Illustration Fritz Ahlefeldt

Indledning

I indeværende generelforsamlingsperioden har bestyrelsen i DP planlagt at fremsætte forslag til mulige vedtægtsændringer for Komite for Etik til DPs ordinære generalforsamling i september 2021. Her ønsker bestyrelsen, at medlemmerne tager stilling til et valg mellem et Spor 1, der i store træk fastholder gældende vedtægter med visse tilføjelser, eller et Spor 2 med markante ændringer ved at man fjerner den nuværende adgang til indgivelse af klager til Komite for Etik over brud på de etiske principper.

Bestyrelsen har beskrevet dette paradigmeskifte i materiale til til DPs hjemmeside og udsendt information direkte til alle medlemmer som led i at skabe debat. Med afsæt heri ønsker Komite for Etik med dette debatindlæg, at supplere med yderligere faktuel medlemsinformation om gældende vedtægter og disses begrundelser, samt at tydeliggøre nogle principielle spørgsmål som følger af forslag til paradigmeskiftet med foreslåede ændringer i forhold til kompetencen mellem bestyrelse og Komite for Etik.

Komite for Etik – et selvstændigt organ i DP i hht vedtægterne

I henhold til gældende vedtægter vælges medlemmer til Komite for etik ved urafstemning i tilknytning til ordinære generalforsamlinger (vedtægternes §8). Det betyder, at komiteen er at betragte som et selvstændigt organ i DP på linie med bestyrelsen og de kritiske revisorer, og altså ikke et fast udvalg eller en decentral enhed underlagt bestyrelsen. Komiteen består af en formand og 4 menige medlemmer samt op til to suppleanter.

Hvorfor nu denne status – kunne et relevant spørgsmål være? Hertil kan vi bedst henvise til redegørelsen i den advokatundersøgelse, som bestyrelsen i samarbejde med KfE fik gennemført i 2019-20, hvor han forholder sig til betydningen af armslængdeprincippet:

Citat fra advokatundersøgelsen s.21: ”Hensigten er formentlig en klar placering af ansvaret for etik hos et dertil særligt udvalgt organ, at værne om fagligheden, at skærme undersøgelsen af klagesager mod risiko for ”politisk” indblanding og muligvis principielle overvejelser om ikke at gøre etik genstand for politisk diskussion.”

I henhold til vedtægterne er bestyrelsens opgave ved endelig effektuering af afgørelser i Komite af Etik ved sanktion ikke at forestå egen sagsbehandling af klagen, men: ”..at vurdere, om der er sammenhæng mellem de forhold, der er klaget over, de etiske principper, der indgår i Komiteens vurdering og den indstillede sanktion, og træffe afgørelse på baggrund heraf.” (vedtægerne §3 stk.7, side 29)

Gældende vedtægtsbestemte opgaver for Komite for Etik i DP

§ 1. Komitéens opgaver er følgende:

  • a. At udbrede kendskabet til de nordiske etiske principper for psykologer.
    b. At øge bevidstheden i medlemskredsen om de etiske dilemmaer, som knytter sig til forskellige faglige funktioner, som psykologer udfører.
    c. At tilbyde rådgivning til medlemmer i forhold til etiske aspekter i en klagesag over psykologen i Psykolognævn og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
    d. At fungere som kollegialt klageorgan, dvs. ved behandlingen af tvister, hvor psykologer klager over psykologer.
    e. At behandle klager over ikke-autoriserede psykologer.
    f. At rådgive medlemmer, der ønsker en udredning af de etiske forhold i sager, forelagt Psykolognævnet og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, tilbydes en dialog herom i form af en konsultation med Dansk Psykolog Forenings Komité for Etik.

Komite for Etik har således både en rolle med at udbrede viden om etik, rådgive medlemmer med behov for vejledning om etiske dilemmaer og at behandle klager ved brud på de etiske principper. Opgaveprofilen knytter sig til DPs tilslutning til de fælles nordiske etiske principper for psykologer1 og de forpligtelser der følger heraf organisatorisk og i forhold til det enkelte medlem:

  • Information og rådgivning:
    ”De nordiske psykologforeninger har ansvar for at skabe betingelser for etisk refleksion og debat blandt medlemmerne bl.a. ved indsats i form af undervisning og rådgivning, og foreningerne forventer af deres medlemmer, at de løbende udvikler deres bevidsthed om etiske spørgsmål.”(vedtægterne side 32)
  • Klageadgangen:
    ”Principperne er således bindende for alle medlemmer af de nordiske psykologforeninger under udøvelsen af enhver form for psykologfaglig virksomhed. De nordiske psykologforeninger har korrigerende og disciplinære procedurer med henblik på at undersøge og tage stilling til klager over medlemmer.” (vedtægterne side 32)
    ”En psykolog, som bliver bekendt med, at en kollega i alvorlig grad fraviger de fagetiske principper, har pligt til at gøre den nationale psykologforening opmærksom på dette.” (vedtægterne side 37)

I beretningen for 2018-2021 fra Komite for Etik til DPs ordinære generalforsamling i september 2021, er beskrevet de konkrete indsatser med at efterleve vedtægterne og hvilke initiativer som er i støbeskeen. Der henvises til den grundige beretning fra Komite for Etik 2018-2021.

Her fremgår således kun et meget kort ekstrakt herfra:

§ 1 a + b: Kommunikationsstrategi
Komite for Etik har udarbejdet forskellige pjecer med vejledninger indenfor specifikke områder. KfE udarbejdede efter GF 2918 en ny kommunikationsstrategi med flere elementer for at styrke indsatsen i forhold til vedtægternes bestemmelser om at udbrede kendskabet til de etiske principper og øge bevidstheden i medlemskredsen om etiske dilemmaer. På baggrund af en række afsøgninger også decentralt, har KfE til GF 21 bl.a. udarbejdet forslag til et introkursus om etik til nye medlemmer/nyuddannede samt forslag til model for et fleksibelt reflektsonsmateriale til dp.dk

I forrige generalforsamlingsperiode fik de nordiske etiknævn en opgave med at se på revision af de etiske principper med afsæt i en appel til medlemslandene fra EFPAS Board of Ethics i fht EFPAs meta code. Processen har resulteret i forslag om en række mindre ændringer, f.eks. sprogbrug for at fremme kønsneutralitet og præciseret beskrivelser i fht til udvalgte underprincipper. Der er ikke sket ændringer i fastholdelsen af forpligtelsen ved medlemsskab af foreninger at overholde de etiske principper, at etisk refleksion er vital som målsætning, og at foreningerne har sanktionerende procedurer. Aktuelt afventes fremsættelse af revisionen til beslutning på GF-21.

1 c + f: Telefonrådgivningen
Har til formål, at styrke opmærksomheden på etiske dilemmaer og håndteringen af disse, samt formidling af de Etiske Principper for Nordiske psykologer. Rådgivningen tilbydes fast 2 timer ugentligt, aktuelt placeret fra kl. 8-9 fordelt på to ugedage. Derudover besvares emailhenvendelser. Henvendelser sker både fra autoriserede og uautoriserede psykologer og fra forskellige typer arbejdspladser, såvel psykologer fra privat praksis som ansatte i kommuner, regioner og staten.

§ 1 d + e: Behandling af klagesager
Iht gældende vedtægter behandler KfE kollegiale klager og klager over uautoriserede psykologer og kun over psykologer der er medlemmer af DP, og kun sager der vedrører etik. KfE har ikke mandat til at tage klagesager op ad egen drift. Det helt primære sigte i behandling af klagesager er at fremme etiske reflektion og læring hos indklagede psykolog via en høringsproces – og sekundært, hvor KfE finder dette begrundet, tildeling af en sanktion, der skal forelægges bestyrelsen i form af indstilling om kritik, misbilligelse med kritik eller eksklusion i tilfælde med meget alvorlige brud på de etiske principper.

Forskel på lovgivning og etik

Bestyrelsen har som led i sine overvejelser om vedtægtsændringer ønsket en vurdering af mulig ændring af klageadgang på etikområdet, således at klager over psykologer alene skal henvises til de offentlige nævn. I redegørelsen forholder advokaten sig også til spørgsmålet om forskellen på lovgivning og etik, og selvom der vil være overlap visse steder, så er signalet, at de offentlige nævn ikke ser det som sin kompetence (og opgave) at vurdere om en psykolog har overholdt de fælles etiske principper for psykologer (forkortet NEP):

”I relation til samspillet med de offentlige tilsyns- og klageordninger samt domstolenes virkefelt kan der endvidere være anledning til at overveje, om der kan forekomme overlap mellem indholdet af NEP og lovgivningens regler, og om der således består en risiko for, at samme brøde kan udløse dobbelt sanktion. Psykolognævnet anser det uden for sin kompetence at vurdere, om en autoriseret psykolog har overholdt NEP. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har formentlig samme indstilling. Tilsvarende arbejder KfE alene på grundlag af NEP. Klager der ikke angår faglige etik, behandles ikke af KfE. De offentlige nævns og KfE’s kompetencedragning i forhold til fagetik indebærer, at man anvender forskellige regelsæt. De to regelsæt har som udgangspunkt forskelligt fokus og indhold…” (advokatundersøgelsen s. 7)

Komite for Etik har efter aftale med bestyrelsen formuleret en række fiktive cases baseret på erfaringer, der kan belyser forskellen på sager om etik, der ikke vil blive behandlet af de offentlige tilsyns- og klageorganer og som er indgået i bestyrelsens beskrivelse til hjemmesiden. Nedenfor medtages derfor kun et ekstra eksempel:

Sagen:
En kursusdeltager klager over en uautoriseret psykolog, som underviser på et grundkursus om psykologi i tilknytning til en uddannelse som SOSU-hjælper. Klager angiver at være af anden etnisk herkomst, men født i Danmark, taler dansk og har gået i dansk folkeskole. I forbindelse med en undervisningssession, hvor temaet har omhandlet kultur og holdninger, har klager fortalt, at hun er troende muslim. Hun oplever at underviser fra dette tidspunkt ændrer adfærd i forhold til hende og afviser spørgsmål eller kommentarer til temaer der debattes, som udtryk for ”at nu er du jo også muslim og din familie har jo helt andre normer og livsstil end os andre danskere”. Da flere af klagers medstuderende også har anden etnisk baggrund lægger underviserens tilgang en klar dæmper på mod på at indgå i drøftelser om dilemmaer i omsorgsarbejdet. De gentagne negative oplevelser i undervisningen har i alvorlig grad påvirket motivationen for at fortsætte uddannelsen. Klager finder at psykologen både udviser manglende empati, respekt og nuanceret faglig viden om fortolkning af kultur og normer. Klage har angivet en række eksempler på konkrete udtalelser fra psykologen til illustration. 

Aktuelt er uautoriserede psykologer således ikke underlagt de offentlige nævn, men DP har i flere år arbejdet på at ændre denne tilstand. Det ændrer dog ikke ved, at der er forskel på etik og lovgning, og at etikken udgør en ekstra og særlig dimension i forhold til professionsudøvelsen i hht NEP:

”Fagetiske principper er en præcisering af den almene etik, der gælder såvel for psykologer som for alle andre mennesker. Gennem deres arbejde kommer psykologer undertiden ud i specielle situationer, som kræver så vanskelige etiske urderinger, at den almene etik ikke giver tilstrækkelig vejledning. Psykologers arbejdsområder befinder sig ofte i et spændingsfelt mellem afhængighed og autonomi. Det enkelte menneskes integritet og grænser berøres, samtidig med at individets autonomi varetages. Psykologer har derfor i fællesskab formuleret fagetiske principper, hvis formål det er at yde vejledning og støtte for etisk refleksion.” (uddrag vedtægterne side 31)

Offentlige klageorganer eksisterer også i de øvrige nordiske lande for psykologer, og i Danmark i forhold til eksempelvis læger, kiropraktorer, advokater, etc. – men det ændrer ikke ved, at disse organisationer har etiske nævn der behandler klager over brud på etiske principper.

Sammenhæng mellem medlemsforpligtelse og ekstern respekt for de etiske principper

I advokatredegørelsen berøres også spørgsmålet om pligt- og sanktionstilgangen i forhold til omgivelsernes syn på status af de etiske principper (citat s. 54):

”I en forening er medlemmerne de naturlige interessenter. I en forening, der repræsenterer en bestemt faglighed og erhverv, omfatter interessenterne også modtagere- og aftagere af professionens ydelser, og for en så central profession som psykologer også det omgivende samfund. Drejer det sig om bedømmelsen af en konkret adfærd, har hensynet til de umiddelbart berørte parter særlig vægt.”

”Når man som faglig forening beslutter sig for at opstille en fagetik, kan den italesættes som en anbefaling til medlemmerne eller gøres pligtmæssig. Det er mit (advokatens) indtryk, at ”pligtelementet” kan være befordrende for, at fagetik internt tages seriøst, ligesom pligten udadtil udtrykker et ”kvalitetsmærke”. Sanktioneringen af overtrædelser virker i samme retning.”

FAQ – Spor 2:
I gældende vedtægter for Komite for Etik er beskrevet rammerne for komiteens opgave og mandat i tilknytning til klagesagsbehandling, herunder sanktionering og indstilling til bestyrelsens effektuering heraf (vedtægterne § 3 side 28-29).

Da bestyrelsens forslag til et Spor 2 repræsenterer et paradigmeskifte, har KfE har undervejs i processen i 2020-21 tilladt sig at stillet en række principielle spørgsmål til uklarheder omkring mandat mellem bestyrelse og KfE i bestyrelsens foreliggende vedtægtsforslag til Spor 2. Det handler helt primært om fortolkningen af begrebet ”håndtering” i KfE af mulige henvendelser fra bestyrelsen. Hvilke forpligtelser og mandater følger der heraf i Komite for Etik? Hvilken type sager tænker bestyrelsen at ville oversende til Komite for Etik? Hvilken gennemsigtighed og rettigheder følger heraf for medlemmerne?

I advokatanalysen beskæftiger advokaten sig således også med bestyrelsens rolle i forhold til Komite for Etik ved overgivelse af henvendelser fra medlemmer der antager karakter af klagesag. Betragtninger som gør sig gældende ved nuværende vedtægter (Spor 1) såvel som i forhold til foreslåede ændringer i Spor 2:

”Det er ikke foreskrevet i Lovene eller Vedtægterne, hvordan bestyrelsen reagerer på en sådan henvendelse. Det nærliggende er, at bestyrelsen overgiver henvendelsen til KfE under brug af bemyndigelsen i Vedtægternes § 1, stk. 2. KfE må herefter forholde sig til den. Det fremgår ikke, hvad der gælder, hvis psykologen bag henvendelsen, ikke ønsker at fremtræde som ”klager”, og om bestyrelsen i dette tilfælde kan betragtes som klager. Der bør overvejes en tydeliggørelse af vedtægterne.” (advokatundersøgelsen side 18)

En tilsvarende problematik knytter sig til, hvis bestyrelsen ad anden vej får kendskab til et alvorligt brud på de etiske principper, f.eks. via omtaler i medierne:
”Det fremgår endvidere ikke, hvad der gælder, hvis bestyrelsen ad anden vej, f.eks. gennem pressen får mistanke om et medlems alvorlige brud på NEP. Det er nærliggende, at bestyrelsen kan overgive sagen til KfE under brug af bemyndigelsen i Vedtægternes § 1, stk. 2. Ifølge KfE er praksis i dag således, at et enkelt bestyrelsesmedlem kan rejse en kollegial klagesag ved KfE. Det pågældende bestyrelsesmedlem vil af habilitetsårsager ikke kunne deltage i bestyrelsens behandling af en eventuel indstilling fra KfE. Der bør overvejes en tydeliggørelse af Vedtægterne for at afklare, hvornår der er tale om en kollegial klage.”(advokatundersøgelsen side 18)

Iht forslag til Spor 2, vil bestyrelsen fortsat kunne ekskludere medlemmer2, som forbryder sig alvorligt imod lovgivning og etiske principper i professionsudøvelsen. Men advokaten gør generelt opmærksom på, at bestyrelsen kan komme til at indtage en ”dobbeltrolle” i forbindelse med både henvendelse til Komite for Etik og efterfølgende egen afgørelsesrolle med sanktionering af eksklusionen:

”Kompetencen til at foretage eksklusion tilkommer bestyrelsen under ansvar for generalforsamlingen, jf. Lovenes § 26. En sag om mulig eksklusion, der indledes ved KfE, vil således skulle afgøres af bestyrelsen, forudsat KfE skønner, at der er begået en grov overtrædelse af NEP, og afgiver indstilling til bestyrelsen. Bestyrelsen kan i den situation, hvor man henvender sig til KfE om en konkret sag, siges at indtage en form for ”dobbeltrolle”, som det organ, der først ”anmelder” forholdet og senere skal ”afgøre” det. Bestyrelsen kan herved få en særlig interesse i sagen. Værnet for den indklagede ligger primært i, at det er det uafhængige KfE, der undersøger forholdet og evt. foretager indstilling. Værnet ligger endvidere i indklagedes mulighed for at indbringe bestyrelsens afgørelse for generalforsamlingen3 og yderligere mulighed for i sidste ende at indbringe spørgsmålet for domstolene.” (advokatundersøgelsen side 18)

Endvidere ønsker Komite for Etik, at vi i medlemskredsen forholder os til og debattere åbne spørgsmål om status for de etiske principper ved en mulig overgang fra Spor 1 til Spor 2:

  • Paradigmeskift – DP går enegang:
    Skal DP som den eneste psykologforening i det nordiske, europæiske og internationale selskab af foreninger for professionelle psykologer markere sig ved ikke at have korrigerende og disciplinære procedurer i forhold til de etiske principper? Og hvad vil dette i givet fald betyde for samarbejdet med de øvrige nordiske psykologforeninger? – og internationalt?
  • Status for etisk refleksion?
    Hvilken betydning vil det have for psykologernes egen holdning til etiske principper, hvis disse alene får status af hensigtserklæringer?
    Er generel formidling af etiske principper og dilemmaer tilstrækkeligt som grundlag for medlemmernes identifikation og brug af disse i erhvervsudøvelsen?
  • DP’s image i omverden:
    Hvilken betydning vil det have for DP’s image, hvis psykologer handler i alvorlig strid med de etiske principper, men at foreningen ikke forholder sig sanktionerende hertil? Vil vi blive set som en forening der lukker sig om egne medlemmer? Vil det f.eks. kunne afføde reaktioner på de sociale medier?

Har du som medlem lyst til at kommentere dette oplæg og debattere videre med Komite for Etik, er du meget velkommen til at skrive til os

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge