portraet_stine

Stine Reintoft

Cand.psych.

Ansat på Hans Knudsen Instituttet, København

“Det er utrolig vigtigt, at vores faggruppe er med til at skabe forståelse for de vanskeligheder, som den enkelte står med i beskæftigelsesindsatsen”

Stine Reintoft er ansat som psykolog på Hans Knudsen Instituttet i København. Her arbejder hun i afdelingen Job og Ressourcer, som er en afklaringsenhed, hvor man i et tværfagligt miljø forsøger at udvikle menneskers arbejdsevne og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet eller fastholde dem i beskæftigelse.

Hun varetager undervisningsopgaver, samtaleforløb med borgere samt sparring og møder med andre faggrupper, primært socialrådgivere og  fysioterapeuter. For hvert forløb udarbejder hun et psykolognotat, som bliver brugt i en afsluttende rapport, der går tilbage til det jobcenter, som har bestilt forløbet. Heri beskriver hun blandt andet ressourcer og barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, hvilke tiltag der er gjort i forløbet, hvad der er blevet talt om, og hvad der er kommet ud af det. Opdragene kan være meget forskellige alt efter, hvilken type af problemstilling, der er tale om. Ofte handler det om at afprøve og afklare borgeren og herunder at beskrive skånehensyn på baggrund af en ny situation, hvor arbejdsevnen er ændret enten på grund af en ulykke, nedslidning, ledighed gennem længere tid eller et langvarigt sygdomsforløb. Der kan være tale om enten fysisk sygdom, psykisk sygdom eller en kombination.

Hvorfor er det spændende at arbejde indenfor dette område?

– Det er et spændende felt, da hvert forløb rummer forskellige udfordringer, og fordi man bliver udfordret inden for et meget bredt felt i psykologfaget. Jeg møder alle typer af problemstillinger, diagnoser og udfordringer, da de fleste psykologiske vanskeligheder, hvis de er af en vis tyngde, på et tidspunkt vil vise sig som udfordringer i arbejdslivet. Det der er karakteristisk ved Hans Knudsen Instituttet er, at det er en ret tung målgruppe, som bliver sendt hertil. Det er altså ikke den ny-sygemeldte eller den let deprimerede, men en målgruppe som kræver en flerstrenget indsats.

Jeg mener, at det er utrolig vigtigt, at vores faggruppe er med til at skabe forståelse for de vanskeligheder, som den enkelte står med i beskæftigelsesindsatsen, da der ofte skal en anden type af samtaler til end de socialfaglige for at få øje på de bagvedliggende faktorer, som kan spille en rolle i forhold til arbejdsmarkedet og tilknytningen hertil. Mange typer af vanskeligheder kan som bekendt være usynlige for det blotte øje og kan kræve vores kompetencer, både i samtalerne og i beskrivelses- og dokumentationsøjemed.

Hvilken værdi har det, at du er psykolog?

– Vi klæder kommunerne på med stærke faglige argumenter i forhold til de beslutninger, som de skal træffe vedrørende borgerens forsørgelse og videre forløb, og derudover er vi som psykologer i stand til at udvikle mennesker med nogle væsensforskellige greb og metoder end dem fysioterapeuter og socialrådgivere anvender. – Greb, der er et klart behov for, både i forhold til mange af de mennesker, som står uden for arbejdsmarkedet og i forhold til kommunerne.

Jeg synes, at der ofte sker det inden for mit arbejdsområde, at det tværfaglige samarbejde bliver en mulighed for flere veje ind til det enkelte menneske, og jeg oplever, at vi kan supplere hinandens fagligheder konstruktivt og også til tider lade den ene faglighed tage over, hvor den anden faglighed ikke rykker.

Hvilke myter møder du om dit arbejde?

– Jeg ved ikke helt, hvilke myter der florerer om dette arbejdsområde. Måske kan nogle synes, at det er overfladisk umiddelbart betragtet, eller at man skal agere som kommunens forlængede arm. Her vil jeg sige, at man jo klart ikke skal arbejde inden for dette felt, hvis det er ren behandling, som man får et kick af. Som psykolog i beskæftigelsesområdet er man ikke i udgangspunktet behandler, men er mere i en funktion, hvor man udvikler, afklarer, udreder og skaber overblik over problemstillingerne. Man skal desuden inden for dette felt kunne rumme at agere i forskellige interessefelter, her som “bestilt” af et kommunalt jobcenter, men når det er sagt, oplever jeg ikke, at der er et pres på psykologen i forhold til vores faglige fokus.

Jeg tænker, at der er visse dilemmaer, som man skal/bør reflektere over i arbejdet, men nok ikke på en væsentlig anderledes facon end andre psykologer, der agerer i en kompleks organisatorisk ramme eller er koblet til en type af overordnet “system”, for eksempel sundhedssystemet, skoleområdet eller andet. Også her kan man være ude for, at rammen for indsatsen er kortvarig, og at der ikke er tid til den optimale løsning, som nogle gange kan være en udfordring. Det skal dog siges, at jeg i reglen oplever, at de kommunalt ansatte sagsbehandlere i jobcentrene lytter til vores faglige input og forlænger forløb, når der er et rationale, der taler for det. Det kan for eksempel være aktuelt, hvis man sidder med et ungt menneske med tegn på en skizofreni under udvikling at få taget hånd om dette på en forsvarlig og ordentlig måde i forhold til at få personen udredt af en speciallæge i psykiatri. Her har jeg for nyligt opnået forlængelse af et forløb med henblik på at få fulgt en udredning helt til dørs, da han flere gange var havnet mellem forskellige stole, så behandling aldrig var kommet i gang, hvilket gjorde, at hans arbejdsrettede forløb ikke gik, som det skulle. Her lavede jeg et oplæg til lægen og gik med derhen, så personen ikke (igen) ville blive sendt hjem igen med tilbud om antidepressiv medicin eller “kom igen i næste uge”. Ikke alle i sundhedssystemet har den tid, der skal til, og her kan der af og til opstå muligheder for at hjælpe, som går ud over psykologrollen i snæver forstand.

Har du gode råd til andre psykologer?

– Jeg oplever beskæftigelsesområdet som et område, som kræver stor faglig kompetence inden for psykologfaget, da du skal kunne navigere i mange typer af problemstillinger og bruge din faglighed på en fleksibel måde fra sag til sag. Du skal i udgangspunktet have en generalisttilgang, men gerne arbejds- og organisationspsykologisk profil, som jeg har det, eller måske en neurofaglig profil, som der også er brug for inden for dette felt.

Endelig skal man synes, at det er spændende at agere i spændingsfeltet mellem de perspektiver, der er givet fra sundhedssystemet, kommunen og individet.

PORTRÆTTER INDEN FOR BESKÆFTIGELSESOMRÅDET

portraet_arendse-diana

Diana N. S. Andersen
Cand.psych.
Ansat i jobcenteret Rute 42, Aalborg Kommune

portraet_anne-sophie

Anne Sophie Bauer
Cand.psych.

Ansat i jobcenter, Esbjerg

portraet_sune

Sune T. Høgh
Cand.psych.

Ansat på Socialmedicinsk Afsnit, Odense Kommune

portraet_stine

Stine Reintoft
Cand.psych.

Ansat på Hans Knudsen Instituttet, København

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge