Shared- og stepped-care

1.3.

OPGAVEN SOM FORMULERET I ARBEJDSPROGRAMMET

Arbejde for psykologer i shared- og stepped-care modeller
Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at borgere, som modtager samtale-terapi i shared- og stepped-care modeller, får den mest effektfulde behandling. Det indebærer, at samtalerne forestås af psykologer, som har kompetencerne til at forestå hele forløbet fra udredning, gennem behandlingen og i forhold til evaluering af effekt.

KOMMISORIUM

Godkendt af bestyrelsen [17.01.2017]

Dansk Psykolog Forening vil arbejde for, at borgere, som modtager samtaleterapi i shared- og stepped-care modeller, får den mest effektfulde behandling. Det indebærer, at samtalerne forestås af psykologer, som har kompetencerne til at forestå hele forløbet fra udredning, gennem behandlingen og i forhold til evaluering af effekt.

SUCCESKRITERIER

Godkendt af bestyrelsen [17.01.2017]

Bestyrelsen er enig i, at der fortsat skal arbejdes mod målet om, at det er psykologer, som er beskæftiget med at tage sig af borgernes psykiske helbred, også i stepped- og shared-care modeller, samt at dette mål går forud for placering af stillingerne, herunder hvorvidt der er tale om liberalt erhverv eller ansættelse.

STATUS

Sidst redigeret [29.09.2017]

Drøftelsen i bestyrelsen omhandlede bl.a. “styrken” af psykologordningen og mulighederne for at udbygge denne samt spørgsmålet, om hvorvidt det kan komme på tale, at psykologer skal ansættes i almen (læge)praksis, som er et generelt ønske, PLO har ift. en række faggrupper i deres igangværende OK-forhandlinger.

Psykologordningen står relativt svagt grundet dårlige evalueringer. Der er således pt. et politisk vacuum, hvor ordningen for så vidt er “fredet”, men samtidig heller ikke tilføres midler og opgaver til trods for et generelt set større behov i befolkningen. Det er vurderingen, at nøglen til udvidelser er succes mht. at få de nye initiativer med forskningsprojekt og kvalitetsdatabase godt fra land. Ordningen skal så at sige integreres bedre i sundhedsvæsenet for at styrke sig på lidt længere sigt. Det skal ske samtidig med et fortsat politisk pres for at tilføre nye midler til ordningen og i bedste fald sætte den på finansloven i stedet for det farligere liv på satspuljen. Begge dele er pt. højt prioriteret.

I relation til debatten om det nære sundhedsvæsen har foreningen politisk gjort opmærksom på den betydelige ledige kapacitet, der er i psykologordningen og tilmed på landsplan (i modsætning til lægedækningen). Det er sket overfor politikere i Folketinget, samt på KL og DR-niveau. Foreningen har ikke lanceret et egentligt udspil i relation til det nære sundhedsvæsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 1.2. om forløbsprogrammer omhandlende sektorovergange mellem PPR og B&U psykiatrien.

I sundhedsvæsenet, og særligt i relation til det primære sundhedsvæsen, har to afgørende forhold med stor betydning for adgangen til psykologhjælp været uafklarede.

  1. Lægedækningen er fortsat problematisk og en del borgere står tilmed uden adgang til praktiserende læge.
  2. Samtidig er overenskomsten for de praktiserende læger mellem PLO og Danske Regioner først netop færdigforhandlet og i skrivende stund endnu ikke godkendt.

Dansk Psykolog Forening er i den forbindelse begyndt at spille politisk ind med forslag om, dels frit valg af behandlingsform mellem antidepressiv medicin og psykologhjælp, dels direkte adgang til psykolog udenom den praktiserende læge.

Ad. “frit valg”: Vi har lavet beregninger, der viser, at et behandlingsforløb med antidepressiv medicin samlet set (inkl. lægekonsultationer) koster i omegnen af det samme som et ’typisk’ psykologforløb med omkring otte timers terapi. Det giver anledning til politisk at foreslå frit valg mellem de to behandlingsformer.

Ad. “direkte adgang til psykologhjælp”: Med inspiration fra særligt UK og i mindre grad Norge promoverer vi også direkte adgang til psykolog. Den konservative britiske regering har i den forbindelse netop lanceret en plan om yderligere 21.000 mental health workers. Det er ikke en ide, der i første omgang fænger blandt danske politikere, der ofte er bange for at åbne en ’ladeport’ med direkte psykologadgang, men med dels den britiske udvikling og dels risikoen for et sammenbrud og følgende omkalfatring af den danske praksissektor, er scenariet ikke længere urealistisk. Information har skrevet om det engelske eksempel, og der begynder at komme bredere politisk interesse for at se på mulighederne. Således har socialdemokraterne meldt ud, at de ønsker en høring på Christiansborg om de britiske erfaringer.

I samme moment tilbyder flere og flere kommuner nu psykologhjælp i større eller mindre grad og til forskellige grupper borgere. Et eksempel er Københavns Kommunes hjælp til stressramte borgere. Tilbuddet repræsenterer imidlertid også et dilemma mellem forskellige grupper af psykologer, eftersom kommunen organiserer tilbuddet i eget regi og ikke benytter privatpraktiserende som udøvere. Dansk Industri har for nylig taget denne problemstilling op i et nyhedsbrev.

I relation til dette har bestyrelsen tidligere besluttet, at det er kvaliteten af tilbuddet (dvs. psykologer der tilbyder psykologisk bistand), der har forrang, frem for hvilken organisering af psykologhjælpen, der er tale om. Dansk Psykolog Forening har derfor som konsekvens heller ikke nogen stillingtagen for eller imod DI’s udfald mod kommunen eller Ninna Thomsens forsvar for samme.

Arbejdet med den kliniske kvalitetsdatabase og forskningsprojektet, som er aftalt i POK, er trods stor indsats fra foreningens side gennem det sidste år løbet ind i vanskeligheder. Pt. undersøges således spørgsmålene om organisering, drift og finansiering af den kliniske kvalitetsdatabase, hvilket i sagens natur forsinker etablering af både database og forskningsprojekt. Først i løbet af de kommende måneder ved vi mere om, hvordan der kan arbejdes videre.

1. Mennesker er fremtidens vigtigste ressource

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge