God lønstigning til privatansatte psykologer

 I

Privatansatte psykologers løn er i gennemsnit steget med 4,5 % fra 2013 til 2014 viser den netop udgivne ”Lønstatistik for privatansatte, september 2014”. Resultatet er godt, når man sammenligner med tidligere år, med inflationen og med lønudviklingen generelt på det øvrige arbejdsmarked.

Undersøgelsen baserer sig på 47 % (223) af foreningens privatansatte psykologer, og viser, at psykologer i erhvervs og produktionsvirksomheder tjener mest. Her tjener halvdelen 58.500 kr. eller mere i løn og pension, mens gennemsnitslønnen er på kr. 47.580,-.

Herudover viser undersøgelsen, at flere psykologer har fået ledelsesansvar, at mandlige psykologer tjener kr. 9000,- mere om måneden end kvindelige psykologer, at 75 % af de privatansatte er autoriserede, og at halvdelen af de autoriserede er i gang med en specialistuddannelse.

Du kan læse flere tal i Lønstatistik for privatansatte 2014.

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge