Fremtiden har brug for psykologer

 I

Når universiteterne slår dørene op til semesterstart om et par uger, træder en hel ny generation af kommende psykologer indenfor. Og det er godt. For der er brug for jer.

Vi lever godt nok i et land med høj økonomisk velstand og et højt velfærdsniveau sammenlignet med mange andre lande i verden. Vi har også i årevis været at finde blandt top 5 på FN’s rangliste over, hvor lykkelige, borgere i FN’s medlemsstater, angiver, at de er. I år blev Danmark ligefrem nr. 2 på listen. Men velstand, velfærd og ranglister viser ikke hele billedet, når det gælder vores trivsel – eller såkaldte lykke. Kigger vi på tallene og statistikkerne for, hvordan børn og unge trives i Danmark, er historien en helt anden.  Omfanget af danskere, der får en psykisk lidelse eller kæmper med stress, føjer endnu en trist dimension til billedet af Danmark som et af verdens lykkeligste lande i verden. Det samme gør antallet af genindlæggelser i psykiatrien. Blot for at nævne nogle få eksempler.

For fire år siden viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen om sygdomsbyrden i Danmark, at psykiske lidelser i dag er den tungeste samfundsøkonomiske byrde i Danmark. Psykiske lidelser udgør 25 % af sygdomsbyrden i samfundet i forhold til det samlede sygdomsbillede, mens fx kræft står for 17 %, og kredsløbssygdomme står for 15,2 %. Det er ikke et dansk fænomen. Verdenssundhedsorgansiationen WHO har længe advaret om, at psykiske lidelser som især depression vil spille en hovedrolle i den globale sygdomsbyrde inden år 2030.

Psykisk sundhed har en enorm betydning for samfundets sammenhængskraft. For det er os mennesker, der er samfundets vigtigste råstof. Rammes vi af depression, angst og mistrivsel, kan konsekvenserne være alvorlige og vidtrækkende, hvis vi ikke får den hjælp og støtte, der skal til. Så risikerer vi at sætte fodfæstet på uddannelsen eller arbejdsmarkedet over styr. De vigtige relationer i familie- og privatlivet. Eller bare muligheden for at kunne trives og udvikle os – lige fra vores første leveår som små børn til den sidste del af livet, når vi bliver gamle.

Vores fag, psykologien, har forandret og udviklet sig markant, siden det allerførste hold cand.psych.’er blev færdiguddannede i juni 1947 og stiftede Dansk Psykolog Forening. Tiden dengang, og de første mange år derefter, var nok præget af, at psykologien var en både ny og ung videnskab herhjemme, og at samfundet og arbejdsmarkedet skulle finde ud af, hvad psykologien – og psykologerne – kunne bidrage med. Og at det var en tid, hvor psykiske lidelser var stærkt omgærdet af både tabu og stigma.

I dag, over 70 år senere, er situationen en helt anden. Ingen i dag er i tvivl om, at psykisk sundhed går hånd i hånd med både samfundsøkonomi og menneskelig udvikling i bred forstand, men også i snæver forstand for det enkelte barn, den unge eller voksne. Derfor ser vi også, at psykisk sundhed og trivsel i meget høj grad er kommet på dagsordenen
– både politikernes, borgernes og det internationale verdenssamfunds. Det har sin naturlige plads i FN’s nye verdensmål for bæredygtig udvikling. Og – helt aktuelt – i en ny dansk regerings politiske grundlag.

Hver dag arbejder tusinder af dygtige psykologer i hele landet med psykisk sundhed og behandling. De er i alle hjørner af danmarkskortet, hvor de hjælper klienter i deres klinik med fx angst eller depression eller støtter parforhold i krise. De er på hospitalerne, hvor de fx støtter kræftramte børn og familier, hjælper med smertehåndtering eller deltager i neurokirurgiske operationer. De er på vores arbejdspladser, hvor de bruger deres kompetencer til at skabe et sundt arbejdsmiljø, håndterer stress eller rådgiver ledere. Dygtige psykologer og specialpsykologer behandler patienter hver dag i psykiatrien eller superviserer andre faggrupper. Vores børn og unge får kompetent hjælp af PPR-psykologer med særlig indsigt i, at helhed betyder noget – og at børn og unge i mistrivsel også involverer skole, lærere, forældre, kammerater og nærmiljø. Og på universiteterne, hospitalerne og
forskningsinstitutionerne gør forskende psykologer os hele tiden klogere på alt fra udviklingspsykologi over klimaforandringer til angstbehandling. Vi har brug for dem alle.

Vi har også brug for jer, den nye generation af psykologer, til at skabe fremtidens samfund. Et samfund, hvor alle kan og får lov til at bidrage og udvikle sig. Hvor vi gør vores ypperste for at komme med gode og nye løsninger på svære og nye udfordringer. Dem vil der komme mange af i fremtiden, hvor befolkningssammensætningen ændrer sig, klimaet kan gøre nye befolkningsgrupper til migranter, teknologien vil forandre arbejdsmarkedet, og den digitale udvikling vil skabe nye former for kommunikation og  fællesskaber på godt og ondt. Her vil jeres særlige kompetencer blive efterspurgt.

Fremtiden har brug for psykologien, psykologer og psykologisk indsigt mere end nogensinde før. Vi er mange, der glæder os over, at I nu har taget første skridt på vejen.

Se også som pdf

 

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge