Tæt på at miste frihedsbrevet

 I

Læs tidligere faglig medarbejder, sekretariatschef og seniorkonsulent mag.art. Preben Føltveds kommentarer til nogle af de mange begivenheder på tidslinjen, fx da Dansk Psykolog Nyt var ved at miste sit frihedsbrev, eller hvor insolvent foreningen var, da den ikke ville være bekendt at indkræve udestående kontingent.

Historieskrivning, som man selv er en del af, har jo en særlig interesse, dog fremstår de autoriserede kilder såsom referater og artikler en anelse livløs. Når kun beslutninger og programmer formidles, er processen og dramatikken væk.

Preben Føltved

Jeg har været en del af Psykologforeningen i næsten 25 år, først som medlem af redaktionen af Psykolog Nyt og ”Stud.Psyk”, som var et månedligt afsnit af Psykolog Nyt, fra 1971 eller 72, og så som studentermedlem og medlem af lønudvalget, da det blev muligt og siden som ansat i foreningen som faglig medarbejder, sekretariatschef og seniorkonsulent indtil 1996 eller i perioden fra ca. 800 kandidatmedlemmer til godt 3.000. Der er således mange processer og megen dramatik at øse af.

Klik på billedet for at læse om Stud.psyk. bladets samfundskritiske manifest

Jeg vil imidlertid nøjes med nogle få nedslag og eksempler, som knytter sig til beskrivelserne i den historiske tidslinje på DP´s hjemmeside:

AAKs tilblivelse i 1974 hang i en tynd tråd. Der var store diskussioner blandt medlemmerne. Der blev afholdt et særligt møde (i Emdrup) – jeg husker ikke, om det var et medlemsmøde eller en ekstraordinær generalforsamling – hvor sagen blev diskuteret. Der blev talt stærkt imod at etablere en A-kasse for akademikere. Det var for arbejdere, ikke akademikere. Sådan noget var der ikke brug for. Modsat argumenterede ikke mindst den daværende formand for lønudvalget, støttet af formanden, for, at den spirende arbejdsløshed ville medføre problemer for de kommende kandidater, som var på vej i uhørt stort antal. Selv ville han trods statstjenestemandsansat melde sig ind som den første. Diskussionen blev mere indædt grundet skjulte undertoner. Det var velkendt, at de to omtalte var kommunister, hvorfor en del så forslaget om A-kasse som et led i en politisk manifestation. Det lykkedes at få tilslutning, og AAK opnåede lige akkurat de 1.000 medlemmer, der skulle til for at blive statsanerkendt.

Jens Berthelsen skriver i sin klumme bl.a. om den politiske sammensætning af bestyrelsen i de polariserede 80’ere og om diskussionerne om, hvordan man solidariserede sig med arbejderklassen. Supplerende kan det fortælles, at op til stillingtagen til et overenskomstresultat var linjerne trukket så hårdt op, at der måtte holdes et fælles møde mellem bestyrelsen og lønudvalget, hvor ACs formand var særligt indbudt af DPs formand for at orientere. Det blev af nogle kaldt forsøg på manipulation. Situationen var den, at hvis der var flertal for at afvise OK-resultatet, måtte DP træde ud af forhandlingsaftalen i AC og gå enegang i konflikt, idet ingen af de øvrige organisationers ledelser var imod forliget. Dog var der den samme diskussion (og politiske konstellation) i Arkitektforeningen. Efter timers diskussion, hvor ”stillingen” stod lige, skiftede ét medlem stilling og stemte for at anbefale forliget, hvorefter DP i AC kunne tiltræde aftalen. Der skulle dog også afholdes urafstemning, og her måtte foreningen i sit brev til medlemmerne fremsende to forskellige ”anbefalinger” fra de stridende parter.

Danmarks mulige medlemskab af EF, af politiske grundet kaldet EEC også i Danmark, optog alle i året 1972 (et, to og tre indlæg på tidslinjen, red.), hvor der skulle afholdes folkeafstemning 2. oktober. Det er godt beskrevet i tidslinjen. Men det dominerede også den nordiske psykologkongres samme år i Trondheim. Her var vi nogle, som arrangerede et særligt symposium med drøftelse af konsekvenserne. En af hovedmændene var Ib Christensen, som også var formand for Retsforbundet og siden blev medlem af Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EF. Arrangementet gav problemer med kongresledelsen, da det trak deltagere i stort tal fra de øvrige arrangementer og i øvrigt politiserede kongressen – en diskussion parallel til en danske.

Plattedamerne – porcelænsmalerne fra en kongelige Porcelænsfabrik – strejkede langvarigt. Strejken blev kendt overenskomststridig, hvorefter de strejkende ikke fik understøttelse. Man kunne støtte de strejkende ved at købe en af de musselmalede paptallerkener, de solgte. Således også Psykolog Nyt. Det fremgår af tidslinjen. Men det gav voldsomme dønninger i medlemsskaren og bestyrelsen. Bladet var ved at miste sit frihedsbrev. Det var nemlig bladets redaktør, Hans Weltzer, som stod for denne event.

I 1979 var kontingentrestancerne så store, at det svarede til næsen 1/3 af omsætningen. (1. mio i restancer). Ingen i bestyrelsen havde hidtil taget det alvorligt. Det var nærmest forbudt at forlange, at man skulle betale. Men foreningen var reelt teknisk insolvent. Med ny formand og bestyrelse blev etableret en funktion som politisk økonomiansvarlig og med ansættelse af en bogholder med erfaring fra erhvervslivet blev der langsomt, men solidt halet ind på restancerne. Der blev ligeledes foreslået og vedtaget vedtægtsændringer, som støttede indsatsen.

En sidste ting: om DPs navn, som ”pludselig” bliver skrevet med tre ord – i strid med dansk retskrivning. Det hænger sammen med det samlede grafiske udtryk, foreningen fik udarbejdet af designfirmaet Kontrapunkt v/ Kim Meyer Andersen. Det omfattede et bomærke, en skriftlinje med Garamond som skrift i breve og i Psykolog Nyt samt et nyt layout for bladet. Som led i dette var det grafisk flottere at dele det visuelt ubalancerede ”Dansk Psykologforening” i tre: ”Dansk Psykolog Forening”. Det kunne også stå på tre linjer uden at vælte og med bomærket såvel oven som ved siden af. Alt dette forelå i en indstilling til bestyrelsen, som tiltrådte den. Kunst og design skal ikke til urafstemning. Jeg ved det. Det var mig, der havde alle drøftelserne undervejs med Kim Meyer Andersen – (og i parentes bemærket: Jens Bertelsens ældre tegning af et græsk Psi indgik ikke i forarbejderne).

Indlæggets forfatter er tidligere studentermedlem, medlem af lønudvalget, faglig medarbejder, sekretariatschef og seniorkonsulent mag.art. Preben Føltved.

Skriv en kommentar

Start med at skrive, og tryk Enter for at søge