Fremdriftsreformen får ledigheden til at stige

 I

Aldrig har så mange psykologer gjort deres uddannelse færdig som i denne sommer, hvor 228 kandidater meldte sig klar på arbejdsmarkedet. Årsagen skal findes i fremdriftsreformen, og det giver negative, men dog kun midlertidige, udsving i beskæftigelsen, siger chefkonsulent i Dansk Psykolog Forening, Niels Kjeldsen.

Nu ses virkningen af universiteternes fokus på at få kandidaterne færdige til tiden. Hele 228 kandidater har meldt deres ankomst til arbejdsmarkedet i juni og juli måned, hvor normalen ligger på 50 til 100 kandidater i den periode. – Det er et problem for beskæftigelsen, da alle de nye kandidater kommer ud til et jobmarked, der stadig holder sommerferie, siger chefkonsulent i Dansk Psykolog Forening, Niels Kjeldsen.

Kandidatboomet afspejler sig tydeligt i ledighedsstatistikken, hvor psykologledigheden steg fra 4,2 procent til 5,3 procent på en måned. I 2015 steg den fra 3,4 procent til 4,6 procent. Det betyder, at der i år er en marginalt mindre stigning i ledigheden, men desværre en højere ledighed.

2016-08-30_ledighed– En god nyhed er til gengæld, at lidt over halvdelen af de nyuddannede psykologer har fået job. Det svarer til 132 ud af de 228 nye kandidater. Desuden har faget holdt sin vækst på 6,4 procent i beskæftigelsen det sidste år, mens der i samme periode er blevet 7,4 procent flere psykologer, siger Niels Kjeldsen.

For de nyuddannede er det gode råd fortsat at søge bredt arbejdsmæssigt og geografisk. De ledige medlemmer fordeler sig især i København, Aarhus og Aalborg, mens ledigheden er meget lav i Odense. Her er det derfor lettest at kommer til jobsamtale.

Niels Kjeldsen opfordrer de nyuddannede til at søge jobbene og dermed bidrage til at fastholde væksten ved at sikre, at de ledige stillinger bliver besat af psykologer, også selv om fremdriftsreformen giver mere konkurrence om jobbene et stykke ind i efteråret.

Han tror dog på, at væksten forsætter, og at der dermed vil blive skabt en del nye stillinger til psykologer. I figuren herunder kan man se den konstante høje vækst i antal psykologer og ikke mindst i antal ansatte psykologer.

 

 

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge