Gå-hjem-møde om det socialt-psykologiske samarbejde

 I

Der er stadig ledige pladser på gå-hjem-mødet i København. Tilmeldingsfristen er derfor forlænget til den 19. januar 2015. Mødet i Aarhus er fyldt op.

På baggrund af mange privatpraktiserende psykologers positive tilbagemelding om at mødes om det socialt-psykologiske samarbejde har foreningen besluttet sig for at holde møde i henholdsvis Aarhus og København.

Aarhus: 21. januar 2015 kl. 17.30 – 20.30, Fiskergade 41

København: 28. januar 2015 kl. 17.15 – 20.15, Stockholmsgade 27, 2100 Østerbro

Kom og hør om baggrunden for aftalen med Kommunernes Landsforening, få aftalen gennemgået i detaljer og få mulighed for at drøfte de udfordringer, som psykologerne oplever i aftalen.

Når du går hjem fra mødet, er det vores håb, at du vil kunne svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad indeholder aftalen?
  • Hvad er forskellen på psyk 121 og psyk 131?
  • Hvad gør jeg, når kommunen sender den “forkerte” blanket?
  • Hvordan udfylder jeg de forskellige blanketter?
  • Hvad gør jeg, hvis kommunen hele tiden betaler for sent?
  • Foreningen har fået forslag til, på hvilke områder aftalen bør ændres

Ønsker du at blive klogere på disse spørgsmål, er du velkommen til møde i enten København eller Århus. Medbring gerne egne eksempler på henvendelser fra kommunen, hvor du synes, at kommunen ikke efterlever aftalen.

Alle medlemmer er velkommen. Der vil blive serveret en sandwich i pausen.

Tilmeldingsfristen er mandag den 19. januar 2015 kl. 23.55.

Tilmeld dig i Aarhus.

Tilmeld dig i København.

Hvis du har spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at ringe til konsulent Jørgen Andersen på 3525 9716 eller maile på jan@dp.dk.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge