Formand: Evaluering mangler visioner

 I

Efter måneders forsinkelse udsendte Sundhedsstyrelsen den 15. september den længe ventede evaluering af tilskudsordningen for psykologbehandling.

Sundhedsstyrelsen har gennemgået ordningen for at finde frem til ændringer, der rent fagligt kan forbedre kvaliteten af ordningen.

Den eksisterende økonomiske ramme for ordningen er i dag 240 millioner kroner, og i rapporten konkluderer Sundhedsstyrelsen, at der er plads til flere forbedringer.

Blandt andet lægger Sundhedsstyrelsen op til, at praktiserende psykologer indgår ”et tæt samarbejde” med praktiserende læger, og at tilskudsordningen ”bør afgrænses og målrettes til personer med psykiske lidelser og psykisk patologiske reaktioner, hvor der er evidens for psykologbehandling”.

Sundhedsstyrelsen efterlyser også bedre monitorering af psykologernes arbejde, at psykologer i praksissektoren i højere grad arbejder systematisk med kvalitet og evidensbaserede metoder, og at der udvikles ”et bedre datagrundlag til at dokumentere aktiviteter og resultater af tilskudsordningen”.

Men Eva Secher Mathiasen, formand for Dansk Psykolog Forening, så gerne, at evalueringen havde været mere visionær.

– Desværre benytter man slet ikke det meget store forarbejde, som regionerne, Psykologforeningen og Sundhedsministeriet har gjort, og hvor vi har foreslået forskellige udviklingsmuligheder med henblik for at forbedre tilbuddet til borgerne om psykologhjælp. Evidens for effekt af psykologbehandling er meget stærk, og vi er bekymrede over, at man ikke arbejder med udvikling af målgrupperne, så flere borgere kan få behandling i stedet for at få mere komplicerede behandlingsbehov og risikere omkostningsfulde sygemeldinger. Det er dyrt for samfundet og for den enkelte, at vi ikke gør det, der virker.

Eva Secher Mathiasen undrer sig blandt andet over, at Sundhedsstyrelsen ikke lægger op til, at der arbejdes videre med en foreslået model, hvor borgere med behov kan få adgang til psykologhjælp.

– Det betyder, at borgerne fortsat kan fejle det ”forkerte”, og at den gruppe fortsat ikke får adgang til psykologbehandling. Det accepterer vi ikke i det somatiske sundhedsvæsen, og det er ærgeligt, at vi fortsætter med at acceptere det for de psykiske lidelser.

Til gengæld hilser psykologformanden det velkomment, at ordningen skal kvalitetsudvikles.

– Det medvirker vi gerne til, og det er glædeligt at vores psykologfaglige selskaber skal inddrages i udarbejdelse af bl.a. faglige kliniske retningslinjer, siger Eva Secher Mathiasen.

– Vi ser frem til, at der bliver forsket meget mere i effekterne af psykologbehandling i Danmark, og vi håber, det betyder, at der vil blive afsat forskningsmidler til formålet, siger hun.

Omvendt kalder Eva Secher Mathiasen det ”uacceptabelt”, at Sundhedsstyrelsen anbefaler at indføre monitorering af klienterne efter den model, som Forskningsenheden for almen medicin ved Aarhus Universitet har udviklet. Monitoreringen benytter sig af måleskalaen MDI, Major Depression Inventory, og det er fagligt utilstrækkeligt og metoden i monitoreringen er forskningsmæssigt aldeles uholdbar,

– Den nuværende monitorering giver og ganske enkelt ikke brugbare svar, og det er meget vanskeligt at forstå, at en styrelse, som skal sikre kvalitet i sundhedsvæsenet bliver ved med at pege på den, siger hun.

Eva Secher Mathiasen kritiserer også Sundhedsstyrelsens forslag om, at det maksimale antal konsultationer nedsættes til 10 i stedet for de nuværende 12, og at antallet af konsultationer ved genhenvisning til en ydernummerpsykolog nedsættes til seks fra de gældende 12.

– Forslaget er sundhedsfagligt uargumenteret, det er stik imod den forskning vi har adgang til. Og det er vanskeligt at forstå, at man i evalueringen foreslår, at man vil øge kompleksitetsgraden af de lidelser, som behandles samtidig med, at man vil reducere behandlingsindsatsen. Det vil gå ud over klienterne, og kvaliteten i tilbuddet vil forringes betydeligt, hvis man vælger at gå den vej, siger hun.

I evalueringsrapporten foreslår Sundhedsstyrelsen desuden, at man overvejer at fjerne tilskud til behandling af let depression fra ordningen og overlade patientgruppen til lægerne i almen praksis. I stedet skal psykologordningen målrettes patienter med moderat depression.

– Det forslag kan vi heller ikke bakke op om, og det vil i øvrigt koste flere penge, end der er afsat i ordningen i dag, da behandling af moderat depression i sagens natur kræver flere behandlinger end behandling af let depression gør.

– men det skal roses, at man i evalueringen ikke vurderer, at aldersbegrænsningen på 38 år for behandling af let til moderat angst er sundhedsfagligt velbegrundet og derfor bør ophæves, siger Eva Secher Mathiasen.

Hun savner generelt et større fokus i rapporten på forebyggelse af psykiske problemer:

– Den nuværende ordning har haft som formål både at forebygge og behandle psykiske problemer, og den del mangler der overvejelser om. Psykologbehandling i psykologpraksis er billigt og koster gennemsnitligt skatteborgerne 3000 kr. pr. behandling. Det er ikke mange penge, når man tænker på, at behandlingen forebygger, at borgere udvikler sværere psykiske lidelser, der koster samfundet milliarder af kroner i form af sygedage, tabt arbejdsfortjeneste og andre afledte samfundsøkonomiske udgifter, siger Eva Secher Mathiasen.

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside her.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge

P