Oplagte psykologopgaver i jobcentret bliver måske endelig (an)erkendt

Kognitive vanskeligheder er et overset fænomen i mange jobcentre. Medarbejderne har simpelthen ikke den fornødne psykologiske ekspertise til at kunne få øje på, at adfærdsmæssige symptomer som angst, depression, tvangstanker og andre alvorlige psykiske lidelser kan have deres årsag i en kognitiv funktionsnedsættelse. I stedet for at basere sig på viden (om borgerens kognitive profil) kommer jobcentermedarbejderne til at agere ud fra det umiddelbare symptombillede, borgeren udviser.

10 millioner til projekt

Klaus Christensen, der er psykolog i Spastikerforeningen, har i mange år arbejdet med arbejdsmarkedsprojekter for mennesker med kognitive vanskeligheder. Han har god erfaring med at arbejde med en metode, han kalder vidensbaseret rådgivning og psykoedukation.

Det er denne metode, der nu er ved at blive udviklet i fire jobcentre landet over. Ni foreninger forankret i Danske Handicaporganisationer samarbejder nu om, at implementere og videreudvikle metoden. Projektet har fået titlen ”Mening og Mestring”. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har bevilget 10 millioner kroner til udviklingsprojektet, der evalueres af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

For få psykologer

Langt fra alle jobcentre har i dag ansat psykologer til at kvalificere arbejdet med borgere med psykiske og kognitive vanskeligheder. Men måske er dette ved at ændre sig i den rigtige retning. Psykologkampagnen erfarer, at flere kommuner er begyndt at ansætte et større antal psykologer, og lige så gør nogle af de store private aktører som eksempelvis AS3.

Det er glædeligt hvis tendensen holder. Det vil betyde et stort kvalitetsløft for arbejdet i jobcentrene med borgere, der har psykiske vanskeligheder eller kognitive funktionsnedsættelser. Nyere undersøgelser viser, at kognitive vanskeligheder er en hyppig følgesvend til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofrenier og tilbagevendende depressioner.

Udvikling og snubletråde i jobcentrene

Projektet ”Mening og Mestring” søger at udbrede og udvikle erfaringerne med vidensbaseret rådgivning og psykoedukation. Klaus Christensen fortæller:

Metoden går ud på at få udarbejdet en grundig kognitiv undersøgelse af borgerens vanskeligheder samt at formidle dette til både borger og sagsbehandler, så de får forstår, hvad vanskelighederne betyder i dagligdagen. Når borger og sagsbehandler har etableret en fælles viden om problemet, er der et grundlag for at finde den rigtige kompenserende ordning, så borgeren kan komme til at fungere på arbejdsmarkedet med relevant kompensation.

Der er imidlertid nogle snubletråde, sådan som beskæftigelsessystemet og -lovgivningen fungerer i dag. For det første er det ikke psykologens kompetence at indhente de nødvendige vurderinger. Psykologen er således afhængig af goodwill hos kolleger og ledelse. Vurderingerne er relativt dyre for jobcentret og kan synes overflødige for en sagsbehandler, der ikke har den faglige indsigt.

For det andet ligger det uden for beskæftigelseslovgivningen at tilbyde psykoedukation, der anses som sundhedsfaglig behandling. Den landsdækkende rådgivning ”Specialfunktionen Job og Handicap” har i 2009 fastslået, at et evt. behov for bearbejdning og formidling af resultater fra en neuropsykologisk test/udredning må betragtes som behandling. Behandling hører ikke hjemme i jobcenterregi, men snarere via egen læge. Det betyder, at psykologer i jobcentret faktisk ikke har lovhjemmel til at arbejde med borgeren ud fra testresultaterne.

Ændring af praksis på området

Den nuværende fortolkning af lovgivningen på dette område har en række uheldige konsekvenser. Det har selvfølgelig først og fremmest betydning for de mennesker, der har kognitive vanskeligheder og behov for hjælp til at forstå betydningen og konsekvensen af disse i forhold til at kunne fungere i et job. For dem er der ikke fri, lige og reel adgang til den hjælp, de har brug for. Men den besynderlige fortolkning af psykoedukativt arbejde med borgere som værende i behandling, får også betydning for det faglige råderum for psykologer i jobcentret. Derfor vil Dansk Psykolog Forening prøve at rejse denne problemstilling med henblik på at få bedre løsninger på dette område.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge