Om ældreområdet

Befolkningen i Danmark bliver ældre end tidligere, og i dag er ca. 800.000 danskere over 65 år. Den såkaldte ’ældrebyrde’ har medført et øget politisk fokus på at bevare et godt fysisk og psykisk helbred hele livet igennem – og i kommunerne og staten forsøger man at gentænke ældreplejen, så ældre borgere kan klare sig selv længst muligt i eget hjem.

Rehabilitering og forebyggelse er blevet højt prioriterede indsatsområder og pårørende og frivilliges rolle for at yde støtte er kommet i fokus. Psykologen spiller en vigtig rolle for at kvalificere dette arbejde – både i dag og fremover.

Demensområdet er et stort politisk fokusområde, hvor psykologisk viden er central at bringe i spil. Dette gælder i forhold til at støtte pårørende, der løfter en næsten umenneskelig opgave. Og det gælder i høj grad også i forhold til at tilrettelægge arbejdsgange og politikker på demens-plejehjem så man undgår voldelige episoder for personalet og uværdige vilkår for de ældre.

Psykologer skal satse på ledelse og udvikling

Der er et stort behov for psykologers kompetencer i den kommunale ældresektor. Især vil psykologer kunne bidrage gennem at understøtte øvrige faggruppers arbejde, og løfte både kvalitet og arbejdsmiljø.

Psykologers kliniske specialviden om demens, depression, angst er en forudsætning for at kunne bidrage kvalificerende til de tværfaglige sammenhænge omkring de ældre.

Hvis psykologerne vil gøre sig synlige på ældreområdet i dag og fremover, er det oplagt at satse på områder, som ikke retter sig direkte mod borgerne, først og fremmest HR, supervision, ledelse og udvikling.

Psykologer i ældreplejen styrker indsatsen

  • Udredning – Psykologer kan bidrage med vurderinger af ældre borgeres samlede behov særligt med henblik på den psykosociale trivsel og forebyggelse af tilbagefald.
  • Undervisning og supervision til medarbejdere – Psykologer kan ved hjælp af undervisning og supervision bistå de professionelle på området (læger, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere etc.) i at håndtere dilemmaer og vanskeligheder, der opstår i deres arbejde med ældre borgere.
  • Konsultation og koordinering – Til trods for, at næsten alle kommuner har ansat demenskoordinatorer og/eller demenskonsulenter inden for det sidste årti, er der på nuværende tidspunkt kun få psykologer ansat i disse funktioner. Psykologer besidder en række kompetencer, som kan udnyttes på dette område.
  • Støtte til pårørende – Psykologen kan være med til at forebygge, at pårørende til ældre med særlige vanskeligheder, selv går ned med flaget. Det kan være ved hjælp af undervisning og/eller samtaler (individuelt eller i grupper). Psykologen kan være med til at udskyde det tidspunkt, hvor institutionalisering bliver nødvendig.
  • Støttende samtaler med ældre borgere – Ældre er storforbrugere af antidepressiv medicin. Samtaleforløb vil kunne reducere brugen og give den depressionsramte større viden om sig selv, så personen undgår tilbagefald.
  • Ledelse – På ledelsesfeltet inden for den kommunale ældrepleje har psykologer en unik kompetenceprofil. Denne omfatter organisationspsykologisk, lærings- og ledelsesteoretisk viden, samt viden om metode- og praksisudvikling foruden den faglige forståelse af kerneområdet (klinisk og neuropsykologisk forståelse af normal- og patologisk udvikling hos ældre).
  • Arbejdsmiljø og sygefravær – Psykologer på det kommunale ældreområde kan løse opgaver i forhold til forebyggelse af sygefravær, arbejdsskader og samarbejdskonflikter, som kan følge i kølvandet ved f.eks. demensproblematikker.
ARTIKLER

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge