Folkemøde på Bornholm: Nedbring tvang

 I

Medinddragelse og åben dialog kan nedbringe mængden af tvang i psykiatrien. Der skal derfor lyttes mere til patienterne. Det var der enighed om på LAPs (Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere) arrangement på Folkemødet på Bornholm i fredags.

Formand for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, opfordrede bl.a. til at lytte til patienterne i det øjeblik de bad om hjælp. Hun henviste til en nylig omtalt sag i pressen, hvor en mand havde slået sin kæreste ihjel, men hvor han også i tiden op til havde bedt om hjælp.

Yderligere henviste hun til, at lægerne stod i et umuligt dilemma hver fredag, hvor de var nødt til at tage stilling til, hvem af de syge patienter de bedst kunne udskrive, fordi de vidste, at weekenden ville byde på indlæggelser af patienter med endnu større behov.

Ved arrangementet deltog bl.a. Karen Klint, MF og psykiatriordfører for Socialdemokraterne og Özlem Cekic, MF og psykiatriordfører for SF. Udover formanden for Dansk Psykolog Forening, Eva Secher Mathiasen, var der også repræsentanter fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Institut for Menneskerettigheder, Psykiatrisk Afdeling Svendborg og LAP.

Hør indslaget i Orientering. Det begynder ved kl. 17.34, jf. oversigten til højre.

dr.dk / 16. juni

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge