Flygtningebørn bliver syge af regeringens asylstramninger

 I

Årelang adskillelse fra forældre gør flygtningebørn syge og spænder ben for deres skolefærdigheder i Danmark, vurderer eksperter. Alligevel fremlagde regeringen i sidste uge et lovforslag, der udvider ventetiden fra et til tre år for familiesammenføring af flygtninge

Af Henning Due

Traumer, tilpasningsproblemer og indlæringsvanskeligheder i skolen.

Regeringens foreslåede stramninger på asyl- og flygtningeområdet fører adskillige problemer med sig for både flygtningebørn og voksne, der ankommer til Danmark for at søge asyl, vurderer flere eksperter, som Magasinet P har talt med.

– Lovforslaget vil sætte flygtningebørnenes udvikling og evne til at fungere i Danmark meget langt tilbage, siger Niels Peter Rygaard, psykolog med speciale i børns udvikling.

Lovforslaget betyder blandt andet, at asylansøgere, der får midlertidig opholdstilladelse i Danmark, skal vente i tre år mod et år i dag for at opnå familiesammenføring, og det vil især gå udover børn og unge, der skal vente i årevis på at blive genforenet med en eller flere forældre, vurderer Niels Peter Rygaard.

– Både dem og deres forældre vil være traumatiserede. Først på grund af flugten til Danmark, dernæst på grund af tre års adskillelse, og endelig fordi de børn, som venter i hjemlandet i flygtningelejre, har været udsat for en langvarig og ekstrem grad af utryghed og mangel på stimulation, før de kommer til Danmark.

Problemerne forværres, hvis et barn eller ungt menneske ankommer uledsaget til Danmark, vurderer Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening.

Ifølge Udlændingestyrelsen havde 1.225 uledsagede mindreårige ansøgt om asyl i Danmark Ved udgangen af oktober måned.

– For de børn og unge vil konsekvenserne af længere tids adskillelse fra den nærmeste familie være betydelige og vil kunne præge dem resten af livet. Det er konsekvenser, der rækker langt udover de tre års ventetid, som regeringen vil indføre, siger psykologformanden.

Hun peger på, at menneskers evne til at danne relationer til andre mennesker udvikles i den tidlige barndom i samspillet i nære relationer, typisk via forældrene.

– Hvis et menneske ikke opnår disse kompetencer, vil det svække personen for livet og medføre øget tilbøjelighed til at udvikle psykiske lidelser og gøre det sværere at skabe bæredygtige relationer til andre mennesker, siger Eva Secher Mathiasen.

Ifølge Ditte Shapiro, der er psykolog og har arbejdet med psykologisk screening af flygtningebørn for Røde Kors, er adskillelse mellem forældre og børn eller andre nære familiemedlemmer forbundet med stor lidelse.

Hun er i gang med en ph.d-afhandling, hvor hun undersøger, hvad flugt fra krig betyder for børn og forældre i familier, der har fået opholdstilladelse i Danmark.

– De mennesker, jeg har fulgt, bekymrer sig dagligt og føler sig magtesløse overfor den permanente risiko og uvished, som deres nærmeste lever under i krigszoner i Syrien, siger Ditte Shapiro.

Hun henviser til en ny australsk forskningsundersøgelse, der viser en direkte sammenhæng mellem adskillelse fra nære familiemedlemmer og PTSD-symptomer blandt unge flygtninge.

Også børnenes muligheder for at klare sig i skolen forringes af en årelang adskillelse fra f.eks. far eller mor, forklarer Niels Peter Rygaard.

Han henviser til et større amerikansk forskningsstudie fra 2010, som har undersøgt de uddannelsesmæssige konsekvenser for latinamerikanske migrantbørn, der er blevet adskilt fra forældre og senere genforenet med forældrene i USA.

– Studiet viser, at familieadskillelse har en negativ effekt på børnenes uddannelsesmæssige formåen i skolen, når de ankommer til det nye land, når man sammenligner med børn, der fulgtes med forældrene, siger Niels Peter Rygaard.

Undersøgelsen viser også, at især teenagere har svært ved at klare sig, fordi de er i en sårbar alder, mens yngre børn klarer det bedre.

– Det hænger bl.a. sammen med, at tilegnelse af nyt sprog er langt vanskeligere for teenagere, siger Niels Peter Rygaard.

Ældre flygtningebørn, der ankommer til Danmark efter års ventetid, vil i det hele taget opleve større problemer med at tilpasse sig, fordi de ifølge Niels Peter Rygaard typisk ikke tilbydes skolegang i flygtningelejrene.

Men også forældre, der søger asyl og bor på et dansk asylcenter i længere tid, vil typisk opleve store problemer med at blive integreret, vurderer han.

– Da de hverken kan søge arbejde eller bevæge sig udenfor lejrene, vil også deres kompetencer og livsduelighed forringes markant med tiden. Erfaringerne fra danske asylcentre viser desuden, at forældrenes evner til udvise omsorg i en sent sammenført familie tilsvarende forringes, og det vil i sidste ende også gå ud over børnene, siger Niels Peter Rygaard.

Ifølge Udlændingeministeriets høringsbrev skal lovforslaget førstebehandles i Folketinget i starten af januar måned.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udlændingeminister Inger Støjberg (V).

Fakta – regeringens lovforslag til stramning af asyl og familiesammenføring

  • Udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus har først ret til familiesammenføring efter 3 år i Danmark, medmindre særlige grunde taler derfor.
  • Adgangen til at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse kræver 6 års lovligt ophold for udlændinge, der desuden skal opfylde en række skærpede, grundlæggende betingelser. Blandt skærpede krav til danskkundskaber og beskæftigelse.
  • 13.425 havde søgt om asyl i Danmark ved udgangen af oktober måned i 2015.
  • 500 dage var den gennemsnitlige opholdstid i det danske asylsystem i 2013

(kilde: refugees.dk)

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge