Psykologhjælp efter behov

1.4.

OPGAVEN SOM FORMULERET I ARBEJDSPROGRAMMET

Behov som indikator for henvisning til psykolog
Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at borgere, som har behov for psykologhjælp, kan blive henvist til psykolog på den offentlige psykologordning, og at de ikke henvises til en lang venteliste.

KOMMISORIUM

Godkendt af bestyrelsen [09.04.2016]

Bestyrelsen besluttede, at arbejdet på at få udvidet økonomien i psykologordningen, og at behov bliver primært henvisningskriterium, prioriteres særligt i det politiske arbejde lige nu, hvor der er optakt til satspuljeforhandlinger. Bestyrelsen modtager status på arbejdet, når satspuljeforliget foreligger.

SUCCESKRITERIER

Godkendt af bestyrelsen [09.04.2016]

Det langsigtede mål er at adgangen til psykologordningen ikke defineres af ydre forhold eller specifikke diagnoser, men af borgerens behov for psykologhjælp.

Fokus for satspuljeaftalerne i 2016 var at udvide ordningen generelt og med særligt fokus på den manglende henvisningsmulighed for angstramte over 38 år.

STATUS

Sidst redigeret [29.09.2017]

Punktet er berørt af flere omgange, senest under drøftelser vedrørende stepped- og shared-care og temadrøftelsen om ’DP og fremtidens arbejdsmarked’ (begge punkter under BM 8. januar 2017).

Den almindelige vurdering er, at psykologordningen står relativt svagt grundet dårlige evalueringer. Der er således pt. et politisk vakuum, hvor ordningen for så vidt er “fredet”, men samtidig heller ikke tilføres midler og opgaver til trods for et generelt set større behov i befolkningen. Det er vurderingen, at nøglen til udvidelser er succes med hensyn til at få de nye initiativer med forskningsprojekt og kvalitetsdatabase godt fra land. Ordningen skal så at sige integreres bedre i sundhedsvæsenet for at styrke sig på lidt længere sigt. Det skal ske samtidig med et fortsat politisk pres for at tilføre nye midler til ordningen og i bedste fald sætte den på Finansloven i stedet for det farligere liv på Satspuljen. Begge dele er pt. højt prioriteret.

DP arbejder fortsat for flere penge til tilskudsordningen og har senest kæmpet for ophævelse af aldersgrænsen for angstbehandling. Desværre lykkedes det ikke efteråret 2016 i forbindelse med Satspuljen. Indsatsen kan fortsættes med henblik på gennembrud i 2017.

Pr. august 2017
Som tidligere er det største mål at få gjort op med alderskriteriet for tilskud til behandling af angst for mennesker over 38 år. Vi har i den forbindelse fornyet en række beregninger af bl.a. udviklingen i antallet af henholdsvis angst- og depressionsramte mennesker. De viser, at stigningen i antal nye førtidspensionister, der er ramt af angst, stiger markant mere end det tilsvarende antal nye førtidspensionister med depression. Det kan givetvis tilskrives muligheden for at gå til psykolog.

Beregninger af forskellen mellem prisen på et forløb med medicin og et psykologforløb (ligeledes nævnt under pkt. 1.3) indgår også i kommunikationen til politikerne, ligesom muligheden for at borgere (forsøgsvis) skal kunne gå direkte til psykolog, der hvor der mangler praktiserende læger.

I forhold til årets satspuljeforhandlinger er det planen at fortsætte trykket for at få udvidet ordningen. Psykologordningen revideres imidlertid politisk i 2018. Dvs. politikerne muligvis ender med at vente til Sundhedsstyrelsen/ministeriet kommer med deres oplæg til, hvordan ’verden ser ud’ for ordningens vedkommende senere. Det er derfor muligt, at der heller ikke i år kommer større gennembrud på den front.

Vi fortsætter imidlertid med at levere data og argumenter for udvidelsen, også for at påvirke styrelse og ministerium frem mod en beslutning og/eller den kommende evaluering. Her indgår også det kommunale pres for psykologhjælp ligesom arbejdet med forløbsprogrammer i relation til børn og unge presser på for bedre løsninger for den aldersgruppe.

Et afgørende forhold er den kliniske kvalitetsdatabase og forskningsprojekterne aftalt ved sidste overenskomstforhandling og knyttet til praksisoverenskomsten, hvor der samarbejdes med både regioner og ministeriet. Siden sommeren 2016 har vi deltaget i en arbejdsgruppe i regi af ministeriet. Status er, at der fortsat er en række uafklarede forhold, herunder finansiering af den kliniske kvalitetsdatabase, forholdet mellem patient- og psykolograpporterede data, sammenhæng mellem data i den kliniske kvalitetsdatabase og forskningsprojekt og organisering af databasen. I bedste fald vil de første resultater fra database og forskning foreligge i hhv. 2019 og 2020.

Samlet set kan man sige, at behovskriteriet i absolutte termer vinder frem i det små pga. forskellige kommuners tilbud om psykologhjælp. Hjælpen er så at sige udvidet i forhold til psykologordningen. Omvendt viser det sig gentagne gange vanskeligt at få udvidet ordningen både i bredde og dybde (hændelser og økonomi). Forhåbningerne til at kunne høste af det beskrevne arbejde og få udvidet ordningen er dog intakte senest med henblik på revideringen af ordningen i 2018.

1. Mennesker er fremtidens vigtigste ressource

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge