50 året for studenteroprøret

 I

I 1968 tog Finn Einar Madsen talerstolen fra rektor Mogens Fog. Læs her Jens Berthelsens fortælling om studenteroprøret ledsaget af Finn Einar Madsens private fotos.

– For mig kom studenteroprøret som et chok. Jeg var opvokset i et borgerligt, ambitiøst hjem – ”vil du i verden frem, så buk!”, men det var svært at være borgerlig, for de gamle ideer og arbejdsformer mistede kraften, skriver Jens Berthelsen.

I foråret 1968 var Jens Berthelsen i gang med specialet og kendte mange af de socialpsykologer som støttede og arbejdede gratis for studenteroprøret. Borgerlig eller ej, hjalp han til med bl.a. organiseringen af aktionsgrupper.

Et par måneder før Finn Einar Madsens død bad han Jens Berthelsen overgive sine private fotos fra studenteroprøret til Det Kongelige Bibliotek. Det er disse fotos, der nu med ledsagelse af Jens Berthelsens ord kan fremlægges på foreningens historiske hjemmeside. Se alle billeder i billedgalleriet.

OPRØR I 1968

Af cand.psych. Jens Bethelsen

Der var op gennem 60’erne stor utilfredshed med psykologistudiet blandt de studerende. Professorerne bestemte ”enevældigt” pensum (deres egne værker) og undervisningsform (forelæsninger og katederundervisning). I et par år havde studerende og yngre kandidater diskuteret fornyelser af studiet i ”Dansk Psykolognyt” og bladet ”stud. psyk.” (senere INDPUT’), men intet blev ændret. Det var ikke muligt at få professorerne i tale.

I det tidlige forår 1968, hvor de studerende så småt var ved at indstille sig på sommereksamen var der rygter om, at ”der skulle ske noget”.

“Bryd professorvældet. Medbestemmelse nu”.

Sent om eftermiddagen den 21. marts bevægede en større gruppe psykologistuderende, der havde været samlet til hemmeligt møde i studentersamfundets lokaler, sig til Studiegården, hvor psykologistudiet havde undervisningslokaler og professorer og administration havde kontorer.

Da de mange studerende kom ind på gårdspladsen, var der på gavlen over for ”Psykologisk Laboratorium” med store bogstaver malet ”BRYD PROFESSORVÆLDET, MEDBESTEMMELSE NU”.

En lastbil med rockbandet ”Burning Red Ivanhoe” på ladet spillede larmende.

Der var flammende taler om diktatur og medbestemmelse, og studerende dansede i ring på pladsen. Professorerne hang ud af vinduerne.

En studerende, da den unge professor Østergaard søger at komme på arbejde: “Har professoren ikke læst i Berlingeren, at Psykologisk Laboratorium er besat”?

Den 21. marts 1968 skulle blive starten på en ny samfundsepoke, hvor grundholdninger, værdier og arbejdsformer blev ændret. Velfærdssamfundet ændrede samværsformer, undervisning, økonomi, musik, livsstil, forhold mellem kønnene og umådeligt mange forståelser, tilgange og metoder.

Studenteroprørerens foto

Den mest kendte studenteroprører fra 1968 var Finn Einar Madsen. Finn blev kendt for sine yderliggående revolutionære ideer, sine flammende taler og en-mands aktioner. Han tog mikrofonen fra rektor ved universitetets årsfest med prominente personer og krævede medbestemmelse til de studerende. Han startede en række aktioner for arbejdere, fattige og børn, var taler ved Vietnamdemonstrationen og Verdensbankdemonstrationen.

Han kom i fængsel, fordi politiet havde taget ham med molotovcocktail i tasken. Han oprettede en revolutionær søndagsskole. Han var superaktiv og fik mange tilhængere – og modstandere.

Hele livet kæmpede han for at støtte de svage i samfundet og bekæmpe verdenskapitalismen. Han var stålsat i troen på, at den amerikanske ideologi ville ødelægge mulighederne for ligeværdighed mellem mennesker og føre til øget forskel mellem rig og fattig.

Jeg har jævnligt gennem årene mødtes med Finn Einar. Et par måneder før hans død var vi sammen. Han bad mig overgive sine private fotos fra ”Studenteroprøret” til Det Kongelige Bibliotek. Det er disse fotos, der her fremlægges på foreningens historiske hjemmeside.

Med denne tekst bringes kun et par af billederne, men se alle billederne i billedgalleriet, hvor jeg efter bedste evne og hukommelse har søgt at føje korte tekster til.

Svært at være borgerlig under studenteroprøret

Jens Berthelsen som helt ung studerende. Eget foto

For mig selv kom studenteroprøret som et chok. Jeg var opvokset i et borgerligt, ambitiøst hjem – ’vil du i verden frem, så buk!’ min far var officer, min mor børnehavelærerinde. Under hele min studietid havde jeg spændende, psykologrelevante job og var egentlig ganske tilfreds med den frihed, jeg havde. I foråret 1968 var jeg i gang med specialet og havde studenterjob som organisationspsykolog på Teknologisk Institut.

Jeg kendte mange af de socialpsykologer, som støttede og arbejdede gratis for studenteroprøret og kom derigennem til at bistå aktivt med opbygningen af nye strukturer og organiseringen af aktionsgrupper.

Jeg kom ustandselig i dilemma mellem min borgerlige tankegang og de radikale – åbenlyst rigtige – fremtidsmuligheder, der dukkede frem med stor hast.

Slogans i studiegården.

Der udvikledes hele tiden nye aktioner og grupperinger. Kendte i dag er blandt andet ”byggeren” – en byggelejeplads for fattige nørrebrobørn; Christiania, hvor psykologistuderende eksperimenterede med alternative boformer; kollektiver med forsøg med nye samlivsformer, gratis psykologisk rådgivning, rødstrømper og Femølejre (Jeg var selv på mandeølejr med min 1-årige datter).

Jens Berthelsen til demo. Eget foto

Der var aktioner for arbejdere, fattige, homoseksuelle og demonstrationer mod overmagten (Verdensbanken, Vietnamkrigen), møder hver dag rundt om på byens torve om alt muligt nyt. Rockmusik, Optræden (Fx Solvognen).

Det var svært at være borgerlig. De gamle ideer og arbejdsformer mistede kraften. Kvalitative metoder og værdier blev sat over kvantitative. Samfundet blev mere ustyrligt. Hierarkierne blev brudt ned. Det holdt helt til årtusindskiftet hvor den nye statsminister Anders Fog Rasmussen gav sig til systematisk at nedbryde humanistiske og sociale værdier, som var bygget op i 1968. Man kan måske sige, at holdningerne fra 68 i dag er en basis mere end et handlingsberedskab.

Et nyt studenteroprør?

Kan et studenteroprør forekomme i dag? Det er umuligt at svare på. Forudsætningerne er der: De studerende bliver målt og vejet. Presset igennem studiet. Skal leve op til udvendige mål. Selvstændighed er ikke et plus. Facebook kan få en til at føle, at man er noget. Og der er jo mange personlige og samfundsmæssige værdier, som er blevet, hvor behovet ikke er så stort. Måske er vi blevet nogle sociale individualister, der har svært ved at fornemme den helhed, vi lever i.

Jens Berthelsen i dag. Eget foto

 

 

Jens Berthelsen (kandidat fra 1969)

Kommentarer
  • Karin Borg
    Svar

    Tusind tak, Jens. det kunne være sjovt at mødes også om dette.

    For mig/os der begyndte studiet i 1966 var der næsten en logisk nødvendighed i at noget måtte ske. Vi var alt for mange om både lærere og kvadratmeter. Vi sad i auditorierne på radiatorer, vindueskarme og trapper. Det hjalp, at vi fik instruktorundervisningen i mindre “klasser”, Der var et praktisk element i at vi måtte gøre noget. Det kom til at virke næsten både lidt tragisk og lidt grinagtigt at skulle sidde der i en vindueskarm og få fat i forelæserens ord. Jeg husker den dag da vi havde aftalt at vi ikke ville rejse os for professoren. Også jeg pæne borgerlige pige blev siddende, ( jeg var kommet i god tid og havde fået siddeplads næsten foran i auditoriet), selv om jeg blev ganske nervøs for professorens helbred.

    • jens berhelsen
      Svar

      HØR DR UDSENDELSEN FRIGØRELSENS TYRANNI – meget spændende debat- kan downloades fra DR radio

      DR har udsendt to een timers udsendelser (hør den på nettet) om 68s betydning for eftertiden. En lang række samtaler med efterkommeres syn på 1968s betydning på godt og ondt. Emil Christoffer Bruuun får i studiet besøg af nogle af fortidens hovedpersoner

      For 50 år siden gjorde en ung generation fuld af farver og selvtillid oprør mod fortidens konventioner. Siden har årstallet 1968 været synonym på mange niveauer. I dag mener nogle at at frigørelsen gik for vidt og endte i omsorgssvigt af børn. Andre ser frigørelsen som en helt nødvendig forudsætning for det moderne liv.
      Mange har i dag en holdning til hvad ’68’ betød, men ingen har længere patent på fortolkningen af det sagnomspundne år En række yngre kulturpersonligheder giver hver sit bud på ‘mit 68’

      Kan anbefales
      Jens Berthelsen

  • Bjarke
    Svar

    Spændende! Det øverste billede, er det fra Studiegården den 21. marts?

  • jens berhelsen
    Svar

    Ja – i udsnit

Skriv et svar til Karin Borg Annuller svar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge