Etik er centralt for enhver psykologs faglige praksis. Derfor er det også centralt, at vi er sammen om at beslutte, hvordan foreningens arbejde med etik skal være fremover.

Foreningens arbejde med etik består af flere elementer. For eksempel er der mulighed for at kontakte telefonrådgivningen ugentligt, ligesom der i de senere år er gennemført et udkast til revision af de etiske principper, som vi deler med de andre nordiske landes psykologforeninger – og som alle medlemmer er forpligtet af.

Uanset om vi vælger at gå ad spor 1 eller spor 2, vil der fremover også være telefonrådgivning, ligesom Komitéen for Etik vil have ansvaret for at sikre udviklingen i det etiske arbejde, for eksempel ved at samarbejde med de andre nordiske landes komitéer omkring de fælles nordiske principper.

Dér hvor de to spor adskiller sig afgørende er på spørgsmålet om klagesagsbehandling og hvad ressourcerne skal bruges på. Skal vi fortsætte med at have intern klagesagsbehandling som en metode til at fremme god etisk praksis (spor 1) – eller skal vi i stedet vælge at bruge de ressourcer, der aktuelt bruges på klagesagsbehandling, på endnu mere og endnu bedre arbejde med oplysning, rådgivning, refleksion og fælles drøftelse af etiske dilemmaer (spor 2)?

Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar på det spørgsmål og ingen er ekspert på, hvad den rigtige løsning er. Det handler om, hvad du som medlem ønsker at din forening lægger vægten på og hvad du vurderer, er de bedste virkemidler til at fremme etisk refleksion og god etisk praksis.

Spor 1: Den sanktionerende og rådgivende funktion

Det første spor er, at komiteen fortsætter med at oppebære både den sanktionerende og den rådgivende funktion, som komiteen har i dag. Den sanktionerende funktion består i at behandle klagesager og indstille udkast til afgørelser til bestyrelsen, som derefter har mulighed for at sanktionere medlemmer. Bestyrelsen er således den instans som træffer endelige afgørelser i forhold til de etiske klagesager, hvor der skal sanktioneres. Komitéen bruger de etiske principper for nordiske psykologer som grundlag for stillingtagen til og vurdering af klager over psykologer.

Både spor 1 og spor 2 indeholder fx telefonrådgivning og samarbejde med de andre nordiske lande, se en oplistning af de overordnede forskelle mellem de to spor i skemaet nedenfor.

Spor 2: Den dialogbaserede og rådgivende funktion

Det andet spor er, at komitéen overgår til alene at have en rådgivende og vejledende funktion med det primære sigte at stimulere etisk refleksion i medlemsskaren. Og dermed udgår den sanktionerende funktion. Komiteens opgave vil i stedet være oplysende og korrigerende gennem webinarer, cases med dilemmaer til diskussion, fagetiske artikler og undervisningsforedrag for at udbrede kendskabet til de etiske principper, øge bevidstheden i medlemskredsen om etiske dilemmaer samt tilbyde rådgivning. En af komitéens vigtigste opgaver er den oplysende virksomhed, og det er komitéen, som skal varetage og udvikle den kommunikative opgave i overensstemmelse med vedtægterne.

Både spor 1 og spor 2 indeholder fx telefonrådgivning og samarbejde med de andre nordiske lande, se en oplistning af de overordnede forskelle mellem de to spor i skemaet nedenfor.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge