Flere børn mistrives og kommer ikke i skole

 I

Skolefravær i måneder og år er hverdagen for en gruppe danske børn, der mistrives, lider af angst og ikke kan kapere at gå i skole. Skolevægring, som fænomenet kaldes, er et stigende problem ifølge PPR-psykologer og landets største kommuner. Børnepsykolog forklarer udviklingen med de seneste årtiers voldsomme forandringer af folkeskolen.

Af Henning Due, journalist

Flere og flere danske skolebørn lever et liv i isolation, mistrivsel og væk fra skolen i lange perioder.

Fænomenet kaldes skolevægring og er kommet i søgelyset hos både fagfolk, forskere og kommuner.

I en rundspørge foretaget af Dansk Psykolog Forening blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet, svarer 60 procent, at skolevægring har været et stigende problem i de seneste par år, mens 71 procent svarer, at de i deres arbejde ”ofte” møder børn, som har brug for hjælp med skolevægring.

Christian Stewart-Ferrer, privatpraktiserende psykolog og specialist i klinisk børne- og ungdomspsykologi, er en af de fagfolk, som har oplevet udviklingen på nærmeste hold.

– Når jeg sammenligner i dag med for 20 år siden, ser jeg flere børn, som ikke magter at gå i skole. Jeg hjælper dem med at finde ud af, hvorfor de har svært ved at komme i skole.

Mange af børnene er autister, nogle har ADHD, nogle har angst, mens andre er stressede uden nogen underliggende diagnose, fortæller han.

Udlægningen bekræftes i rundspørgen fra Dansk Psykolog Forening, hvor 94 procent af de adspurgte PPR-psykologer svarer, at psykiske og sociale problemstillinger er ”dominerende årsager” til skolevægring hos børn, og at især angst (i 49 procent af svarene) og dernæst ADHD og autisme (i 29 procent af svarene) vurderes at være de hyppigste problemstillinger hos børn og unge i skolevægring.

Mikael Thastum, professor og leder af Center for Psykologisk behandling til Børn og Unge, Aarhus Universitet, har nærstuderet en række sager om børn med bekymrende skolefravær, og han ser flere træk, som går igen hos børnene.

– Børnene scorer typisk højt på angst- og depressionsskalaerne, og de lider tydeligvis meget i hverdagen. Mange har meget svært ved at genskabe en normal skolegang, når de først har haft et længere skolefravær, og mange har helt mistet troen på, at de kan klare at være i skolen, siger han.

I de tilfælde er det særligt vigtigt, at skolerne har en dyb forståelse for barnets særlige problematik, påpeger Mikael Thastum.

– Der kan det være vigtigt at arbejde på at skabe et mere konstruktivt skole-hjem-samarbejde med fokus på at hjælpe barnet tilbage til skolen, siger han.

Også i landets ti største kommuner er problematisk skolefravær og mistrivsel kommet højt op på dagsordenen, viser en rundspørge, som Magasinet P har lavet.

”Skolevægring er et område, som vi i stigende grad har en erkendelse af kræver en særlig opmærksomhed”, skriver Poul Løgstrup Anthoniussen, administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, i en mail til Magasinet P.

I Aarhus Kommune er antallet af indstillinger af skolebørn til PPR på bare fire år – fra 2013 til 2017 – steget med cirka 50 procent – fra 430 til 648 om året.

Problemet er nået et omfang, som for nyligt fik kommunens PPR-afdeling – landets største – til at orientere politikere og andre faggrupper om udviklingen på området.

Især sager om mistrivsel og skolefravær udgør en stigende andel af henvisningerne, oplyser Jan Kirkegaard, chefpsykolog for PPR Specialpædagogik i Aarhus Kommune.

– Fraværsproblematikkerne fylder mere på vores skoler nu, end de gjorde tidligere. Vi ser flere børn i PPR, og vi ser væsentligt mere komplekse og udfordrende sager – både pædagogisk og udviklingsmæssigt. Der er en udvikling i gang, der bekymrer os, og den vil vi gerne have tag i, før problemet vokser yderligere, siger han.

Hos Dansk Psykolog Forening vækker udviklingen også bekymring.

– Som samfund kan vi selvfølgelig ikke blot se til, at flere og flere børn trives så dårligt, at de bliver helt væk i lange perioder fra skolen. Hvis det her problem ikke skal eskalere yderligere, er vi nødt til dels at spotte disse børn og deres problemer tidligere, men også interessere os for, om der er forhold i skolen, der stimulerer den bekymrende udvikling, siger Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykolog Forening.

Hun mener, at kommunernes PPR er nøglen til at hjælpe børn, der mistrives, så de ikke ender i langvarige fraværsforløb.

– PPR har i forvejen fokus på børn og unges trivsel og på deres læring og udvikling i skolen og spiller en vigtig rolle i forhold til at gribe ind og tilbyde hjælp og rådgivning til børn og familier såvel som skolen, når noget ikke går som det skal, siger psykologformanden.

Christian Stewart-Ferrer vurderer, at udviklingen hænger sammen med de seneste årtiers voldsomme forandringer af folkeskolen.

– For 20 år siden var forholdene i skolerne og klasserne mere velorganiserede. Dengang fokuserede alle elever på det samme i timerne, og læreren skulle blot sikre, at der altid var stilhed nok til, at der kunne foregå en dialog i klassen, siger Christian Stewart-Ferrer.

I dag er situationen en anden, mener han.

– Eleverne sidder i café-grupper, og lærerne spiller rollen som en slags igangsætter. Den form passer de fagligt dygtige og stærke elever godt, mens de børn, der har brug for hjælp eller ydre styring, har det mindre godt, siger Christian Stewart-Ferrer.

Men også de senere års politiske krav om inklusion i folkeskolen har gjort ondt værre for de mest sårbare børn i skolen, lyder hans vurdering.

“Som samfund kan vi selvfølgelig ikke blot se til, at flere og flere børn trives så dårligt, at de bliver helt væk i lange perioder fra skolen. Hvis det her problem ikke skal eskalere yderligere, er vi nødt til dels at spotte disse børn og deres problemer tidligere, men også interessere os for, om der er forhold i skolen, der stimulerer den bekymrende udvikling”.

Eva Secher Mathiasen, formand i Dansk Psykolog Forening.

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge