokumenter

Under dette menupunkt finder du dagsorden for GF. Desuden kan du se de dokumenter, der hører til et dagsordenspunkt, hvis du trykker på punktet.

Tryk for eksempel på ”4. Forelæggelse af regnskaber 2018, 2019 og 2020”. Tryk så på ”Dokumenter”. Her kan du se, alle de dokumenter der er knyttet til dette punkt. Tryk for eksempel på ”DP regnskab 2019.pdf”.

Hvis du sidder på en PC, downloades dokumentet automatisk.

Men på en IPhone eller tablet skal du bekræfte, at du vil downloade dokumentet.

Tryk så på den lille blå nedadvendte pil i højre øverste hjørne. Det dokument du netop har downloaded ligger øverst.

  1. Afgiv fuldmagt

Log in og gå til forsiden (tryk på huset i venstre øverste hjørne).

Tryk på ”Afgiv/Modtage fuldmagt”.

Søg efter medlemmet, du vil give fuldmagt til, sæt flueben og tryk, ”Giv fuldmagt”.

Du bliver bedt om at bekræfte fuldmagten. Tryk “Bekræft” for at sende fuldmagten.

Nu bliver, det medlem som du har anmodet om at give din fuldmagt til, spurgt om fuldmagten accepteres.

Medlemmet skal blot logge ind i appen med egen e-mail, og så vil der dukke en notifikation op, hvor medlemmet enten kan bekræfte eller afvise fuldmagten.

Du kan følge med i status, hvis du går ind i ”Afgiv/Modtage fuldmagt”.

Når fuldmagten er godkendt, så skal du godkende en sidste gang og så vil fuldmagten fremgå af menupunktet “Afgiv/modtage fuldmagt”.

Personen, der har modtaget en fuldmagt kan sætte flueben og trykke “Annullere fuldmagt”, hvis vedkommende ikke længere ønsker den. Du kan også selv annullere din fuldmagt helt indtil afslutningen af GF søndag d. 12. september.

  1. Log ud

Gå til forsiden.

Tryk på tandhjulet ved siden af dit navn.

Tryk ”Log ud”.

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge