Få overblik over, hvordan Dansk Psykolog Forening arbejder for at forbedre det uafhængige, offentlige tilsyn med psykologer

Vi arbejder på at forbedre det offentlige tilsyn med psykologer

Et sikkert og velfungerende offentligt tilsyn er vigtigt for psykologer såvel som de borgere, der bruger psykologernes ydelser. Det er vigtigt for at sikre kvaliteten og troværdigheden omkring psykologstanden, og samtidig er et velfungerende offentligt tilsyn klienternes sikkerhed for, at det er trygt at gå til psykolog. Derfor arbejder Dansk Psykolog Forening for at skabe politisk opbakning til et skærpet offentligt tilsyn, der fremadrettet bør føre tilsyn med både autoriserede og ikke-autoriserede psykologer.

Beslutningen om at arbejde aktivt for et mere velfungerende og bredere offentligt tilsyn blev truffet allerede i forbindelse med generalforsamlingen i marts 2018, hvor medlemmerne besluttede, at Dansk Psykolog Forening skulle arbejde politisk for at forbedre Psykolognævnets tilsyn, herunder at sikre at Psykolognævnet fører tilsyn med alle psykologer.

Dansk Psykolog Forening mener, at der er behov for at sikre, at det offentlige tilsyn med psykologer skærpes, gøres tidssvarende og at tilsynet får flere handlemuligheder i alvorlige sager.

SENESTE NYT

Regeringen undersøger mulighed for sundhedsfaglig autorisation af psykologer

Sundheds- og Ældreministeriet og Social- og Indenrigsministeriet afdækker nu muligheden for at indføre sundhedsfaglig autorisation af psykologer, så de underlægges samme krav om autorisation som fx læger og sygeplejersker.

Undersøgelsen udarbejdes af Styrelsen for Patientsikkerhed. Kommissoriet skal være klar i februar. Undersøgelsen er planlagt færdig ultimo 2020.

Læs mere her.

Se også TV fra samråd den 19. december 2019 her.

Eva Secher Mathiasen:

Vi har behov for et sikkert og velfungerende tilsyn

INTERVIEW:

Der er behov for at skærpe det offentlige og uafhængige tilsyn med psykologer. Sådan lyder det fra formand Eva Secher Mathiasen.

OM PSYKOLOGNÆVNET


Hvorfor er det vigtigt for foreningen at arbejde for et mere velfungerende, skærpet og bredere offentligt tilsyn?

– Som psykologer har vi ansvaret for behandling af sårbare menneskers psykiske helbred, og det er et stort ansvar, som den enkelte psykolog tager på sig. Vi har som stand en åbenlys interesse i, at man kan stole på og have tillid til det offentlige system, der fører et uafhængigt tilsyn med psykologer. At tilsynet fungerer, er et kvalitetsstempel.

Men det handler også om at sikre, at tilsynet følger med tiden, og har de rette handlemuligheder. Som psykologer spiller vi en stadig større rolle i samfundet, og behovet, for dét psykologer kan, vokser. Derfor er det vigtigt, at vi også har et offentligt og uafhængigt tilsyn, der matcher udviklingen.

Er du som formand tryg ved det tilsyn, der er i dag?

– Vi har desværre set eksempler på, at tilsynet kunne have været mere grundigt og mere intervenerende. Samtidig er det i dag også sådan, at ikke-autoriserede psykologer ikke er omfattet af tilsynet, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Det er derfor medlemmerne på generalforsamlingen bad os om at arbejde for, at tilsynet forbedres, også selvom det betyder, at der kastes mere lys på vores stand fra myndighedernes side.

Hvorfor er der behov for at forbedre og skærpe tilsynet med psykologer?

– Det er der, fordi vi på nøjagtig samme måde som andre sundhedsprofessionelle har behov for, at der er tillid hos klienterne, hos os som psykologforening og i samfundet i øvrigt til, at tilsynet griber ind, når der er behov for det. Det er en opgave for politikerne på Christiansborg at justere loven, så tilsynet fremover får bedre muligheder for at udføre det nødvendige tilsyn og har en grundigere sagsbehandling.

Samtidig er der i dag det, jeg vil kalde et juridisk hul i systemet, som stiller en psykolog, der får frataget sin autorisation, uden for tilsyn. Det sker selvom psykologen i princippet kan arbejde videre som psykolog. Det skal vi simpelthen have lavet om på.

Hvad er det for ”huller” i tilsynssystemet, som du mener er relevant, at politikerne ser på?

– Som det er i dag, er det Psykolognævnet, der uddeler autorisationer – og samtidig også kan føre tilsyn med de psykologer, de giver autorisation til. Når Psykolognævnet får en klage, kan de vælge, om de opretter en tilsynssag. Men når sagen dertil, hvor Psykolognævnet fratager en psykolog autorisationen, så mister Psykolognævnet samtidig muligheden for at føre tilsyn med psykologen.

Derfor har vi opfordret politikerne til at justere reglerne, så tilsynet fremadrettet også har en klageadgang og tilsyn med ikke-autoriserede psykologer. Når Psykolognævnet finder de tungeste sanktioner frem, som er at fratage en psykolog autorisationen, så er der jo netop behov for, at nævnet fører skærpet tilsyn med psykologen.

Hvad er det for nogle skærpelser, du mener, der er behov for i tilsynet?

– Udover at tilføre tilsynet en klageadgang og tilsyn med ikke-autoriserede psykologer, så har vi foreslået politikerne, at tilsynet i det hele taget får flere ressourcer og handlemuligheder.

Det handler i bund og grund om, at tilsynet skal have de redskaber, der skal til for at føre et moderne, sikkert og velfungerende tilsyn. Det kan fx være, at tilsynet skal have redskaber og ressourcer til at kunne reagere mere grundigt i alvorlige sager.”

Hvad er det for konkrete handlemuligheder som Psykolognævnet mangler i dag?

– Det er jo en politisk beslutning hvad der skal ske, men der kunne være flere scenarier. Et scenarie kunne være at nævnet får mulighed for virksomhedsindskrænkning, således at psykologer, der er uegnede, rent faktisk kan hindres i at behandle klienter.

Det kunne også være, at der bliver iværksat skærpet tilsyn ved fratagelse af autorisation eller iværksat skærpet tilsyn i sager hvor der afventes dom eller hvor der er faldet dom.

I sådanne sager er der simpelthen behov for, at Psykolognævnet kan handle mere direkte og tilbundsgående end de har mulighed for i dag.”

Du siger, at alle ikke-autoriserede psykologer bør være omfattet af tilsyn. Betyder det, at alle psykologer skal være omfattet af et offentligt tilsyn?

– Ja, det betyder det jo reelt. For de borgere, der går til psykolog i det ene eller andet regi, er det en fordel, at der er et mere ensartet tilsyn, så man sikrer kvaliteten hele vejen. Der vil naturligvis også fremadrettet være psykologer, hvis arbejdsfunktion gør, at de ikke er relevante for tilsynet – men sådan er det også i dag.

Hvordan arbejder Dansk Psykolog Forening for, at der kommer politisk fokus på et bedre tilsyn?

– Vi har igennem længere tid været i kontakt med politikerne på Christiansborg for at skabe lydhørhed for at se på Psykolognævnets regler og rammer. Derudover havde Dansk Psykolog Forening i slutningen af oktober foretræde for Social- og Indenrigsudvalget på Christiansborg.

Formålet var give politikerne indblik i, hvordan tilsynet fungerer i dag, og hvordan vi kan sikre et bedre tilsyn fremadrettet. Det er en vigtig sag for Dansk Psykolog Forening, så derfor bliver vi også ved med at opfordre politikerne til at give tilsynet en tiltrængt gennemgang.

OM KOMITE FOR ETIK OG DET INTERNE REVISIONSARBEJDE


Hvilken rolle har Komité for Etik i forhold til spørgsmålet om tilsyn?

– Ingen. Komité for Etik er ikke et offentligt tilsyns- eller klageorgan. Komité for Etik er et internt organ i Dansk Psykolog Forening der tager sig af fagetiske problemstillinger, og er ikke en del af det offentlige klage- og tilsynssystem. Komitéen skal ikke have opgaven som offentlig vagthund. Den funktion skal ligge i det offentlige.

Komitéens opgave er at tage sig af henvendelser og sager vedrørende etiske forhold der knytter sig til de etiske principper for nordiske psykologer, og at fremme og rådgive om etisk refleksion. De etiske principper er et foreningsretligt regelsæt, og ikke en del af dansk lovgivning.

Vi har som forening en vigtig opgave i at formidle etisk viden og refleksion, men det er lige så vigtigt ikke at forveksle komitéen med et offentligt klage- og tilsynssystem.

Der har i medierne været rejst spørgsmål om Komité for Etik har dækket over psykologer i forbindelse med deres sagsbehandling – hvad siger du til det?

– Hvis man henvender sig til Dansk Psykolog Forening for at klage over en psykolog, har vi klare interne retningslinjer som siger, at vi er forpligtet til at oplyse den, der henvender sig, om relevante offentlige klageinstanser.

Komitéen, som er et internt organ i Dansk Psykolog Forening, skal naturligvis følge disse retningslinjer, så vi sikrer, at klager altid har de rette handlemuligheder. Vi ønsker dels at opfordre til, at klienter, der ønsker at klage, rent faktisk klager, ligesom vi ønsker at være hjælpsomme med oplysninger om, hvortil man kan klage. Derudover arbejder vi jo som forening for, at Psykolognævnet har de nødvendige handlemuligheder, så det offentlige klagesystem hænger sammen.

Foreningen har gennem længere tid arbejdet med en revision af Komité for Etik. På generalforsamlingen 2018 besluttede medlemmerne, at opgaven skulle løses inden GF21. Hvad er status på dette arbejde?

– Vi er i gang med en længerevarende intern revisionsproces, hvor hensigten er at sikre gode rammer for det etiske arbejde i Komité for Etik. I den forbindelse igangsatte vi en ekstern advokatanalyse, for at give en uafhængig vurdering af Komité for Etik og processen omkring bestyrelsens behandling af afgørelser, og samtidig skal analysen også fungere som internt grundlag for revisionen. Selve advokatanalysen er færdig, og er vi er i fuld gang med revisionsarbejdet, som jo skal drøftes med komitéen og forskellige medlemsrepræsentanter.

Det endelige resultat af revisionen skal fremlægges for foreningens medlemmer, som skal godkende de ændringer, som revisionen medfører. Dette vil ske ved Dansk Psykolog Forenings generalforsamling i begyndelsen af 2021.

Dele af ovenstående er offentliggjort første gang den 5. november 2019, og bliver løbende suppleret og opdateret.

ARBEJDSPROGRAM PUNKT 3.10

“Psykolognævnet skal føre tilsyn med alle psykologer.

Dansk Psykolog Foreningen skal arbejde for en lovændring, der sikrer, at Psykolognævnet varetager tilsynet med alle psykologer”.

Se Dansk Psykolog Forenings Arbejdsprogram 2018-2021.

SÅDAN ARBEJDER VI FOR BEDRE TILSYN

 

  • Generalforsamlingsbeslutning marts 2018 om at arbejde for forbedret tilsyn, herunder at alle psykologer skal omfattes af tilsyn.
  • Breve til Børne- og Socialministeren og Justitsministeren om forbedret tilsyn med kopi til Psykolognævnet den 9. maj 2019
  • Breve til Børne- og Socialministeren og Justitsministeren om forbedret tilsyn med kopi til Psykolognævnet genfremsendt pga. regeringsskifte den 28. august 2019
  • Foretræde for Social- og Indenrigsministeriet vedr. forbedret tilsyn af psykologer den 31. oktober 2019
ARBEJDSPROGRAMPUNKT 3.14

Åbent etikarbejde

Dansk Psykolog Forening vil styrke den oplysende indsats om etiske problemstillinger og håndtering heraf samt at der er åbenhed og gennemsigtighed omkring Dansk Psykolog Forenings Komité for Etiks sagsbehandling.

Hvad vi vil opnå:

  • Foreningens medlemmer oplever at være generelt godt oplyste om og klædt på til håndtering af etiske problemstillinger.
  • Ensartethed og gennemskuelighed i sagsbehandlingen i klagesager i Dansk Psykolog Forenings Komité for Etik.

Indsatser:

  • Principielle afgørelser i etiksager formidles til medlemmer i anonymiseret form.
  • Klar vejledning og information på foreningens hjemmeside rettet mod parterne i etiksager.
  • Der udarbejdes en procedurebeskrivelse for klagesagers behandling som indgår som grundlag for bestyrelsens stillingtagen til afgørelser om udtalelse af kritik mv.
  • Etik og etisk refleksion søges yderligere indarbejdet i kurser på specialistmoduler.

Parter/Interessenter:

  • Hvad angår Dansk Psykolog Forenings Komité for Etik og bestyrelsens arbejde med klagesager er parterne Dansk Psykolog Forenings Komité for Etik i samarbejde med bestyrelsen.
  • Hvad angår kurser er parterne de relevante udvalg og selskaber.

Baggrund:

Psykologer i alle sektorer kan presses på etiske dilemmaer i en travl hverdag, hvor udviklingen er præget af ændringer i datastrømme, der kan sætte tavshedspligten og klienternes ret til fortrolighed på spil. Det er derfor væsentligt, at medlemmerne kan søge viden og vejledning hos foreningen på de udfordringer, de møder.

Det er ligeledes afgørende, at sagsbehandlingen af klagesager vedrørende etik er gennemskuelig og hviler på ensartede principper i overensstemmelse med god sagsbehandlingsskik og samtidig bidrager til refleksion over praksis på en måde, som er hjælpsom for medlemmet.

Se Dansk Psykolog Forenings Arbejdsprogram.

Sådan fungerer det offentlige tilsyn

Psykolognævnet er den offentlige myndighed, der har til opgave at føre tilsyn med autoriserede psykologers faglige virksomhed og egnethed til udøvelse af erhvervet.

Tilsynet føres med alle autoriserede psykologer. Der er således ikke tilsyn med ikke-autoriserede psykologer.

Når der klages over en psykolog i Psykolognævnet, er det nævnet selv, der beslutter, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag. En borger kan klage til Psykolognævnet, men bliver ikke oprettet som part i sagen. Hvis en borger indgiver en klage, ’overtager’ Psykolognævnet således klagen eller henvendelsen, og vælger om de vil føre en tilsynssag.

Psykolognævnet fører på den baggrund tilsyn med alle autoriserede psykologer uanset ansættelsessted, og uanset om psykologen arbejder inden for eller uden for sundhedsvæsenet.

Psykolognævnet kan som sanktion udtale kritik, alvorlig kritik, indføre skærpet tilsyn, give et fagligt påbud eller fratage autorisationen. Afgørelser om alvorlig kritik, skærpet tilsyn, fagligt påbud og autorisationsfratagelse offentliggøres med navns nævnelse på ankestyrelsens hjemmeside. I 2018 behandlede nævnet i alt 90 tilsynssager.

Hvis den autoriserede psykolog arbejder inden for sundhedsvæsenet, suppleres Psykolognævnet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler klager over konkrete sundhedspersoner.

Som tilsynsmyndighed vil Psykolognævnet afvente en afgørelse fra en klageinstans (f.eks. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn), inden Psykolognævnet tager stilling til, om der er grundlag for at rejse en tilsynssag.
Det er psykologens arbejdsopgaver, der er afgørende for, om der er tale om faglig virksomhed inden for eller uden for sundhedsvæsenet.

Kilde: Psykolognævnets vejledende retningslinjer for autoriserede psykologer 2017

MERE OM TILSYN

Læs Eva Secher Mathiasens leder i Fagmagasinet 10/2019 “Den beskyttede titel forpligter“.

Læs også Evas indlæg på Altinget: “Psykologer: Giv klagesystem for psykologer et eftersyn“.

Siden opdateres løbende.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge