Glædelig udvikling at flere unge vil være psykologer

 I

93.388 unge har søgt ind på en videregående uddannelse. Velfærdsuddannelserne ligger i top, og 8 procent flere end sidste år vil være psykologer.

Igen i år ligger pædagoger, sygeplejersker og medicinstudiet helt i top blandt de unges favorituddannelser. Det er dog kun medicin, jura og psykologi, der har flere ansøgere end sidste år, hvis vi ser på top-10 blandt de mest søgte studier.

Psykologi er årets højdespringer

Særligt søgningen til psykologistudiet som første prioritet er steget med 8 procent fra sidste år. Der var i alt 3.430 ansøgere til psykologi i 2021 mod 3.168 ansøgere i 2020. Dermed er psykologi årets højdespringer.

Det er en rigtig god nyhed, at flere unge gerne vil være psykologer. Psykisk sundhed har en enorm betydning for samfundets sammenhængskraft, og vi har brug for har brug for psykologien, psykologer og psykologisk indsigt mere end nogensinde før.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge