Forsikringskunder foran i køen hos psykologer

 I

Psykologer føler sig presset til at behandle borgere med forsikring før alle andre, uanset hvor syge de er. Regionerne vil stoppe forskelsbehandlingen.

– Det er et alvorligt problem, at man med en forsikring kan presse sig ind foran køen, også ind foran andre, som er mere syge. Vi finder det uetisk og i strid med sundhedsloven, der siger, at alle skal have lige adgang til behandling. Det bør være sådan, at forsikringsselskaberne ikke bruger offentligt finansieret psykologhjælp til deres kunder, siger Dansk Psykolog Forenings formand, Eva Secher Mathiasen til Politiken.

Sundhedsminister Nick Hækkerup (S) vil ikke acceptere uligheden. Han siger, at det offentlige tilskud er til for at sikre, at folk får behandling efter behov, og at psykologerne må sige fra over for de store aktører, der presser dem. Han opfordrer regionerne til at »samle op på det her«.

Danske regioner vil nu foreslå Dansk Psykolog Forening, at der i næste overenskomst bliver indført etiske retningslinjer, der sikrer patienterne behandling efter behov og ikke efter om de har en sundhedsforsikring

På Politikens spørgsmål om, hvorvidt psykologerne ikke selv et ansvar for at tage de dårligste ind først, svarer Eva Secher Mathiasen:

-Jo, men virkeligheden er, at det i mange områder er meget vanskeligt at drive forretning, hvis man siger nej til forsikringsselskaberne, siger hun.

Læs hele artiklen her.

Politiken, 17. oktober 2014

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge